Krea-Hölle

4299641699_b8687c3117_m
Nu gik det jo egentligt bemærkelsesværdigt dårligt, da jeg forsøgte at hækle og hæklingen blev derfor lagt på hylden for good! Meeeen, nu er jeg så begyndt at strikke (for det er jo sådan noget vordende mødre skal!) - og jeg er blevet småbidt af det...men nok mest fordi garnet er blødt og rart at røre ved. Jeg har bare et problem: Jeg bliver nødt til at følge en opskrift slavisk og nu hvor jeg så sidder med en uformelig lap mellem hænderne begynder jeg at tvivle på, om den opskrift jeg følger rent faktisk hører til det billede jeg har set af kreationen. Jeg er ikke sikker. S kan konkludere så meget, at det i hvert fald ikke er en sok jeg strikker og jeg gi'r ham delvist ret - personligt troede jeg det skulle blive til en cardigan, men jeg forstår intet af den form der er fremtonet mellem mine flittigt arbejdende hænder... Skal jeg droppe projektet eller bare blive ved med at følge opskriften og se hvad der kommer ud af det? Det gør fx. ikke noget hvis det bliver til en tevarmer, for sådan en ku' vi da godt bruge!
Comments

Yrk!

4291330774_44fb497262_m
Jeg er begyndt til motionstræning for gravide. Jeg har et fint forhold til min krop, men jeg har opdaget, at det i min verden åbenbart føles helt ekstremt grænseoverskridende at skulle lave knibeøvelser sammen med 7 fremmede kvinder. Jeg kan næsten ikke ha' det...og jeg kan da slet ikke ha', at under seancen bliver rectumius omtalt som "Orkanens Øje"... Åååh altså...
Comments

Fugle-flop!

4281220385_669078c8ec_m
Og apropos juleanden fra det forrige indlæg, så har jeg forsøgt at lokke noget dyrisk liv til matriklen. Men det lykkes ikke! Jeg har ikke spor af forstand på fugle. Er der nok landingsbane til dem på sådan en vinduesgesims? Og hvor ved fugle egentlig fra, at her er mad? Kan de lugte eller se foderet? Gid, der sad en ornitolog og læste min blog og at han/hun kunne oplyse mig.
Og jo jo, bevares, jeg kunne da bare smide frøblandingen ned på jorden, hvor fuglene ku' hakke i dem, men så har S og jeg jo ikke glæden af, at de spankulerer rundt lige uden for vinduet. For vi vil kun fodre fugle for vores egen fornøjelses skyld og ikke fordi fuglene mangler mad i denne tid... Arj, det skrev jeg bare for at forarge fuglevenner...Der er altså også sørget for frø/korns-buffet i jordhøjde!
Comments

Andehævn og hus!

Det startede med at jeg kom hjem fra juleferie og så denne her kæmpestore baryl på vores køkkenvindue:
4281567210_70c2a657b5_m
Den strakte sig over en bredde på 10 cm og en længde på 40 cm. Ad. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er en and der har klattet der som hævn for at jeg åd een af dens artsfæller juleaften. Fair nok, jeg havde gjort det samme! Hver gang jeg så har været i køkkenenet, så har det været noget uappetiteligt at lave mad til synet af fuglefækalie. Her, flere uger efter tænkte jeg, at nu var det slut og klatten skulle væk. Men for at komme til vinduet skulle opvasken først tages og for at nå til opvasken, skulle der banes vej ud i køkkenet. Så det ene tog det andet og hele hytten er nu så pinlig psyko-ren, at man skulle tro vi skulle flytte og havde gjort alt vi kunne for at få vores depositum tilbage. Så rent bli’r der nok ikke gjort igen før vi rigtigt flytter. Og apropos, så er der stadig ikke udsigt til, at vi får noget andet at bo i foreløbigt. Vi  så på to huse i går. Det ene var et lille Walt-Disney-pseudo-slot i jugendstil, det andet et kæmpe skrummel gule mursten bygget op som en tre-plansvilla. Pseudoslottet havde prægtige stuer, men var alt for småt og uden opbevaringsplads. Det gule skrummel var til gengæld så overdådigt stort, at det ville kunne rumme ALT. Nasa ville kunne rykke deres næste rumskibsbyggeri ind i det hus. Eller man kunne afholde de Olympiske Lege i den ene ende af stuen - samtidig med at Maersk kunne bygge et containerskib i den anden. Udover hvad man normalt har brug for af leverum, var der plads til at S kunne få sit helt eget rum til sin Commodore 64-samling. Jeg kunne få et udstillingsrum til alle min fars gamle filmfremvisere og oven i hatten kunne vi få et kæmpestort arbejds-lege-opholds-fest-hyggerum, værksted, vaskerum, gæsteværelse, grovkøkken, kontor og jeg skal komme efter jer! Bag et orgel, der stod opmagasineret fandt vi sågar en sauna!!! Så vi kan også invitere Finland på kaffe! De må bare selv medbringe bøgeris.
Og det var så kun lige den højtloftede og lyse kælder jeg remsede op der! Så var der jo yderligere to plan... Jeg lå vågen det meste af natten og grublede...jeg er faktisk lun på det hus! Det virker som om, at det er i fin nok stand, men hold da op, hvor er der meget der skal ordnes og laves om (kan dog ske løbende). Der har boet en multikunstner i huset og han har virkelig givet den gaz med små og store løjerlige løsninger - det hele er simpelthen plastret ind i inventarfaste gevækster og hylder og sære hjørnekroge, skabe med gennemgang fra det ene rum til det andet, ledninger trukket på kryds og tværs, luger der åbner op til mærkelige ting...og så har han sågar bygget sin egen swimmingpool i baghaven. Det virker som et projekt af overjordiske dimensioner at skulle ordne det hus...men jeg er draget...også i den grad...men vi skal jo helst være to om drageriet, så nu må vi se. Foreløbig bestiller vi en tilstandsrapport - det kan jo være at det hele gi’r sig selv når vi ser den!
Comments

