May 2009
Fiskebranchen undrer sig: Hvad blev der af det ellers så stødt stigende salg af fisk på dåse?
29/May/09 12:37
Gud, hvor står der egentlig meget fiskekonserves i køleskabet! Yrk, hvad stiller jeg op med kippers i olie nu?
Har levet af olierede fisk og gajoler i de sidste par uger. Og nu kan jeg så bare ikke forestille mig noget mere klamt! Hvem spiser også kippers??? Tykke og fede sild syltet ind i olie. Fisk som bor i en lille metaldåse og kan holde sig til ind i det nye årtusinde og overleve en atomsky??? Nej tak, jeg skal ikke have mere...
Det er lige før at piratfiskene øverst på min blog giver mig kvalme...
Har levet af olierede fisk og gajoler i de sidste par uger. Og nu kan jeg så bare ikke forestille mig noget mere klamt! Hvem spiser også kippers??? Tykke og fede sild syltet ind i olie. Fisk som bor i en lille metaldåse og kan holde sig til ind i det nye årtusinde og overleve en atomsky??? Nej tak, jeg skal ikke have mere...
Det er lige før at piratfiskene øverst på min blog giver mig kvalme...
Comments
Ikke længere gravid...
28/May/09 12:09
I mandags var vi atter på sygehuset. Lægerne kunne ikke garantere, at fosteret ikke havde taget skade af røntgen. Vi ville ikke løbe risikoen. Følgerne er simpelthen for voldsomme. Så med risikoen for at få et barn, der bl.a. kunne have nedsat IQ og udvikle børnecancer, valgte vi en abort.
Jeg er sikker på, at mange vil synes det er et hæsligt valg og det kan man da ikke og alt det der - specielt skulle der nok være en flok amerikanske mormoner, som helst så mig brænde op. Men vi kunne simpelthen ikke.
Jeg og vi nåede jo kun at juble over graviditeten i et halvt døgn, hvorefter det blev vendt til ren bekymring for, om noget var gået galt til den forbandede CT-røntgen-scanning. Så jeg har stort set været bekymret og ude af den fra dag 1. Det ville blive en frygtelig graviditet med en konstant angst for hvad det ville ende med. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg desværre ikke er stort nok et menneske til bevidst at vælge et evt. sygt barn til.
Så jeg valgte altså en medicinsk abort. Jeg fik to piller i mandags, som skulle sætte graviditeten i stå. I går kom jeg så på sygehuset, hvor jeg fik yderligere to piller som skulle få livmoderen til at trække sig sammen og afstøde fosteret. Jeg fik at vide at der ville gå fire timers tid før det skete. Og i mellemtiden skulle jeg gå rundt og holde mig i bevægelse.
Men det skete allerede efter en time og jeg aborterede på sygehusets parkeringsplads. Det var så hæsligt og uvirkeligt. Jeg tror ikke at jeg vil gå i detaljer andet end at der bare var så meget blod. Og det blev ved efter jeg var blevet transporteret ind på stuen. I går sidst på eftermiddagen kom jeg så hjem igen.
Jeg er træt og jeg er ked af det. Men et sted er jeg også lettet. Bekymringen og visheden om, at jeg måske-måske-ikke skulle have det barn har været ved at æde mig op. Den bekymring er væk nu. S (kæreste) har været fantastisk i alt det her. Det er på en hæslig baggrund, men jeg føler at vores forhold er blevet styrket meget i den sidste tid... Nu vil jeg bare gerne kunne lægge det hele bag mig. Hvis man kan det? Jeg har stadig ondt og det bløder stadig meget - så længe der er en fysisk reminder på alt det her rod, så aner jeg ikke hvordan jeg skal bearbejde denne oplevelse oppe i hovedet. Der skal nok bare gå tid...
