Fugle-flop!

4281220385_669078c8ec_m
Og apropos juleanden fra det forrige indlæg, så har jeg forsøgt at lokke noget dyrisk liv til matriklen. Men det lykkes ikke! Jeg har ikke spor af forstand på fugle. Er der nok landingsbane til dem på sådan en vinduesgesims? Og hvor ved fugle egentlig fra, at her er mad? Kan de lugte eller se foderet? Gid, der sad en ornitolog og læste min blog og at han/hun kunne oplyse mig.
Og jo jo, bevares, jeg kunne da bare smide frøblandingen ned på jorden, hvor fuglene ku' hakke i dem, men så har S og jeg jo ikke glæden af, at de spankulerer rundt lige uden for vinduet. For vi vil kun fodre fugle for vores egen fornøjelses skyld og ikke fordi fuglene mangler mad i denne tid... Arj, det skrev jeg bare for at forarge fuglevenner...Der er altså også sørget for frø/korns-buffet i jordhøjde!