Rektum Reality TV...

6407_kamera
...Det kalder jeg det og det lyder ikke pænt - jeg ved det! Har været til undersøgelse for kræft et vist sted! Det er jeg hvert andet år og jeg HADER det. Jeg når aldrig til det punkt, hvor jeg er bange for at være syg, det er selve undersøgelsen jeg frygter! Den er fæl! Forstil jer, at man sender et helt kamerahold op bagi, som så filmer ens indre og tjekker det for celleforandringer.

Men alt var i skønneste orden, så jeg er lettet og glad for, at der er to år til næste filmoptagelse! Sygeplejersken fortalte, at just som jeg vågnede op af narkosen meddelte jeg, at nu skulle jeg hjem og ha' risret og bagefter skulle jeg værre gravid! Kan ikke selv huske det, men af fulde børn og narkosepåvirkede folk skal man høre sandheden!
Comments

Blå mærker er mit mellemnavn

Jeg er træt af hele tiden at gå i stykker!
Jeg havde engang en arbejdsgiver, hun var selv det fineste lille nips i spadseredragt, hun havde et perfekt ydre og hun kunne vimse elegant afsted på meterhøje stiletter. Det gjorde ondt da hun sagde, at jeg var det "mest klodsede menneske hun nogensinde havde mødt og at det virkede som om, at der ikke kunne gøres noget ved det".
Det er lidt over 10 år siden. Og jeg tænker på hende hver gang jeg snubler, vælter, styrter, slår mig eller går ind i en dør...
Hvilket jeg alt sammen gør rigtig rigtig tit...
Comments

Arj, nu stopper løjerne!!!

Så tror jeg da nok lige at dagen, der skulle ha' været en prægtig een af slagsen allerede har vist sig fra den onde side! Selvom jeg tit vågner op med alle gode intentioner om en glad og lys dag, så ender det alligevel ofte med, at jeg er en sur og gammel mand efter et par timer! Som mange sikkert ved, så er ens centimeterlængde af hår på benene proportionelt stigende med antallet af nætter ens kæreste er på natarbejde. Så ligger der nemlig ikke nogen ved siden af, som man kan ridse! Men kæresten er hjemme og i morges skulle jeg da lige gøre mig lidt appetitlig til fremtidigt brug. Gad vide hvorfor jeg så valgte at barbere mine lægge med, det der nu føles som om det var, en rusten ostehøvl??? For, du godeste for en absolutely burning flaming sensation jeg har i benene nu. De trænger til grødomslag. Og så skulle jeg da lige et smut ned i byen og bruge noget af min løn på noget rart. Det blev til en god taske af blødt lammelæder, som jeg tog i brug med det samme! Da jeg så trisser ned ad gågaden, trækkende på min cykel, så taber jeg cyklen! FLAFF, den røg bare ud af hænderne på mig, i faldet siger ringeklokken ding og stellet falder til jorden og først dér ser jeg at der sidder lidt ringeklokke i fingeren på mig og det bløder! Og det bløder meget! Nu sidder jeg så hjemme bag duggede ruder med plaster på fingeren, smertende lægge og kigger på min nye lammetaske med blod på. Og jeg er atter en sur, gammel mand! Hmmm...nu pønser jeg på hvad jeg skal fylde resten af min dag med? Den skal bruges til noget godt, for i morgen bliver en rædselsdag...måske jeg skriver og beretter om hvorfor, lige nu føles det for grænseoverskridende at sige hvad der skal ske...
Comments

Aaaaahhhhhh...

...vi går mod X-faktorfrie tider, snart smutter Anders Fogh og der er kommet nye leveringer af Ben&Jerrys nede på tanken. Jeg tror i dag bliver en god dag!
Comments

Rank ryg og snart på syre

Jeg er nu færdig med kiroprakterbesøg og har smidt korsettet og jeg har fået noget så rank en holdning! Alt det her rygbøvl har jo nærmest vist sig at være en gave! For jeg er tvunget til at træne min ryg og når den skal trænes, så skal maven også trænes og pludselig er man jo blevet en knag til at få bevæget sig ned i fitnesscenteret. Så måske jeg er på vej til at tabe de ekstra-kg jeg tog på da jeg skrev min bachelor for 2 1/2 år siden - og så lige de ekstra provins-kg jeg tog på da jeg flyttede tilbage til Jylland?
Og snart drikker jeg en balje folinsyre og æder en håndfuld græskarkerner og hvad man nu ellers kan finde på for at klargøre moderskibet. Og så skal jeg da være helt vildt gravid! Hvis det altså kan lade sig gøre. Ingen ved om æg og dét dér fra kæresten er funktionelt, men det finder vi vel ud af...
Comments

Føj, for et tungt næb man der fik sig påmonteret!