Jeg er træt og jeg er ked af det. Men et sted er jeg også lettet. Bekymringen og visheden om, at jeg måske-måske-ikke skulle have det barn har været ved at æde mig op. Den bekymring er væk nu. S (kæreste) har været fantastisk i alt det her. Det er på en hæslig baggrund, men jeg føler at vores forhold er blevet styrket meget i den sidste tid... Nu vil jeg bare gerne kunne lægge det hele bag mig. Hvis man kan det? Jeg har stadig ondt og det bløder stadig meget - så længe der er en fysisk reminder på alt det her rod, så aner jeg ikke hvordan jeg skal bearbejde denne oplevelse oppe i hovedet. Der skal nok bare gå tid...
Arj, sådan gider jeg jo ikke at være!
15/May/09 12:11
Åh nej, har lige indset at min blog bare er blevet sådan en hør-lige-alt-om-min-krop-og-mine-følelser-blog! Mig mig mig! Mig med skyklapper, der kun kan kigge ind i mig selv. Og føj, hvis jeg kom til at tænke på verden omkring mig! Sådan er jeg jo ikke...altså... I weekenden må jeg hellere se at forholde mig til den verden vi lever i! Forholde mig til det smadrede land Anders Fogh har efterladt os, genåbningen af Davids Samling, Cannesfestivallen og hvad har vi....
Følelsesmæssigt ingenmandsland
15/May/09 12:04
Blev scannet igen i dag og de kunne heldigvis udelukke graviditeten uden for livmoderen. Mærkeligt, når jeg for tre dage siden fik at vide, at det højst sandsynligt var det, der var galt. Der er nu to muligheder, en god og en dårlig!
Enten er det den meget ny graviditet, der er indtruffet efter en cyklus på flere lysår eller også er det en "gammel" graviditet, hvor fosteret er påvirket af de her skide røntgenstråler. De kan endnu ikke sige nok ud fra scanningen og jeg skal komme igen om 10 dage til en ny scanning. Denne graviditet er en opvisning i ventetid. At vente på naturens gang har vist sig at være en tålmodighedstest af dimensioner.
Heldigvis var der svar på de smerter jeg har - de kommer fra "krateret", hvor ægget har siddet før det røg videre ud i livmoderen. Sådan et vil der altid være og i nogle tilfælde kan det åbenbart gøre helvedes nas! Og i den henseende har jeg trukket nitten. Men det gør ikke noget overhovedet- så længe vi ikke taler tilstoppet æggeleder!!!
Befinder mig i et følelsesmæssigt ingenmandsland. Hvis det er en graviditet, der kun er et par uger henne, så er det jo helt vildt dejligt fantastisk!!! Men hvis det er en "gammel" graviditet, så er det stik modsat fantastisk.
Tør endnu ikke håbe på for meget. I sidste weekend troede jeg, at jeg skulle ha' foretaget en medicinsk abort, i tirsdags fik jeg at vide at jeg nok var gravid uden for livmoderen og i dag ved jeg ikke rigtig hvad jeg er. Jeg er forvirret.
Men solen skinner udenfor!
Enten er det den meget ny graviditet, der er indtruffet efter en cyklus på flere lysår eller også er det en "gammel" graviditet, hvor fosteret er påvirket af de her skide røntgenstråler. De kan endnu ikke sige nok ud fra scanningen og jeg skal komme igen om 10 dage til en ny scanning. Denne graviditet er en opvisning i ventetid. At vente på naturens gang har vist sig at være en tålmodighedstest af dimensioner.
Heldigvis var der svar på de smerter jeg har - de kommer fra "krateret", hvor ægget har siddet før det røg videre ud i livmoderen. Sådan et vil der altid være og i nogle tilfælde kan det åbenbart gøre helvedes nas! Og i den henseende har jeg trukket nitten. Men det gør ikke noget overhovedet- så længe vi ikke taler tilstoppet æggeleder!!!
Befinder mig i et følelsesmæssigt ingenmandsland. Hvis det er en graviditet, der kun er et par uger henne, så er det jo helt vildt dejligt fantastisk!!! Men hvis det er en "gammel" graviditet, så er det stik modsat fantastisk.