Vis mig dit ar

Så, nu skal vi komme hinanden lidt kropsligt ved, ik'?
I morges havde jeg så udspilet en gravidmave, at en gammel kending fra fordums tid dukkede op lige under navlen. Gensynet inspirerede mig til en bette tagge-leg! Denne gang under overskriften: Vis mig dit ar! Det går ud på at tage et billede af et ar, som man har erhvervet sig og så skrive historien om hvordan man fik det. Og vi kan da hurtigt blive enige om at det er klammoklammowitch at se hud og navle i så close-up-version, som billedet jeg har lagt på her - men jeg har, for at tage brodden af det, lavet det sort/hvid, så i slipper for at se på for megen kødfarve! Og desuden fungerer navlen jo som målestok;o)
4263710392_e7e2e70a44_m
 
 
 
 
 
 
 
Mit ar er ganske beskedent, men her er historien bag: For omkring 15 år siden sad min bror og jeg i barndomshjemmet og konkurrerede om hvem, der kunne råbe Pocahontas højst. Det lyder muligvis som en dum leg i nogens ører, men det er blandt andet sådan, at brødre og søstre bonder og skaber fine og unikke bånd! Og novra, hvor vi råbte, men legen stoppede brat, da jeg pludselig fik det rigtigt rigtigt dårligt - altså VIRKELIGT dårligt og faldt derefter om. Jeg kunne hverken gå eller stå og blev hurtigt kørt til skadestuen, hvor jeg fluks røg til undersøgelse. Her fik min far, der var ved min side, en hel unødig indsigt i mit sexliv, da jeg skulle fortælle lægen hvornår jeg sidst havde været i seng med een og om jeg kunne være gravid. Jeg vidste ikke selv hvad der kunne være sket - man forestiller sig jo ikke umiddelbart at Pocahontas kunne ha' noget med det at gøre. En operationslæge skar mig op to steder og stak en kikkert ind i mit korpus og fandt ud af, at en vandcyste var sprunget i bughulen. Der må åbenbart ikke være vand, så jeg blev smidt i narkose og opereret med det samme. Da jeg kom til mig selv kom lægen ind på opvågningsstuen for at høre hvad der var sket. Alle har vandcyster i bughulen, men de plejer ikke at sprænge. Da jeg fortalte ham om Pocahontas, tog han det meget alvorligt, ræssonerede lidt og påstod, at når man siger H'et i PocaHontas, så lægger det et pres på de nedre regioner. Eftersom jeg havde råbt med en decibel a la en jetmotor, havde det lagt så heftigt et pres på bughulen, at det havde fået en vandcyste til at springe. Så jeg gik med de fineste bandager rundt om vommen et godt stykke tid efter...blot pga af en historisk indianerdulle!  Så det var mit ar - jeg tagger videre til
Anne og til Lykke og til Katrine (ja, det er hele 3 på een gang, men det er for at sætte skub i julelegen derude i Blogland). Håber I vil være med...
Comments

