Det synes jeg da egentlig er lidt underligt!

Jeg kan ikke lade være med at studse over de her to annoncer fra lokalavisen. Man ser tit dem, der frabeder sig opmærksomhed på en eller anden bestemt dag, men hvad sker der lige for de her to mennesker: De frabeder sig simpelthen bare al opmærksomhed! Sådan generelt? Hvordan skal det forstås? Er det en eller anden måde at melde sig ud af samfundet på? Hvis du møder mig på min vej, så lad som om jeg ikke eksisterer???
3948353488_32437c8573_m
Comments

Adr!

Uuuuh, det går da slet ikke det her. Her til aften har jeg på Dr2, set Camilla Plum skære halen af en ret død gris - og SÅ vommiterede jeg! Igen! Er sindssyg sulten, men kaster alt op jeg indtager. Kan slet ikke komme i tanke om noget, der kan gøre godt i min krop, uden at jeg kaster op ved bare tanken om, at det skal passere min drøbel. Min veninde har læst, at hvis man har topmeget kvalme, så er det fordi man får et intelligent barn(!). Hvad mener de hvidkitlede kloge egentlig med sådan en påstand? Får man kvalme af at producere skidegode hjerneceller eller hvad? Vil naturligvis gerne ha' et stk klogt barn, så kan ungen også selv udtænke et hejsesystem, til at holde øjenlågene oppe. S mener, hvad der jo egentlig nok er sandt, at vi skal forvente dobbelt-op på tunge øjenlåg. For det har han og det har jeg og sammen driver vi det vidt i form af et elskeligt lille barn med de mest kødfyldte øjenlåg i hele EU! Men altså, det kan godt være at jeg går og brækker mig, men jeg glæder mig dæleme til at se hvad der kommer ud - altså ikke nu, men til foråret!!!
Comments

Padde-update vol. 4

3929823078_aabcce4711_m
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Jeg ved det, det er et herredårligt uskarpt billede, men prøv I lige at skulle stå på spionagtig manér og blitze en hel forhave op i buldermørke uden at blive opdaget! Men se nu lige engang! Det virker jo ganske som om, at mine to grimme padder er blevet vel adopteret af den gamle elskelige dame...som så har vist sig slet ikke at være en sådan. Skuffelse! Jeg har googlet beboeren i huset og det viser sig, at det er en midaldrende herre, der er tillidsrepræsentant på et slagteri. Det ligger forskrækkeligt langt fra den 80-årige dame med hang til nips og cerutter, som jeg havde dannet mig et billede af. Hmmm...nå, men padderne står der endnu, den ene endda stadig med en våd papirshat på hovedet. Men han har flyttet på dem, en tillidsmand kan jo ikke ha' sådan paddeknalderi stående, så nu står de der næb til næb (eller hvad har skildpadder egentlig?). Ta' det som en opfordring fra en fremmed midaldrende fyr fra det vestjyske: Less fornication og meget mere LOOOOOVE...
Comments

Fra frisk og spændstig til ret småklam

Hvorfor sender min krop så klamme fodrings-signaler? Graviditeten i foråret, der dog gik galt, virkede trods alt sundere i starten, for der ville jeg kun have groft rugbrød, fisk og vand. Det eneste min krop kræver nu er kakaomælk, smør og ostepops... Jeg kan jo så lige hilse og sige fra mig selv, at det ikke er en kombi, der giver smuk og sund hud...
Blev forresten scannet i går. Og man må sige, at min læge har været herredårlig til at sjusse min termin. For jeg er kun 9 uger henne- istedet for 12...
Men 9 har også ret! Gravid er gravid! Hell yeah!!!
Comments

Tak for film far!

