Dec 2009
Julefreden sænkede sig over barndomshjemmet, da sønnen tog hjem...
31/Dec/09 17:59
Det var så den jul! Den var...lidt dum! Alt er et spørgsmål om forventninger og jeg havde nok glædet mig lidt for meget til, at komme hjem til det sønderjyske og holde en glad og afslappende jul. Sådan føler jeg ikke det blev. Jovist var der hyggelige stunder, hvor min bror, søde svigerinde og mor kunne sidde over et fælles 1000-briks-puslespil, spise knas og drikke kaffe og snakke.
Men hold k... hvor var der også mange stunder, hvor jeg havde lyst til at be' min (ellers dejlige) bror om at gå sin vej, medmindre han kunne tage sig sammen og snakke ordentligt til folk.
Han savner vores far - det gør min mor og jeg jo også. Men vi kan da godt finde ud af at tale pænt til hinanden alligevel. Men min bror laver ikke andet end at vrisse og være uforskammet over for vores mor. Og så står jeg der i midten af de to, som ufrivillig mellemmads-mand og forsøger at sætte ham på plads og sige gode ting til min mor. Jeg kunne jo også bare lade stå til og det gør jeg jo også ind i mellem, men andre gange får jeg simpelthen nok af at høre ham hakke på vores mor. Jeg bli'r jo ked af at se hende blive ked af det!
Men jeg tror, at min brors opførsel er hans reaktion på, at vores far ikke er her mere. Det går vist meget godt til hverdag i det københavnske, men den ene gang om året han er hjemme, kan han ikke finde ud af håndtere det faktum, at vores far er død og (fysisk) væk.
Jeg kommer oftere hjem og har efterhånden vænnet mig til, at han ikke er her. Jeg har stadig ikke kunne finde plads til at acceptere eller forstå det. Men det meste af tiden føler jeg, at jeg har lært at leve med savnet.
Jeg kan se hvor meget hans død har ændret min mor. Og at hun så har været længerevarende syg oveni har også sat sig sine spor i hendes person.
Jeg har gradvist vænnet mig til hvordan min mor er blevet - og det har min bror ikke - og så er det han bliver sur, irriteret og uforskammet når kernefamilien ikke bare er som den plejede at være.
Det ligger til min natur at være opmærksom på folk og jeg vil gerne ha' at de har det godt...men jeg er kørt flad nu og har bare brug for at vise mig selv noget opmærksomhed. Er just kommet hjem fra kirkegården, hvor jeg har tændt lys på min fars grav. Stod med min gravide mave og tudede løs for første gang i lang tid, for der har ikke været plads til at vande høns ellers. Det blev der nu og jeg er bare så ked af, at han aldrig lærer S og vores barn at kende.
Og det er da vist også bare en klassiker og en kliché, at det sætter tanker i gang hos børn, der oplever noget stort og ikke kan vise deres mor eller far hvad de har præsteret: "Se mig! Se hvad jeg har lavet! Er det ikke godt gjort? Er du ikke stolt af mig?". Gid jeg kunne vise ham, at jeg blev optaget på skolen og gennemførte uddannelsen, at jeg lærte at betjene et Hasselbladkamera og blande mørtel, at jeg endelig fik en vidunderlig kæreste, at jeg fik et godt og spændende job og at jeg snart får et barn og skal giftes. På "Se-mig-far-punktet" bli'r jeg nok aldrig voksen nok til ikke at tude over at han ikke kan sige: "jo, du er rigtig dygtig, min pige! Godt gået!". Og om seks timer er det nytår...jeg har sat alle mine penge på at 2010 bli'r et godt år! S er desværre på arbejde. Jeg holder nytår med min mor. Jeg kommer nok til at agere ædru chauffør for alle hendes nytårsstive venner. Det er hyggeligt nok! Men jeg glæder mig til at vågne op i morgen - uden tømmermænd og fuld af håb om et nyt og godt år... Og nu: Take it away Dronning Daisy!

Comments
Til jul ønsker jeg mig kun en ny jordklode - og alle der ikke har planer om at snavse den til, er inviteret til at bo med på den!
19/Dec/09 23:44

Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive noget klimaagtigt, men jeg kan slet ikke finde hovede og hale i hele verdenssituationen (ellers rimeligt coolt hvis jeg, nok som den eneste på kloden lige kunne gøre det i et 20-liniers blogindlæg!). Jeg kan kun forholde mig til, at jeg er ret berørt af, at så stort ståhej, så mange initiativer, aktivister, demonstranter, happenings, betjente og ikke mindst kloge hoveder fra hele verden har været samlet i een stor gryde...og så er der ikke kommet andet ud af det end en tynd og lunken suppe, der ikke smager størstedelen! Størstedelen, som oven i købet er dem, der har mest brug for et ordentlig skud kraftfuld bouillon! Jeg synes det er pinligt, at de rige lande ikke har været mere ydmyge over for dem, der sidder med balladen...balladen, der er skabt af os rige bæster! Og ja, jeg ville selvfølgelig ha' rodet tusinde gange mere i det og derfor er jeg heller ikke politiker, men åååh altså, at se Løkke stå der sammen med de største verdensherskere, som besidder retorik og forstand i imponerende grad, ja det var da krumme-tæer-agtigt! Løkke virker som en hyggelig bamsefar, men...bare fordi man er hyggelig, behøver man jo ikke være skideklog og i stand til at være med til at styre så stort et projekt det er at redde verden. Og når det så er sagt, så håber jeg at alle involverede får sovet ud i de næste par dage...og får masser af kærlighed af dem der holder af dem!
Økologi - ppfffføj!
16/Dec/09 19:43