Tør endnu ikke håbe på for meget. I sidste weekend troede jeg, at jeg skulle ha' foretaget en medicinsk abort, i tirsdags fik jeg at vide at jeg nok var gravid uden for livmoderen og i dag ved jeg ikke rigtig hvad jeg er. Jeg er forvirret.
Men solen skinner udenfor!
Var på sygehuset igen i dag...
14/May/09 20:40
...og blodprøverne sagde, at der stadig er liv...men det liv er så højst sandsynligt placeret det forkerte sted. Så jeg skal atter til scanning i morgen tidlig. Har stadig et lille håb om at jeg har en elefants cyklus og at det viser sig bare at være en ekstrem tidlig graviditet.
Det hele er lige lovligt socialrealistisk lige nu. Kæresten er gået ned med en diskosprolaps, jeg har rod i underlivet, vi bor overfor en rockerborg, vi har spist grillmad og sidder begge i tarveligt forvasket videotøj og glor dårligt fjernsyn. Vi har lige og lige overskud til at smile kærligt til hinanden, men ellers er vi begge kørt flade.
Føler mig som et stort rod af følelser lige nu...
Det hele er lige lovligt socialrealistisk lige nu. Kæresten er gået ned med en diskosprolaps, jeg har rod i underlivet, vi bor overfor en rockerborg, vi har spist grillmad og sidder begge i tarveligt forvasket videotøj og glor dårligt fjernsyn. Vi har lige og lige overskud til at smile kærligt til hinanden, men ellers er vi begge kørt flade.
Føler mig som et stort rod af følelser lige nu...
3 muligheder
12/May/09 20:59
I dag på sygehuset fik jeg at vide at mit moderskib bød på tre forskellige indholdsmuligheder:
1. en graviditet uden for livmoderen
2. et foster der er gået til og vil ende i en abort
3. en meget lille sandsynlighed for en meget meget tidlig graviditet.
Desværre taler al sandsynlighed åbenbart for punkt 1 og 2. Så nu har jeg fået taget en blodprøve og den skal så sammenlignes med en prøve taget på torsdag og ud fra den bli'r lægen så klogere.
Lægen sagde, at jeg ikke må være alene. For taler vi om en graviditet uden for livmoderen, så kan jeg, som han så malerisk beskrev mens han fægtede med armene: "pludselig eksplodere og SÅ bli'r det farligt!!!".
Så nu hænger kæresten på mig non-stop. For jeg har jo ingen venner her i det vestjyske som kan afløse ham (shit, hvor lyder det ynkeligt!).
Det er egentlig også mærkeligt at sidde og skrive om det her. En blanding af underligt og rart at fremmede følger med i min misere.
Men det er nu meget godt lige at skrive et par tanker ned...hvilket minder mig om engang, hvor jeg i ren desperation skrev til Joan Ørtings sexbrevkasse for at høre hvordan jeg kunne lære at acceptere, at jeg skulle lægge ører til min underbos ekstremt høje sexliv. Hun foreslog at jeg skulle i kognitiv terapi og skrive mig ud af mit problem. Tak Joan, stor hjælp!
Men her hjælper det måske at skrive om det?
Jeg er sindssyg rastløs. Har købt Mandrilaftalen-dvd-boxsettet, fordi jeg troede jeg ville komme i hopla af det. Hvad var det for en syg optimistisk tanke? Det er jo alt for kulør-humør-overgearet til at jeg overhovedet kan tage det ind!
Nu sidder jeg så med min Mac i skødet og zapper mellem De Unge Mødre og Ekstrem Hjemmeservice.
Det her er nok starten på en ret skidt-humør-fyldt føljeton.
(var vist i forvejen en brokkerøv, men noget "større" kom så pludselig i vejen...).
Gravid - så længe det varer...