Turen i går, der skulle give mig sol i sindet gik ikke som ønsket. Solen forsvandt og jeg blev endnu mere hængemulet. Hang bare SÅ meget med næbbet. Et næb på 500 kg, der slæbte hen ad fortorvet... Intet fungerede for mig og jeg endte med at tude i et par timer. Jeg trængte bare SÅ meget til at komme væk fra alt og alle. Undtagen lige fra kæresten min. Han måtte godt komme med til mit utopia. Senere sov jeg fra min klynkemulede tilstand. Da jeg så kom på arbejde i morges blev livet bedre. Jeg elsker mit job. Det gør mig glad og giver mig en ro i kroppen. Og det ligger 45 km væk herfra. Og da jeg kom hjem stod kæresten klar med aftensmad og vi fik aftalt at tage på et udenlandsk weekendophold i april! Så tog vi i Bilka, for at købe køkkenrulle og toiletpapir, for jeg havde tørret øjne og pudset næse i det sidste vi havde. Bilka altså, mit elske-hade-sted! Fik købt Camilla Läckbergs sidste nye krimi til ingen penge og en pomelofrugt. Så selvom jeg stadig ikke føler mig grundlæggende glad, så har det alligevel lysnet lidt i dag!
Og nu går jeg i seng med Camilla Läckberg og min kæreste....altså, nej ikke på dén måde altså, sådan noget skriver jeg ikke om på min blog jo! Godnat...
Comments

Akut serotoninbehov

Så, nu vil jeg drage ud i solskinnet i håbet om, at min hjerne vil gå amok i at storproducere serotonin i uhyrlige mængder! Og når jeg så vender tilbage vil jeg kunne skrive et jubelmuntert og overskudsagtigt indlæg...
Comments

Hjælp! Jeg ensrettes!!!

Til at begynde med troede jeg at min blog skulle være sådan en "Se-mig!-jeg-skal-snart-være-gravid-blog", nu er jeg efterhånden bange for, at den kommer til at handle om noget helt helt andet.
Hvis nogen læser med her på bloggen, så vil de nok snarere blive vidne til det, der kan betegnes som personligt forfald og visnen hen i normaliseringens og ensrettethedens tegn.
For det er dét, der er ved at ske....jeg er så småt ved at blive ensrettet og normaliseret!
Efter otte måneder i provinsen er jeg muligvis ved at give op. Jeg mister mig selv til det kedelige og normale. Jeg mangler inspiration til livet og jeg ved simpelthen ikke hvor den er at finde på denne gudsforladte egn. Og jeg har prøvet...for hulen hvor har jeg prøvet...og det begynder efterhånden at virke mere og mere åndssvagt at sidde her når min vidunderlige vennekreds sidder i den anden ende af landet. 
Der er ikke det jeg har forsøgt i håb om at finde nye venner!
Har sågar været så langt ude, at jeg bogstavelig talt har stoppet fremmede kvinder på gaden, forklaret dem min nytilflytter-situation og spurgt om de havde lyst til at drikke en kop kaffe med mig. Én hoppede på krogen, det var hyggeligt, men det blev desværre kun ved den ene gang. Jeg har meldt mig på aftenskole, der bestod af lutter med-det-ene-ben-i-graven-pensionister, som lige ville lære noget her på livets faldereb (og hatten af for det, men jeg gider ikke flere Karen Wolf-småkage-selskaber). Jeg har en profil på det lokale mingler-sted, men det er fyldt med folk, der skriver knus med z, der diskuterer gågadens julepynt og hvilken dressing det mon er, de bruger nede i sandwichbaren. Årh for hulan da også! Sådan bliver jeg også! Jeg har allerede taget de obligatoriske 5 kg for meget på, og når jeg handler ind i Bilka er jeg efterhånden ligeglad med om jeg har joggingtøj og sutsko på...
 Folk der har nok i Se & Hør, at spise ude i Bilkas cafeteria, æde Dancake og færdigretter, høre røvballemusik og sidde i deres kunstlædersofa - de skal selvfølgelig gøre det alt det de vil! Det er jo helt fair nok.
Men jeg vil bare ha' noget mere og noget andet og jeg vil ligeledes gerne kunne gi' tilbage! Jeg vil fodre min person med berigende oplevelser og suge på gode, kloge og inspirerende mennesker! Og hvis de synes jeg er god og klog og alt dét dér, så må de også suge på mig - alt det de magter!
 Jeg bor i en by, der bryster sig af at være vestjyllands kulturmekka! Fint, så snupper jeg da lidt kultur i morgen, lad mig se....jeg går ind på byens aktivitetskalender, hvor jeg kan vælge mellem musik, teater, foredrag, sport, diverse, fim, udstillinger mm. Fino- det lyder lovende, hvad sker der for søndag den 22.? For jeg er klar på noget kultur...
 
