Jun 2011
Man kan også ha' det pizzeskæj selvom man ikke drikker!
26/Jun/11 22:03

- I går, hvor jeg havde mandet mig så gevaldigt meget op, for at kunne tage til århus for at være med til min venindes polterabend. Jeg var ved at vende om mange gange undervejs dertil, men tænkte alligevel, at der var en masse kvinder jeg ikke kendte og eftersom de heller ikke kendte mig, kunne jeg jo ligeså godt være en lidt stille og forsagt type, istedet for forholdsvis glad, snakkende og også decideret larmende, som jeg er, når jeg ikke lige er trist!
Nå, men jeg havde ikke lyst til at drikke i går og så begynder hele det hersens cirkus, som jeg bare ikke fatter! For hvorfor SKAL der gives en grund hvis man ikke lige er i drukhumør?
Tror jeg havde følgende samtaler en milliard gange i går:
- Hva’ skal du ik’ ha’ noget at drikke?
Nej, jeg springer lige over!
- Er du gravid?
Nej
- Armen så kan du da også drikke!!!
Eller
-Hva’ ska’ du ikke ha’ noget at drikke?
Nej, jeg kører bilen.
-Jamen, så kan du da godt drikke et enkelt glas
Jeg drikker slet ikke hvis jeg skal køre bil!
-Arj, hold da op, du kan da godt lige ta’ et glas!
Eller
-Hva’ ska’ du ik’ drik’? (der var den fanderme igen!)
Nej, jeg er på penicilin (forsøgte jeg, i håb om at det blev godtaget!)
-Arrrmen, jeg har drukket masser af gange når jeg har været på penicillin, det kan man altså sagtens! Du ska’ da ha’ noget at drik’ da!
Eller
-Hva’ schkaaa do ik drææk?
Nej, jeg drikker ikke lige i dag
-Hvroforr ek det da?
Fordi fordi for larve!
-HVA?
Fordi Mexico ligger i Spanien!
-ARJ, hva’??
Fordi jeg får fuldskæg når jeg drikker
-AAARJ, hårl da kææææææft, jaj hænter nåt a dræk tje darj!
Og det kulminerede i et kikset scenarie ude i et havetelt, hvor der i en halvstille stund, fra den anden ende af teltet blev råbt til mig:
-HVORFOR DRIKKER DU IKKE? DU SKAL DA HA’ NOGET AT DRIKKE!!!
(jeg valgte at overhøre kvindemennesket)
HEY, HEEEEEEEEEÆÆY, WARUM TRINKST DU NICHT?
Jeg drikker da kaffe
-MEN DU SKAL DA DRIKKØØØØØØØØØ NÅÅÅÅET SPRUT! HVORFOR GØR DU IKKE DET?
Jeg kiggede den anden vej
HVORFOR IKKE? DRIK DA NUUUU; DU SKAL MED I BYEN; KOM NUUUUU! DRIKKE DRIKKE!
Og dér, lidt over midnat, knækkede filmen så for mig og kort tid efter kørte jeg “hjem” til mit værelse på et Bed & Breakfast jeg havde booket.
Men altså, jeg har oplevet det SÅ mange gange! Altså ikke at jeg sidder i et partyhavetelt og knækker film - men at jeg bliver afkrævet en forklaring på hvorfor jeg ikke drikker. Og jeg har endnu ikke fundet et svar, der bliver accepteret. Så jeg ta’r gerne imod gode råd!
Comments
Besøg af Nurse Ratched
24/Jun/11 21:54

Men, seriøst, det er gået helt helt bananas det her. Jeg har overhovedet ikke styr på mig længere. Jeg tuder bare hele tiden!
Det var egentlig ikke lige meningen, at jeg skulle til at fylde min blog med en tur igennem en depression. Men sådan er min verden lige nu. Nu begynder jeg så på en gang antidepressiv medicin og om 3-6 uger, kan I se mig skrive overgejlede maniske og nærmest lykkelige indlæg ! Jep! Skal vi ikke krydse fingre for det! Har før været på medicin. Faktisk hele tre gange, men sidste gang er mange år siden, så jeg troede egentlig, at jeg var færdig med det pjat. Men på den igen, op på hesten og gerade aus og så skal alt nok blive godt igen!
Orkegorkegummiklårke
20/Jun/11 23:15
Dav! Lang tid siden, hva’? Jeg har været pakket lidt væk. Det er ikke fordi jeg bare har siddet og kukkeluret og set ind i en væg og sagt rallelyde...jeg har faktisk været uhyre aktiv. Orker ikke rigtig nogle mennesker og orker egentlig heller ikke at bevæge mig udenfor matriklen, orker ikke modgang og orker ikke at orke.
Men jeg orker at gi’ den gaz med at strikke og male og spartle og save og hamre og sy! Så det gør jeg! Og det gi’r gode og tilfredstillende resultater!
Stik mod hvordan jeg altid har været, så mærker jeg pludselig, at jeg skal ha’ orden og vished i mit liv! Jeg har brug for stabilitet, for at vide hvordan mit liv ser ud flere år frem og for at ha’ et hjem med Monica-Geller-orden! Jeg gider ikke længere at bo et sted, hvor vi skal sparke os vej frem igennem rod og aldrig kan modtage uventede gæster uden at flove os i smadder over hvor rodet her er. Det samme gælder for S, så jeg virker heldigvis ikke hysterisk. Jeg vil bare ha’ ro, orden, mad, sex, kram, omsorg, en større familie*, Ben & Jerrys, en fastansættelse, et mørklægningsgardin til LL og søvn. Sidstnævnte satser jeg på at få i nat, da LL har været på øreklinikken i dag og har fået lagt kloakering ind i begge ører.
Nå, har fået en tid hos psykolog om fjorten dage, håber hun kan gøre noget formidabelt for mig. Min læge opfordrer mig til at køre en gang antidepressiv medicin ned. Men det har jeg prøvet før for efterhånden en del år siden - og det hjalp meget! Men der var også bivirkninger. Som jeg heller ikke orker at skulle bøvle med nu. Så jeg forsøger med samtale, klog mad og måske en anelse motion...
Og altså, alle jeres rigtige dejlige og søde og hjælpsomme kommentarer til mit forrige indlæg - dem blev jeg rigtig rigtig glad for! Tusind tak - de varmede meget - og gør det stadig når jeg genlæser dem!
Nå, men jeg tror jeg er ved at være tilbaus her på bloggen og jeg lover, at det ikke bliver ren Mandejammer i kvindeversion hele vejen igennem;o) Vi skal jo også ha’ det lidt spast, ik’?!
* Jojo Leoparddreng, jeg skylder dig en dunk rødvin;o)