10/May/09 19:31
Har været hjemme hos min moar i weekenden og på sammenlagt 7 timer har jeg:
- Samlet 8 ikeakøkkenelementer
- Støvsuget og vasket bil
- Afkalket 6 kvadratmeter badeværelsesfliser
- Været på genbrugspladsen med gammelt skrammel
- Klippet en efeu ned af en husgavl
- Kørt nedklippet efeu væk
- Fjernet 2 fuglereder
- Savet en bundplade til et køleskab ud
- Shinet min fars gravsted op
- Læst "Tyskerungen" færdig
- Set en ufattelig dårlig film med Meg Ryan (og hvornår har hun lige fået smadret sit ansigt af plastikoperationer?)
Årh hvad, det er mange ting på kort tid!!! Nemlig! Hvordan gør man det? Hvordan får man tid til alt det på så afsindig få timer? Hvad er den hemmelige opskrift?
Jeg kalder det vist bare beskæftigelsesterapi.
Og hvorfor nu beskæftigelsesterapi? Fordi når jeg er fysisk aktiv står min hjerne næsten stille, hvilket jeg har brug for i disse dage. For alt er bare noget gøgl nu!
Det startede ellers helt vidunderligt i onsdags. Fandt ud af at jeg var gravid. Sad og kiggede på den der pind jeg havde sjappet ind i urin og ventede så ellers bare på at min kæreste kom hjem.
Og han blev glad! Rigtig glad og vi stormede ned i elske-hade-Bilka og købte endnu flere pinde, jeg kunne tisse på. Det gjorde jeg så i en lind strøm og de var også allesammen positive.
Super-top-glæde over hele feltet!!!
Torsdag tog jeg så til læge og her var jeg knageme også gravid og glad...Indtil hun sagde jeg var i 7. uge.
For så kunne jeg godt regne ud, at fosteret ikke har fået den fedeste start på sin evolution.
Har nemlig været i røntgenbehandling og snakkede så efterfølgende med lægen om minusserne ved det. Det viser sig at minusserne er så store, at jeg nok skulle forberede mig på at gennemføre en medicinsk abort.
SLAM
Og det fik jeg så at vide lige op til bededagsferien, hvor alt lukker og slukker og man kan ikke snakke med de rette fagmænd. I den kommende uge skal jeg på sygehuset, hvor en læge skal forklare mig hvordan og hvorledes om alting.
Jeg er ked af det, helt igennem ovenud ked af det!
Kan slet ikke finde ud af at tale med nogen om det, men måske det så er godt at ha' gøremål og en blog, hvor man kan få lidt luft...
Læs ti læs kul i to rum fem i hvert rum
05/May/09 22:23
Gad vide om jeg er maniodepressiv? Nu var jeg lige så vildt oppe at køre over det hus. Jeg tror det er vores hvis vi vil betale og skrive under. Men siden vi så det i søndags har jeg været i den sorteste kulkælder med ekstra kul på. For jeg tror ikke det bliver til noget. Jeg tror kæresten slår bak og ikke vil springe ud i det. Og så sidder vi stadig i vores lille toethalvt værelses lejlighed med en hardcore rocker som genbo og to tyveårige højlydt-sex-og fest-kaniner som underboer...og der er ingen vej ud. Hvad nu hvis det her er min skæbne? Og der ikke er et liv efter døden, hvor jeg kan tage revanche?
Ild i Arne og Finn og Poulerne
02/May/09 15:17
Okay, i morgen skal vi så ud og se på huset igen. Og denne gang kommer svigerfatter, der har godt forstand på byggematerialer med. Jeg er sikker på at han vender tomlen op, selvom han har en tendens til altid at skulle se nye ting fra minussiden - men man er jo absolutely insane, hvis man ikke kan se at det er guld vi har fundet!
Jeg sov ikke i nat. Stod op klokken 3 fordi jeg lå vågen og grublede. Vi SKAL ha' det hus! Det er fantastisk! Og skal I høre noget sygt? Det er fyldt til randen med danske møbelklassikere. Det er et dødsbo og arvingerne vil intet ha' med det at gøre. De har givet advokaten besked om at ALT skal køres til forbrændingen.