klik klik taste taste, vælg alle kategorier klik:
1 resultat fundet:
Bamsebingo!
...... (laaaang pause, hvor jeg venter på min egen reaktion)...
...BAMSEBINGO?????? FOR FANDEN DA HELVEDE OGSÅ!!!
Og jeg bander ellers aldrig!
 
Jeg burde tage min kæreste under armen, stikke af og redde os begge fra at blive neutraliserede...
Comments

Med reality-materie skal sind fyldes! (Og med kage skal vom fyldes)...

Jeg har fundet ud af hvorfor jeg er så tiltrukket af møg-tv!!! Hvorfor Paradise Hotel, Topmodel, Singleliv, Baronessen osv. er så herligt at se! Hvorfor jeg absolut SKAL tvære mine øjeæbler ud over hele skærmen når reality-materien flyder!
Der er en såre simpel grund!
Jeg bliver simpelthen så enooormt intellektuelt stimuleret på min arbejdsplads, at jeg har brug for at høvle hele TV3's aftensendeflade igennem for at kunne bevare jordforbindelsen!
Nemlig! Det er svaret!
I dag har jeg blandt andet lært om den nyklassicistiske møbelstil, om Rousseaus filosofiske tanker om "det frie menneske", om fladskærmens tilblivelse og oven i hatten har jeg hørt P1 hele dagen. Så tror da pokker, at jeg har brug for at fylde mig med noget i den stik modsatte grøft. Det skaber en smuk balance i mit sind! Jeg ville jo ikke være til at holde ud, hvis jeg kom hjem fra arbejde og straks begravede mig i store kloge værker!

Fra nu af bliver det gjort op således: 
1 time P1 for 1 time Paradise, 
og 
1 æble for 1 othellolagkage....nej vent, er det for meget?
Comments

Jeg skal da noget mere med mit liv, skal jeg ik'?

Ååååh nej, jeg sidder og ser Paradise Hotel?!?!?!?!? Hvorfor gør jeg det? Når nu det er sådan noget mega-bæ-tv?!?!?! Jeg hader mig selv for det! Hvorfor sætter jeg mig ikke ned og læser noget Karen Blixen eller udtænker en ny relativitetsteori? Fordi det sidste skulle jeg da nemt lige kunne klare....men nej, jeg vil se Ronnie og Gleager skifte ble på et barn på en ø i det mexicanske øhav istedet....Arj, for fand.. da også! Øv for mig. I morgen, INGEN tv...og ingen kager (for dem har jeg også fået for mange af).
Onsdag skal blive sprængfuld af indhold! Det står der i reglerne...som jeg lige har lavet!
Comments

Human-muffin-woman!

Arj, altså- jeg har fået muffin-form, som Uffe Buchard kalder det! 
6301_muffin
Nu har jeg gået med det her støttekorset (pga forstuvet ryg) i en uge. Dvs jeg har ikke lavet andet end at sidde - spændt ind og fyldt mig med madvarer. MASSER af madvarer- både rå og tilberedte! Og nu skvulper min torso ud over korsettet foroven, som en stor muffin lavet af menneskekød. Og så er det som om at dét dér korset stopper for al blodtilførsel nedefter, så mine ben er store, hævede og føles visne! I forvejen er de ikke særlig slanke. Korte, men tilgengæld usandsynlig brede! Min krop har deformeret sig på blot 6 dage. Jeg elsker ikke situationen særligt meget lige nu! Har været til kiroprakteren i dag og har fået lov til at sidde 25 minutter på en kondicykel i morgen. Det bliver man jo ikke slank af! Og jeg skal jo være slank inden jeg bliver gravid, for så er der knapt så meget renoveringsarbejde bagefter...har jeg ladet mig fortælle. Har alligevel også tænkt at det projekt måske skulle lade vente på sig...for er det fedt med et decemberbarn? Vil ungens fødselsdag ikke bare drukne i konfekt og nisser? Kan man sætte et barn i verden, når hele Danmark er julestressede og i mangel på serotonin? På den anden side, det ville jo være en top julegave at få...
Comments

Arj, så gik man altså lige i stykker!