Man skal aldrig dyrke sport - for det kan man komme til skade af!
Og man skal aldrig følge gamle damer over vejen - for de kunne jo stjæle ens taske og stikke af!
Og noget nyt har jeg så lært i går: man skal ihvertfald ALDRIG spise økologiske wienerpølser af et mærke jeg ikke kan huske hvad hedder nu!!! Stod til midnat i går og bagte pølsehorn for at ha' noget klogt til madpakken. Gramhamsmel og hørfrø - sund dej, æltet med kærlighed! Økopølser uden nitrit og kulør og alt det der - og udvundet af ægte gris, DET lyder da godt og rent! Men næ, dér knækkede filmen! For fy for pyffer! De smagte simpelthen så ilde og jeg tjekkede emballagen hele to gange om de var for gamle, for sådan smagte de. En blanding af død og dårlig gris, sur karklud og nelliker. Så nu har jeg altså erfaret, at ikke alt vi køber behøver at være økologisk! Fremover skal wienerpølserne bestå af nitrit, tvivlsomt kød, farvestoffer, sulfitter, hydrolyserede planteproteiner og hele molletjavsen! Uuuhhhmmm, udefinérbart kød - lækkert...
Hvad skete der lige dér?
14/Dec/09 19:43
Normalt har jeg nogle hundreder hits pr dag på min blog. Men hvad skete der så lige, da jeg skrev et indlæg om hæmorider? Ja, så fik jeg 1943 hits! Det gi'r jo ingen mening - Er det virkelig det folk helst vil læse om??? Man undres altså en anelse her i det vestjyske...
Og det er altså kun fordi jeg er forholdsvis anonym, at jeg indvier jer i sådan en bette ting!
13/Dec/09 22:35
Misforstå mig ej, for jeg er utroligt begejstret over at være gravid!!! Det er en gave og S og jeg har været heldige med, at det er gået nemt for sig! Og når jeg brokker mig over graviditeten, så er det ikke fordi jeg er et utaknemmeligt skarn, det er bare fordi, at nogle gange føles det skønt, at lege en sur og gammel mand!
Og når det så er sagt, så er det jeg også si'r: Meget kan jeg gå med til! Det er fair nok med blødende tandkød! De hævede ankler! De kodylt ømme bryster! Ligustersmerterne! Hårtabet! Råmælkspjaskeri! Hormonhysteriet! Kvalme! Den dårlige hud! Plukveer! Strækmærker! Den såkaldte vanddragt! Den konstante tissetrang! Benkramperne! De mange mange ekstra kg! Osv. Osv. Osv. Men så er det lige jeg spø'r: What the f... is up with the hæmoride-part? Hvorfor er der ikke nogen, som har fortalt mig om den side af graviditeten? Og kom nu ikke - alle jeg derude der har været igennem en graviditet, og sig, at sådan nogle krapyler har I ikke haft...for det har I jo! 3 ud af 4 gravide får sådan en gang bøvl. Hvis jeg havde vist det på forhånd, havde jeg altså råbt helle for at være den 1 ud af 4, som gik fri. Det har gået mig på, at man lige pludselig skulle forholde sig til sådan noget klammo noget! Men nu har jeg så overskud til at nævne det, fordi jeg vha et wundermittel er sluppet af med, lad mig kalde den "situationen". Men helt ærligt! Det er da nuts, hvad kvindekroppen går igennem på så kort tid - hver uge er der en ny graviditetsskavank. Findes der en lignende situation mænd kan komme i? Jeg havde engang en gymnasiekæreste, som mente at kvinder ikke skulle brokke sig over at ha' menstruation, fordi mænd havde noget helt tilsvarende at bøvle med! - Hvad er det? Spurgte jeg ham. - Jamen, hver gang man er i bad efter håndbold, så gemmer de andre jo ens underbukser. - What? Det er jo ikke det samme! - Det er da NØJAGTIGT det samme! Og det er oven i købet FIRE gange om måneden!!! Tro mig, manden havde ikke humor, så det var ikke noget han sagde for sjov! Han er gift og har tre børn i dag og har sikkert fået andet at bekymre sig om end gemte underbenklæder... Ligesom jeg pludselig har overskud til at bekymre mig om vores klima og min mor, fordi jeg er kommet mig over den næsten unævnelige situation forneden...ak ja, hvor bliver ens egen verden dog lille og navlebeskuende når fysikken driller og det er mørkt og koldt udenfor...eller måske jeg kun bør tale for mig selv? PS: Og nej, der hører IKKE et billede med til dette indlæg!!!

