En ottearmet blæksprutte om mig

Jamen, se nu der, jeg har fået en "Stylish blogger Award" af Rebecca. Af hjertet tak for den Rebecca. Og jeg skal skrive otte ting om mig selv. Det gør jeg gerne, så vær så artig:

ambuvognvenmur
rogerballonclassichot
1. Jeg er engang røget på politistationen fordi jeg havde forsøgt at stjæle en luftballon. Ikke om jeg aner hvad jeg havde forestillet mig jeg ville ha' gjort hvis det var lykkes mig? Kastet sandsækkene og drevet sydpå?

2. Jeg får dårlige nerver af at se min datter sove i sin barnevogn...fordi inderfoeret er magen til det foer der var brugt i min fars kiste.

3. Jeg har mistet tre af mine allerbedste og næreste venner fordi de har fundet kærester, der ikke kunne holde mig ud.

4. Jeg har snakket 2cv-biler med Roger Moore

5. Som 17-årig var jeg i arbejdslejr i det tidligere DDR

6. Helt og aldeles ufrivilligt har jeg ligget på samme båre som Christian Kampmanns lig

7. Uden at overdrive, så har jeg set Some Like It Hot ca. 140 gange

8. Jeg har været Macbruger siden 1990


Og kan man bare slet slet ikke få nok af at vide noget mere om mig, så tjek her eller her.
Og så skal jeg donere awarden videre. Det bliver nok ikke til 8 mand, som reglerne si'r, men altså der er nogen der lige skal ha' et hej fra mig, og det er:
Majbritt, fordi jeg har læst med på hendes blog fra dag 1 og synes hun er så dejlig! Og jo jo, hun har da allerede fået awarden -men jeg vil vide MERE om hende!
Og
AB, som aaaaaaldrig bliver awardtagget! Da hun skrev det i et indlæg på sin blog vidste jeg at fremover, så skulle alle priser i hele verden gå til hende...for hun fortjener alle medaljer og pokaler i hele blogland!
Fru Z, som jeg bare er helt pjattet med fordi hun er alt i een person!
Og så den altid løjerlige
Stella Yvette gad jeg da godt at vide 8 nye ting om...
Comments

Jeg lover at det snart kommer til at handle om noget andet end LL...

...men den her skal da også lige smides på bloggen...
Comments

Hvordan gør man?

LLcoolJ
Hvordan kan man sende sådan et kært lille menneske i vuggestue om en uge? DET KAN MAN HELLER IKKE!!! Det er NATURSTRIDIGT at gi' sit barn fra sig! Jeg holder det ikke ud!!! Nu skal hun mules af andre unger, ha' alle mulige klamme sygdomme, få tæv af pædagogerne og mangle al min kærlighed og omsorg alt for mange timer hver dag...ujujuj...åh!
Comments

At leve med en kageradar

kau
I går forsøgte jeg at sige til S, at jeg mente at jeg havde en seriøs lidelse. En lidelse i hovedet. En brist i låget om man vil. Jeg er nu helt sikker og tror faktisk at jeg skal til at overveje professionel hjælp!

S og jeg og barnevogn daldrede rundt nede i byen, da vi kom forbi en bryllupsmesse, der var færdig og ved at blive pillet ned. Vi ville lige se lokalet det hele havde foregået i, så vi stak hovedene ind. Og der var jo alt muligt stads i form af brudekjoler, bordopdækninger, stativer, et elsdyrhovede(!), sammenrullede gulvtæpper, blomster og...og kage! Bryllupskage! Og der var spist af den, ergo var det ikke bare et udstillingsobjekt! Og mens S snakkede med een af arrangørerne om vind og vejr, var jeg KUN fokuseret på kagen, tankerne rasede: "Hva' nu med kagen? Skal den bare smides ud? Eller er der nogen der ta'r den med hjem og spiser resten? Uuuh, er det chokolade jeg aner i bunden? Mon jeg bli'r tilbudt et stykke? Hvordan får jeg fat i den uden at damen opdager det? osv".

Jeg nåede ikke at få svar på ét eneste af spørgsmålene før vi drog videre ud i mørket. Og hjemme tænkte jeg stadig på kagen. Specielt efter aftensmaden, hvor vi fik en kop kaffe: "Årh, det ville ellers godt nok ha' klædt denne kop mokka med et skært stykke bryllupskage til! Hvem mon sidder og spiser den nu? ER der overhovedet nogen der gør det? Hvis den er kasseret, så tropper jeg op til bryllupsmesse næste år og smadrer hele bulen i frustration"!
Tankerne blev for meget og jeg måtte ud med det. "S, jeg har et problem!" Og det er jo nemt nok at grine af, for det lyder jo som et latterligt problem.