Adjø Arne Jakobsen, farvel Finn Juhl, og hej hej Poul Kjærholm og PH, i to gamle røvere - I skal så åbenbart brænde op. Det er altså grove løjer!
Vi har forhørt os om man ikke kan overtage huset med inventar, men der er sat underskrift på at ALT skal tilintetgøres. Er MEGET nysgerrig for at vide hvilken familiestridighed, der ligger bag sådan en beslutning. Det er sikkert Horton-sagaen værdigt!
Nå, men jeg sad så vågen i nat og jeg er jo så det her meget nysgerrige menneske, hvilket fik mig til at bruge min nat på at google alle de personer der bor på den vej huset ligger på. Jeg ved at det er åndssvagt - og jeg ved at folks identitet ikke sidder i deres titel og alt det der. Men det siger da alligevel noget om folk - om man er chef for en våbenfabrik eller om man har et økologisk bageri... om man er kattehader eller dyrepasser...Og om man er fitnessinstruktør eller kageæder med hang til Topmodel og Paradise Hotel (-hvilket så må være min titel!).
Se blot en broget skare af vidunderlige medmennesker vi kan komme til at dele vej med...
2 fodbolddommere
2 surfere
2 fysioterapeuter
1 bridgespiller
5 skolelærere
1 pædagog
1 medlem af dansk atletikforbund
1 tømrer
1 håndboldtræner
2 politikere fra S og V
1 gigtpatient
2 bankrådgivere
1 slagterimedarbejder
1 læge
1 ishockeyspiller
1 trykstøber
1 vandskiløber
1 kattehader (der har lagt tips ud på nettet til hvordan man holder naboens kat væk)
1 storvildtsjæger (ikke den samme person som ovenstående!)
2 sygeplejersker
1 løjtnant
1 golfspiller
1 kirkesanger
1 bogsælger
1 lokalhistoriker
1 militærsociolog
1 landmand
1 annoncechef
1 pølsemand
1 skoforhandler
1 økonoma Jeg elsker allerede mine nye medborgere...og selv kattehaderen og venstrepolitikeren skal være velkomne til at låne en kop sukker!
Forestil jer lige det sorteste og dybeste mentale hul jeg dumper i, hvis det ikke bliver vores hus og vores naboer... Øj, så skal i få depri-blog at læse!
2 surfere
2 fysioterapeuter
1 bridgespiller
5 skolelærere
1 pædagog
1 medlem af dansk atletikforbund
1 tømrer
1 håndboldtræner
2 politikere fra S og V
1 gigtpatient
2 bankrådgivere
1 slagterimedarbejder
1 læge
1 ishockeyspiller
1 trykstøber
1 vandskiløber
1 kattehader (der har lagt tips ud på nettet til hvordan man holder naboens kat væk)
1 storvildtsjæger (ikke den samme person som ovenstående!)
2 sygeplejersker
1 løjtnant
1 golfspiller
1 kirkesanger
1 bogsælger
1 lokalhistoriker
1 militærsociolog
1 landmand
1 annoncechef
1 pølsemand
1 skoforhandler
1 økonoma Jeg elsker allerede mine nye medborgere...og selv kattehaderen og venstrepolitikeren skal være velkomne til at låne en kop sukker!
Forestil jer lige det sorteste og dybeste mentale hul jeg dumper i, hvis det ikke bliver vores hus og vores naboer... Øj, så skal i få depri-blog at læse!
1. maj med skyklapper på
01/May/09 18:31
Egentlig tog jeg ned i byen for at købe verdens største is, men så ramlede jeg ind i et 1. maj-optog og lod isen være en droppet is, stillede cyklen og meldte mig under de røde faner.
