Årh, dem var jeg pjattede med!

Tilbage fra ferie og jeg lægger stille ud med et trip down memory lane...
 
 
Comments

Ferien er slut og livets barske realiteter banker på

Jeg savner at blogge og jeg savner kontakten med jer prægtige læsere, men jeg kan slet ikke komme i gang...har ellers rigeligt at skrive om!
Er bare lige lidt smadret og ikke kun i overført betydning men også bogstaveligt talt. Det ku' jeg egentlig skrive et indlæg om. Jeg ku' også skrive et spritnyt indlæg om keramikpadder. Eller om vores nye hus. Eller om min datter, som savler så meget at hun dehydrerer. Eller om åndssvage forsikringsagenter. Eller om kernefrie vandmeloner. Eller om en underlivsundersøgelse foretaget af en bindegal russer. Eller om at jeg er blevet tagget. Eller om min ferie på Fanø. Eller om underboerne. Og se, I har også skrevet en gang rare kommentarer til tidligere indlæg som jeg kan svare på...gad vide hvodden jeg kommer igang igen...Er det nu man skal drikke en dunk ginseng? KH M
Comments

Ferie

4766809129_d2344c70b1
Det skulle jo være så populært at holde det dersens ferie! Og da jeg altid er med på en nymoderns dille, så holder jeg også lidt ferie fra bloggen og ta'r ud i det danske sommerland og får noget sol på mine usandsynlige hvide bryster! Arj nej, tror du jeg skal på nudistferie? For NEJ er svaret så!

Comments

Einstein versus Mumitrold

Det er vel nok heldigt at jeg har brugt 600,- spir på et Mumitroldlandsaktivitetstæppe*, når det eneste ungen vil se på dag ud og dag ind, er et gratis go-card med Einstein på! Endnu mere heldigt er det, at Mumi-helvedet kun fylder halvanden m2 i vores i forvejen meget lille lejlighed mens go-cardet fylder hele 10 x 15 cm!!!
Tak himlen for at lade sig lokke til at købe alt muligt baby-fis!

 
Picture 8

*Jo jo, det er skam et rigtigt ord - slå det bare op!
Comments

Så lykkedes det!

Jep, den er go' nok! Vi har købt et hus og det tog kun meget kort tid. Var ude at se på et for en lille måned siden, så det igen ugen efter og i går skrev vi så under hos ham den bindegale ejendomsmægler fra Hammerslag, som skabte seerstorm hos DR sidste år, fordi folk ikke ville ha' at deres licenspenge blev brugt på ham. Han var en helt særlig oplevelse!
Nå, men jeg har ikke nævnt noget om huset på bloggen, for nu havde jeg efterhånden lavet dén dér med Peter & Ulven et par gange og ku' altså ikke gøre det igen! Man skulle jo nødigt miste sin troværdighed!
Og nej, det ligger ikke i nabobyen, som vi før har været tæt på at købe hus i. Det ligger her i byen hvor vi bor i lejlighed nu...i det vestjyske "kulturmekka" (Jesus, for noget PR-bavl!). Nå, men det havde jeg så aldrig troet ville ske! Og har man læst min blog fra starten af, ved man også at jeg ikke just har været ovenud begejstret for at bo her. Men efter to år er jeg måske blevet akklimatiseret? Neutraliseret? Normaliseret? Jeg er måske blevet een af dem, der bare ønsker en hæk, en webergrill, et fastforrentet lån og en kæk provinsbrille i en frisk farve? Åh nej, er jeg virkelig? Arj, eller...jo - jeg vil da gerne ha' hækken!
Men hvor er det dog tiltrængt med det hus! Og det er et herligt hus! Og vi har fået det meget meget billigt af en gammel elskelig dame, som har fået tilbudt en ældrebolig og bare skulle af med sit hus i en fart. Så vi fik det pludselig og uventet næsten en kvart million billigere end det var sat til salg for.
Og hvad er det så for en hytte? Aaaaahhh...jeg forelskede mig i den ved første øjekast! For jeg er jo sådan een der kaster med øjne! Det er fra 1934 og lugter lidt af Morten Korch...ja ja og graver man ham op lugter han sikkert temmeligt klamt, men det er ikke det jeg mener!
Og med en prydhave så det brager! Og med MASSER af plads og med charme og med afsindigt højt til loftet - også i kælderen. Men også med det oprindelige alting fra 1934...så der skal gives gas mht istandsættelse. Og når det er fixet, så står vi med en pragtvilla med en hel unik placering.
4752780340_b4bb52fee2
Og hvad gør den så unik? Joho, tjek billedet. Huset ligger i midtbyen med 2 minutters gang til gågaden. Alligevel ligger det helt ugenert i sit eget lille smørhul! Og jeg elsker smør! Kan slet ikke få nok af det!
Huset ligger ikke ud til nogle veje, så der er dejlig ro. Og ind til naboen på den ene side er en mur og høje frugttræer og høj hæk ind til naboen på den anden side. Og genboen? Langs vores og genboens matrikel går en sti og desuden har genboen en have der støder op til stien. All rajter, men hvad så med "forboen"? Der må da være et minus? Der MÅ da være nogen, der kan snage ind ad vinduerne? Næhæ! Det er der ikke, for der er kun en husgavl uden vinduer i, mit kommende stukkatørværksted og et kæmpe pæretræ, så forboen ser man heller ikke noget til.
Matriklen er lille og husene ligger tæt, men man mærker ikke noget til det. Hverken S eller jeg er store havemennesker, så en have på 480 m2 er en perfekt størrelse!
4752750302_5456f9e083
Og så har jeg lige taget et spionfoto ind gennem hækken, for jeg tænkte nok at nogen ville råbe på billeder...og billeder kommer der milliarder af flere af når vi overtager hytten den 15. august. YYYYYYEAAAH, det er lige omelet!!! UUh, omelet? Ku' jeg egentlig godt ha' nu...Har vi æg? Tjekker lige...hej hej! (Nogen, der svagt fornemmer at jeg har drukket ret mange espressoer i dag?)
Comments