Men det er seriøst nok! Og jeg har altid haft det! Min mor er i cykelklub med en dame, der har været min vuggestuepædagog og hun fortalte, at hver gang der blev bragt kage ind på stuen, så klappede jeg lystigt! Jeg har engang spist en kage på næsten en hel kvadratmeter, som min venindes mor havde bagt til et møde i den lokale Lions-forening (Jooo, der var nogen der blev sur - men hey, burde min veninde egentlig ikke ha' stoppet mig?) En anden venindes mor opbevarede altid wienerbrød i fryseren, hvilket jeg fortærede med fart på, når jeg var ovre hos hende for at lege (Wienerbrød bliver aldrig rigtigt hårdt når udsat for minus 18 grader, ved ikke hvorfor?). Da jeg var barn drømte jeg ikke om at blive plantet i en legetøjsforretning efter lukketid, men derimod et konditori. Kage kage kage, jeg tænker ligeså meget på kage, som munke tænker på sex! For jooo, de gør de altså!

Nå, men i dag er det atter mandag aka
mini-nytår og jeg er som sædvanelig på kur! Men noget er anderledes denne gang! For jeg har betalt mig fra at smide de überrflüssige kg. Jeg har fået en personlig træner. Jeg har haft et snakkemøde med hende og på torsdag går jeg i gang for alvor. Hun har lovet mig, at jeg taber mine 8 eftergraviditetskilo på 2 måneder! Tror vi på hende? Ka' det lade sig gøre? Det skal det altså! Og jeg skal lære at tænke på selleri istedet for Sarah Bernard! Men gud...hvor bliver det hele lidt mere trist...
Comments

The artist former known as LL

Se! LL har lavet en søløveagtig figur ud af en gennemgnavet æblebåd! Uden knappenålen som øje var det bare et stykke frugtaffald. Men MED knappenål er det jo et mesterværk!

IMG_7713

Og skulle nogen være i tvivl om den slående lighed, så se lige her! Novra!!!

images
Comments

Hej min blog

strip
Det blev så til halvanden måneds tid, hvor jeg ikke fik skrevet. Jeg har prøvet at skrive et indlæg flere gange, og er gået i stå hver gang, fordi jeg ligesom syntes jeg skulle forklare hvorfor jeg har været væk fra overfladen...men nu ved jeg, at den eneste måde at komme i gang igen er ikke at skulle forklare alt for meget. Jeg kan bare kort sige, at jeg har været i et løjerligt humør. Der har været lidt af hvert galt og ind i mellem har jeg været noget nervøs for om jeg var igang med at sige goddaw til en tre-gange-før-prøvet-depression. Men lige som jeg hver gang har troet, at nu går det da helt galt, så er min mentale himmel blevet lyseblå igen et par dage efter...

Og lige nu meldes der om nogenlunde skyfrit.

Og så havde jeg jo også en eller anden idé om, at når jeg vendte tilbage skulle det være med et BRAAAAAAAG af et indlæg, men det har jeg ikke kunne præstere. Ligesom alle de der hollywoodder, der siger at de trækker sig tilbage fra faget og så proklamerer de deres gigantiske comeback nogle år efter, men ender i en eller anden fesen film, der ikke just fik filmverden til at ryste. Og jeg får heller ikke blogland til at ryste, jeg vil bare sige: Hej, jeg er tilbage og jeg håber at der stadig er nogle af jer der hænger på. For jeg har oprigtigt savnet jer! Alle jer, som jeg jo ikke engang kender ude i den virkelige verden, men jer, som gang på gang har holdt mit humør oppe og givet mig jubel og noget at tænke over! Og så selvfølgelig også jer, som jeg har lært at kende i rigtigheden og som jeg holder mere end normalt af!
Tak for alle jeres søde og gode kommentarer til mit forrige indlæg. Og for alle de søde mails jeg har fået med rare opmuntrende ord. Jeg elsker blogland!

Billedet? Hmmm...når jeg billedgoogler "I'm back", så dukker der et billede af bacon op! Så vi ta'r da lige en gang stegt svinehud at starte op på!


Comments