Og pludselig fik jeg denne her helt vidunderlige fællesskabsfølelse som jeg gik der for mig selv, men dog blandt andre og skrålede med på diverse slagsange. Folk i alle aldre og med store smil på. Der var nu egentlig ikke så mange, hvilket under mig, da byen jeg bor i er temmelig ramt af fabriksfyringer - troede mange følte det var på tide at vifte de røde bannere.
Nå, men jeg tænkte, at nu rykker det - nu møder jeg nogle mennesker i denne gudsforladte by!!! Vi endte nede i et anlæg og jeg stod straks med en fadøl i den ene hånd og en grillpølse i den anden...men ligegyldigt hvor meget jeg forsøgte, så kunne jeg bare ikke få noget snak i gang med nogen. Hvad er det med de her medborgere? Hvorfor svarer de kun i enstavelsesord? De er flinke og smilende, men er det fordi at jeg ikke er lokal at de ikke gider mig? Eller måske er jeg egentlig bare pizzeirriterende? Jeg ved det simpelthen ikke! Jeg plejer at kunne snakke med alle. Jeg må gøre noget galt...
Sidst jeg fik mig en længere snak med en fremmed på min vej, var med en ikke-lokal fyr der stod nede i gågaden og delte Politiken ud. Han fortalte at han havde været i stort set alle jyske byer, men ingen som her hvor jeg bor. Folk var uvenlige og deciderede fjendtlige. Et par gange havde han fået at vide at han "skulle se at skrubbe af og ta' sin københavneravis med sig". Hvad er det for noget??? Altså, så flå dog skyklapperne af!
Og se, nu endte jeg så endnu engang med at blive en sur gammel mand...
Jeg har stadig isen til gode. Tror jeg smutter ned og indløser den... Is er mit Seroxat!
Uuuh, det er skidt!
01/May/09 10:05
Åh nej, jeg er faldet i igen. Har ellers holdt mig clean i lidt over 7 år. Men i dag har jeg fri og pludselig er der tid til at dumme sig.
Omkring 2002 havnede jeg på sygehuset med det lægen kaldte et "stressrelateret nervesammenbrud". På det tidspunkt havde jeg et fuldtidsjob, to deltidsjob og startede så på en uddannelse. Efter 14 dage på den nye uddannelse brændte jeg sammen, lå på sygehuset i tre uger og det tog mig næsten et år at fungere igen.
Men i det år begyndte jeg på et grimt afhængighedsskabende fænomen.
Sammenlagt har jeg brugt omkring 600 timer på det. Det er 25 fulde dage af mit liv. 25 dage, som jeg aldrig får igen (med mindre jeg får lov til at leve 25 dage ekstra i sidste ende?).
Nå, men altså...det er morgen, jeg er stået op og har tændt for fjernsynet og på skærmen toner min tidligere narkomani frem...
også kaldet HORTON-SAGAEN...
Der er gået de her 7 år, men det er intet problem at følge med - det er de samme intriger og de samme skuespillere og jeg er hooked!!! Det er soap og det er skønt! Tænk nu hvis jeg var et godt menneske, så kunne jeg bruge tiden jeg bruger på det her Horton-bæ til at rydde op i nogle verdenshave, følge et par gamle damer over vejen, bage et eller andet med noget økologisk mel eller tage ud til svigerfamilien og tilbyde dem at luge hæk. Men jeg er ikke et godt menneske! Og kan vi SÅ få noget ro! For mor ser Horton-sagaen!
også kaldet HORTON-SAGAEN...
Der er gået de her 7 år, men det er intet problem at følge med - det er de samme intriger og de samme skuespillere og jeg er hooked!!! Det er soap og det er skønt! Tænk nu hvis jeg var et godt menneske, så kunne jeg bruge tiden jeg bruger på det her Horton-bæ til at rydde op i nogle verdenshave, følge et par gamle damer over vejen, bage et eller andet med noget økologisk mel eller tage ud til svigerfamilien og tilbyde dem at luge hæk. Men jeg er ikke et godt menneske! Og kan vi SÅ få noget ro! For mor ser Horton-sagaen!