Okay, dét dér med at jeg havde store intentioner om at få lavet mig en liste, der kunne guide mig mod et sundere, klogt og mere kulturelt liv...de intentioner er da røget for vildt fløjten! For gæt hvem der sidder i sofaen iført et støttekorset? Det er mig! Ja så, og hvorfor nu det? Fordi jeg i går lavede det en kiroprakter i dag kaldte for en "hovsa-bevægelse". Og denne "hovsabevægelse" har så medført at jeg har forstuvet ryggen. Det vidste jeg ikke man kunne. Men det kan man! Og jeg skulle lige hilse fra mig selv og sige, at det gør naller, for huuuuulen, det gør naller! Taxachaufføren der hentede mig på skadestuen og derefter fulgte mig op i min lejlighed grinede af min kropsholdning og sagde begejstret: "IIIhhh, det er helt som at følge Dronning Ingrid hjem"....skæg lille humorist jeg der havde fået støvet mig op!
På sofabordet foran mig ligger nu et pænt lille bjerg af smertestillende piller. Og nu ved jeg da ihvertfald endnu mere med sikkerhed, at jeg ikke er gravid. For i morges tog jeg så til lægen for at få slået fast med syvtommersøm, at jeg ikke var gravid- for var jeg det, så måtte jeg ikke tage det smertestillende jeg har fået udleveret (Et eller andet med, at så ville et eventuelt foster få for mange arme og ben eller med andre ord: blive cirkusfreak-potentiale). Negativ urin sagde lægen og jeg lovede at komme tilbage om en måned eller to med en positiv test.
Nå altså, men så sidder jeg nu og kukkelurer i støttekorset og er på prægtige smertestillende piller og skal se tv heeeeele dagen! Og måske få læst lidt i "Blekingegadebamsen"...hmmm...hvem skal få min udelte opmærksomhed? Er det Dr. Phil eller er det Peter Øvig Knudsen?
Comments

Sig mig lige engang, hvornår smilede jeg egentlig lige sidst?

Shit, dét dér med pant på gris, som blev omtalt i Nyhederne - det fik mig til at smile. Det skulle jeg ikke ha' gjort, for nu er min underlæbe sprækket to steder. Blodet fosser ikke just, men det siver lidt...
Jeg tager det som et helt klart og tydeligt tegn på, at jeg ikke har smilet i lang tid...
Comments

Grissepant

http://www.dr.dk/Regioner/Esbjerg/Nyheder/Vejen/2009/03/09/113907.htm
Pant på svin! Har man hørt mage? Jeg elsker det koncept! Synes det er sjovest hvis man forestiller sig at man tømmer en gris og kører hylsteret igennem en automat henne i Netto og få en bon ud i den anden ende!  
6303_gris
Comments

Stik mig et parallelunivers, som jeg kan leve i!