Aaahhh...lunt toiletpapir
13/Dec/09 08:53
Mine forældre har aldrig fået hængt en toiletpapirsholder op i badeværelset. Toiletpapiret har altid bare lagt oven på radiatoren, der hænger lige ved siden af toilettet. Det betyder at man kan nyde den ekstreme luksus det er, at bruge opvarmet toiletpapir, hvilket jeg helt klart finder en sand nydelse i! Men nu slår det mig, at til trods for, at det er dejligt at være hjemme på besøg i min moders havn eller favn eller hvad det nu hedder, så ærgrer det mig, at mens jeg sidder her og benytter energiopvarmet toiletpapir, så ville jeg gerne ha' været på de fredelige barrikader i København. Jeg bli'r simpelthen så rørt, når jeg ser hvordan folk står sammen på tværs af nationer og kulturer og går i samlet trop for at råbe dem i jakkesæt op. Jeg elsker fællesfølelse og fællesoverbevisning og fællesskab. Og jeg vil gerne gøre noget mere end bare at slukke lyset efter mig og tage kortere bade... Jeg må købe mig noget CO2-kvote-værk!
Det ka' du også gøre her
Og fordi det er jul og der er økonomisk lavvande, så bli'r det desværre, for mit vedkommende, kun til en til 150,-. Men lidt har også ret og mange bække små...skaber en grønnere verden. Og fremover når jeg har nogle skejser i overskud, så vil jeg købe CO2-kvoter istedet for kage!
Sket-i-ugen-rodebutik
10/Dec/09 10:46
Så tror jeg da nok lige, at det er på tide at nedenstående nissekræ skal afløses af nyt indlæg.
Og hvad er der sket siden sidst? Jeg har haft to-døgnsinfluenza, hvor jeg fik alt hvad jeg spiste at se igen. Heja jeg har kastet op så englene sang...grimt og falsk - vel at mærke!
Kom til hægterne og smuttede så til julefrokost med Elvis-tema, hvor Kongens syge syge SYGE madopskrifter blev prøvet af: Marshmellowfarseret kylling, colamarineret skinke, skumfidussalat, ostekartoffelmos og -den kulinariske og faktisk ganske velsmagende delikatesse: ristet sandwich med peanutbutter, bacon, banan og honning. Lyder sygt! Er det også! Men smagte fortrindelig! Og alligevel skal jeg nok aldrig ha' det igen.
Gik i sukkerchok oven på den middag og det lille kræ inde i maven jazzede helt ud og sprællede løs. Åh, dårlig fødevareindtagssamvittighed! Har spist bekymrende sundt lige siden.
Og så tog S og jeg i biffen forleden og så Paranormal Activity. Sad der i mørket sammen med 30 vestjyske teenagedrenge, som havde en kommentar til ALT hvad der foregik i den film. Hvad hulen er der blevet af god biografpli? For eksempel kunne et stk teenager jo ikke engang rejse sig diskret op og gå ud uden at kammeraterne fik råbt gennem salen: Hva' så Kenneth, din feije bånderøv - er det for uhyggeligt for dar´?
Og der sad S og jeg og følte os 100 år gamle og lod os forarge over ungdommen nu til dags, der ikke formår at holde kaje i 1 time og 26 min, tage fødderne ned fra sæderne og lukke munden når de æder popcorn.
Og filmen var ikke synderlig god, men gav mig da alligevel sure opstød af skræk et par gange.
Og i går besøgte vi et par, som vi er ved at blive gode venner med. S har, i sine unge dage, gået i parallelklasse med den mandlige del af parret og en dag mødte vi dem i Netto og aftalte at drikke en kop-tår-kaf sammen. Og det gjorde vi så og det var en succes og vi har set hinanden et par gange siden. Tænk at det er lykkedes os! Vi har fået venner! I det vestjyske!!??!? Jeg troede aldrig det ville ske. Jeg havde givet op! Og så dumper der en gave ned fra himlen i form af to rigtig rare mennesker. Iiiih, så blev det alligevel jul i år...
Glad!
01/Dec/09 00:18

Jeg har fået de nedre regioner scannet! Og alt er i skønneste orden. Og man bli´r ærlig talt helt forældrestolt, når jordemoderen printer nogle ekstra billeder ud, for at bruge dem i sin undervisning af nye jordemødre. For min fotogene datter formåede at kunne vise nogle hjertekamre på pragteksemplar-niveau. Go' pige! Og ja, det ER en fotomontage - I julens anledning har jeg givet hende en hue på hovedet, så det er nemmere at orientere sig i al den sort-hvide-livmoder-grums! Og nej, jeg er ikke typen, der ville gi' min chihuahua tøj på! Har heldigvis heller ikke en!
Og så er jeg begyndt at kunne mærke hende sprælle...pludselig bliver det hele lidt mere virkeligt og dejligt:o)