Blandet landhandelsindlæg

Hold nu lige helt op, hvor er jeg træt! Er lige vågnet efter en aftenslur, blot for at gå i seng lige om lidt igen. Har brugt 5 timer i offentlig transport i dag - og har kun tilbagelagt 86 km. Føler mig enormt træt og enormt gravid! Kan man ikke nærmest flyve over Atlanten på 5 timer? Jeg kunne jo være i New York nu goddammit! Men jeg kom på arbejde og er helt stolt over at jeg ikke benyttede mig af at holde endnu en dag snefri! Sådan viser man sin chef, at man er helt pjattet med sit job! Hvilket også udmundede i en, længe håbet, forlængelse af min ansættelse. Tillykke til mig! Og apropos mit forrige indlæg om hvem man nu er og var pjattet med engang af mandlige skuespillere, så har jeg i dag talt i telefon med en tv-film-fyr, som jeg var noget så begejstret for som ung. Ikke på jeg-vil-gerne-kysse-ham-måden, men mere på dén dér når-min-storebror-er-åndssvag-så-ville-jeg-ønske-at-du-var-min-bror-i-stedet-for-måden. Jeg er i gang med at involvere mig i et blogprojekt sammen med en bunke andre bloggere og til dette projekt skulle jeg bruge en film, som ikke er udgivet. Jeg krak'ede tv-film-fyren og fandt hans telefonnummer og privatadresse! Tænk at man bare lige kunne få de oplysninger??? - Ja, for hvis jeg boede i København, så havde jeg da stalket ham i smadder for længe siden! Nå men jeg ringede til ham for at høre om han kunne hjælpe mig med det her projekt og det kunne han delvist. Og han var mægtig flink at snakke med! Bagefter var jeg helt teenagefjollet over at ha' talt med ham - manden der bl.a. har beriget os med P.I.S. - Politiets Indsats Styrke, Skæbner i Hvidt, og Duksedrengen. Nu håber jeg bare, at mine indledende manøvrer til dette projekt lykkes! Nej nu skal jeg da i seng - ville ellers også ha' berettet om mit lægebesøg i går, hvor min supertynde læge grinede hånligt af mig og sagde, at nu hvor jeg havde taget 11 kg på i min graviditet, SÅ måtte jeg altså ikke tage mere på - og hvordan jeg slukøret gik til jordemor bagefter og spurgte hvordan jeg skulle undgå at tage flere kg på og hvordan min jordemor gav min læge den fineste bredside og sagde at jeg skulle bare gi' den gas med alle mine kg og at min læge ikke anede hvad hun talte om. Vi elsker jordemoderen, vi synes skidt om lægen! Kort fortalt og nu skal der soves med 100 km i timen... PS: Jo, og så var der jo lige Sherlock Holmes-filmen, som desværre slet ikke var noget for mig. Hvornår lærer jeg, at hver gang jeg ser en Guy Ritchie-film, så fatter jeg ikke jeg gjorde det! Kan ikke ha' hans film. Og siden hvornår er Sherlock Holmes lige blevet en kampsportsudøvende slåskampsliderlig mesterdetektiv? Havde det ikke været for Robert Downey Jr., så havde jeg gået op i billetlugen, banket i disken og krævet mine penge tilbage - og OGSÅ pengene for den lunkne og tynde kaffe jeg fik med ind i biografmørket!
Comments

Intet er så skønt som de smukke toner fra et næseorgel!

Klokken er fem om morgenen og jeg kan ikke sove. S snorker - men eftersom det er en meget sjælden hændelse, så skal han da næsten også ha' lov til det. Han er et ekstremt lydløst menneske når han sover og tit og ofte puffer jeg til ham om natten for at tjekke om han stadig trækker vejret. Jeg har endnu ikke oplevet at han ikke gjorde og det er jeg ganske taknemmelig for. Det sner helt vildt udenfor og jeg er nok lidt klam ved at skulle køre mine 45 km på arbejde klokken 7. Jeg tænker at jeg burde blive hjemme og være S mentalt utro. HVAFFORNOGET? Jo da...mens han smutter på arbejde, så skulle jeg da være et skarn, hvis jeg ikke smuttede i biffen og så Sherlock Holmes. Jeg har gennem mit 33-årige liv kun dagdrømt om to en halv kendismand. Den ene var Nikolaj fra Nikolaj & Piloterne, den halve var Joachim Hedinger...som kun tæller for en halv, fordi jeg slet ikke synes det er i orden, at ha' haft et teenage crush på ham! Men den sidste... Oooh den sidste... Robert Downey Jr.!!! Jeg har været lun på ham siden midten af 80'erne, hvor jeg første gang så ham i, den ellers ret så bemærkelsesværdige dårlige film, "Weird Science". Og nu er han her! I vestjylland!!! Godt nok ikke i eget kød og blod, men en lærreds-version har skam også ret!
4247054262_c804835646_m
 
Se nu der, hvor fin han er med sit varme dæmoniske blik i øjnene - nuttet, til trods for at billedet er blevet taget just efter en besiddelse-af-narko-anholdelse!
 
4247056554_b377f55470_m
Og se så her - hvor sød han er, som han sidder der og sniffer lidt til sin sprittusch...
Og nu: havrefras - en bette lur - mere sne - og så i biffen. Så bli'r min tirsdag da en fin een af slagsen...medmindre sneen stopper, kommunen får ryddet vejene og jeg skal på arbejde!
Update kl 7.25: Min hr. chef har just bedt mig om at blive hjemme pga af sne. Min chef rydder alle hylder for guldpokaler når det kommer til at være verdens rareste og mest betænksomme chef!
Comments