Og hvad har jeg så egentlig lige gang i? Og hvorfor er det lige at jeg ikke har gået med mascara i snart et halvt år? Fordi jeg bare tuder al mascara i smadder - derfor! (Og fordi jeg har en idé om at det slider på vipperne, men det er en ikke-relevant oplysning i denne her forbindelse).
En ulmende 6-måneders-utilfredshed er ved at snige sig ud af mit indre og op til overfladen, blot for at eksplodere i en symfoni af gråd og panik. Panik over at hvis min kæreste og jeg kører videre i samme spor som nu, så ender vi med at blive hr. og fru Røv i provinsen. Vi har nu boet et halvt år i den hersens middelstore jyske provinsby. Og jeg er bare slet slet ikke charmeret af stedet her! Jeg er ikke tilfreds! Og jeg har prøvet! Jeg orker ikke engang at remse op hvad jeg har prøvet, for at skabe mig nogle menneske-kontakter og for at få lidt kulturelt input. Integrationen er ikke rigtigt lykkes og jeg synes at følelsen af, at bare ville tage min kæreste under armen og stikke af fra det hele er bemærkelsesværdig stor!
Bare smutte væk, til det store udland eller et parallelunivers kan også gøre det! Et parallelunivers, hvor kanelsnegle er sunde og hvor broccoli feder. Væk fra denne by, hvor hundecirkus nede foran Bilka er et eksempel på når kulturlivet går højt! Et sted hvor folk taler om virkelige ting, følelser, overvejelser, tanker, oplevelser istedet for vejret! Jeg ved godt at jeg generaliserer og ikke alle er sådan, jeg har bare ikke mødt dem, der gør det modsatte endnu...Og jeg har jo selv givet op den sidste måneds tid. Har taget 3 kg på, skifter til "video-tøjet" når jeg kommer hjem fra arbejde og ser fjernsynet fra 18.00 til sengetid. Topmodel, Baronessen, De Unge Mødre, Singleliv og Paradise Hotel i een lang slimet strøm.
Men det skal den-onde-lyne-mig være løgn! Det er simpelthen for åndssvagt at bruge sit toogtredvte år på! Fra nu af er der Paradise Hotel forbudt og alt det andet bæ...arj, jeg må godt se Topmodel! På onsdag kommer lokalavisen og beretter om lokale foredrag, jeg må finde det der lyder mindst sygt. Jeg skal i gang igen...Jeg må forfatte spritnye leveregler, må tænke og må lave liste!
Comments

Øv, smadder-ubefrugtet!

Okay, så jeg er altså ikke gravid, med andre ord: Enormt ubefrugtet!...det havde jeg egentligt også kun troet at jeg var i et par uger, men et par uger har også ret! Var ellers lige begyndt at ændre en anelse holdning til hvad jeg spiste og hvad jeg, efter bad, syltede mit legeme ind i. Altså, alt med måde, for jeg skal jo gerne kunne tilbyde et rent moderskib til et kommende foster...meeeen lige i de næste par dage må jeg godt give mig selv lov til at:
1. Spise tun (tungmetaller giver en herlig mæthedsfølelse)
2. Skrue helt op for sædevarmen i bilen (så mine æg kun bliver lidt blancherede)
3. Jeg kan drikke kaffe! Meget kaffe!
4. Jeg ska' da ha' brieost, ja øj hvor jeg skal!
5. Og jeg kan få brugt min Olive Butter-lotion fra Bodyshop op....har ellers holdt pause, da den indeholder 2 af de (muligvis) frække parabener.
6. Men vigtigst af alt, jeg skal ha' mig en caipirinha! Og I skal ha' opskriften:
8 cl cachaca-rom
4 tsk rørsukker
1 limefrugt
Skær limen i både, put dem i et robust glas sammen med sukkeret og knus det med en morter. Knust is fyldes i glasset og rommen hældes ud over. Og ikke noget med at sætte alt muligt paraply-skrald i drinken, det gør den bare vulgær! Nyd drikken og hør englene lave en farlig masse larm af fryd! 
Comments

Ikke med rogn - men med ny lækker vogn!

Om ti minutter tager jeg vores nye bil, kører tværs op gennem landet, hjem til kæresten og alle vores materielle goder og fortæller ham at jeg helt klart ikke er gravid...for det gik man ellers lige og troede....og man var lidt lykkelig over det også...faktisk...hmmm...øv altså! Men nu kan jeg da æde spinat of drikke oxalsyre eller hvad det nu er, man ikke må som gravid!
Comments

Velkommen til mig selv ønskes jeg af mig selv

Sådan! Jeg skal da også ha' en blog, for det skulle være så nymoderns! Og hvor ofte oplever jeg egentlig ikke lige noget jeg trænger til at berette om? Ofte! Og hvorfor beretter jeg ikke bare om det over et cafébesøg med mine venner? Fordi jeg har revet de københavnske teltpløkke op, flyttet til en middelstor vestjysk provinsby og har derved placeret mig så langt væk fra hele mine vennekreds som muligt. Men hvad gør man ikke af ren og skær kærlighed (ikke til det vestjyske, men til manden der fik job der!).
Nå, første gøremål er vel at kåstomaijze min blog, så jeg lægger ud med at placere en stime piratfisk øverst som blikfang! Og så må jeg se hvad der følger...
Comments