Efteråret minder mig om min fars begravelse. Det er seks år siden, at han pludselig og fuldstændig uventet faldt om. Han var et prægtig menneske og blandt andet en filmentusiast af dimensioner. Min bror og jeg voksede op med at se alle de gamle klassikere af Truffaut, Roeg, Tati, Fellini, Bergmann, Dreyer, Menzel, Forman osv. Jeg er ham blandt andet meget taknemmelig for, at ha' ført mig gennem store dele af filmens verden. Jeg savner og mangler ham og en eller anden dag får jeg måske skrevet rigtigt om ham. Jeg har prøvet, men det lykkedes ikke rigtig for mig. Jeg vil vist ikke andet med det her indlæg, end at lægge et filmklip på bloggen. Der er intet der kan få mig til at tude så meget som filmen "Cinema Paradiso". Det var vores "familiefilm". Og at se Jacques Perrin sidde der i biografen med sit store grå hår og ligne min far gør mig både lykkelig og ulykkelig på en og samme tid...


-Og har man ikke set filmen, så se at kom igang...Så gi'r det også bedre mening hvorfor de allesammen kissemisser så meget. Og er man blind - så "se" den for musikkens skyld...
Comments

Godmorgen

Hvor er jeg bare rørt og glad for alle jeres tillykke-kommentarer. Den her blog gør altså at jeg føler mig knapt så alene og nærmest uden venner her i det vestjyske. Tak I, oh næsten fremmede mennesker- jeg holder ganske meget af jer!!!
Og så går det stadig lidt sløvt med skriveriet. Er fysisk til rotterne. S kalder mig en "opvisning i ubehag". Forsøger at slæbe mig hen til padde-forhaven i dag for at tage et billede - for jo jo, der er skam pludselig kommet en lille opdate i den sag...
Comments

Så for den!

Jo jo, der er skam en virkelig fin grund til, at jeg ikke har været så skriveaktiv her på det sidste... Der var jo en grund til at jeg pludselig fik kæmpebryster. Og der var da også en grund til at jeg bare SKULLE ha' en kæmpe steak . Ligesom der også er en grund til, at jeg ikke kan køre mine 45 km hjem fra arbejde, uden at lade alle kollegaerne tage hjem kl 16, for derefter at snige mig ind på sofaen på chefens kontor og sove en halv times tid. Og så er der da også en grund til at tsunamier af opkast kommer rullende dag for dag... For jeg er jo simpelthen bare blevet SÅ enormt gravid! Ja! Indrømmet, jeg har haft sex før ægteskabet og S og jeg skal ha' en prægtig lille bastardunge! Og det er dejligt! Og jeg er glad! Og jeg er lige omkring 3 måneder henne! Prøv lige at spørg, om jeg ikke bare synes det er sindssygt spændende!!!
Comments

Kostume-panik

I weekenden skal jeg til latino-tema-fest. Jeg skal være klædt ud, men aner ikke som hvad. S har ladet skægget stå et par uger, blot for at kunne barbere sig og efterlade et kæmpe overskæg. Han skal være mexikansk hestetyv. Vi har pønset på om jeg skulle klæde mig ud som hest, men det er jo ikke så smadderlatino at være hest...
Hvis jeg kunne lade mine øjenbryn gro og vokse sammen, så kunne jeg klæde mig ud som Frida Kahlo? Eller stoppe min numse ud med avispapir (og sprit) og være J-lo? Hvem har vi ellers af lationer? Hvad hedder ham den lille buttede argentinske fodboldspiller, der er på stoffer? Kan man klæde sig ud som Evita Peron? Jeg er helt blank... Nogle idéer? Anyone?
Comments

Slået ud af en fedtmarmoreret ko

- nej, det skal ikke handle om svigermor nu! (arj, var den lige streng nok?)
Men altså, man er vel bare en sund jysk pige fra jylland, som trænger til nogle animalske proteiner i ny og næ. Derfor smuttede S og jeg ud for at spise i går. Det er nu 24 timer siden og jeg lider stadig. Spiste en steak på størrelse med en mandefod str. 46 og det endte i et besynderligt scenarie, hvor jeg fik åndenød, begyndte at hyperventilere og ryste over hele kroppen. Proteinchok, kødchok, kogalskab - kær tilstand har mange navne. Pludselig forstår jeg hvad det er, vegetarer har gang i. Det er jo kloge kloge mennesker, som ikke forurener deres tempel med dyriske muskelklumper. Men hold da op, hvor smagte det godt...og så må man jo også bøde for den gastronomiske sjov man har haft...
Comments