Hmmm...?
26/Apr/10 09:29
Jeg ved ikke om jeg er helt urimelig, men jeg tror det ikke - men det vil alligevel være mægtigt, hvis Blogland kunne komme med input, før jeg hidser mig op.
Sagen er den, at samtlige gravid-billeder S har taget af mig indtil videre, er voldsomme portrætter af et meget stort lyserødt kødbjergslignende bjerg - altså mig! Derfor tænkte jeg, at jeg ville gå til en professionel fotograf, der ku' gøre et eller andet lækkert med belysningen, så jeg også kunne opleve at se lidt delikat ud og ha' et godt graviditetsfotominde fremover. Jeg fik taget en bunke billeder og valgte tre ud til fotoalbummet og et billede, der skulle blæses op i 80 x 80 cm.
Han har både ringet og skrevet til mig i dagene op til afleveringen og sagt, at han glædede sig meget til at vise mig det store billede, som han syntes var blevet superflot og har oven i hatten bedt om at få lov til at bruge i sin udstilling. Jeg sagde ja mod et mindre nedslag i prisen. Og i går var han så forbi med det færdige produkt. Her er billedet:

Men hvad fa'en er nu det? Han vidste, at jeg bare ville ha' et helt enkelt og straight billede! Straight som en flagstang! Hvilket det også har været, lige indtil han satte sin signatur på nede i hjørnet!
Dette billede er blot en lille kopi af det store. Jeg har scannet det ind og sat signatur på - det er naturligvis ikke hans, men blot for at give jer en fornemmelse af, hvordan det store billede ser ud. Det store billede er også i sort/hvid - signaturen er med gul!
Og nu til sagens kerne: Er det dét fotografer gør nu om dage? Hvorfor hulen, skal jeg betale næsten 4000,- skejser for et billede med en reklamesignatur på? Det ødelægger min forestilling om et helt enkelt billede! Hvorfor skal jeg betale for at reklame for fotografen? Jeg ku' måske forstå det, hvis det skulle hænge på en udstilling et eller andet sted, men når nu det skal hænge hjemme i privaten, så gider jeg da ikke se på fætter Gufs signatur!!! I mine øjne skæmmer det billedet!
De mindre billeder jeg har købt af ham er så prydet med hans webadresse nede i højre hjørne. Så han har også fået sneget sig ind der.
Jeg har egentlig lyst til at gi' ham billederne retur, men der er allerede betalt for dem - og jeg har jo modtaget dem. Tænker på, at sende ham en skarpt formuleret mail med krav om et nyt billede UDEN reklamegøgl på. Kan man ikke tillade sig det eller er det her bare stilen man kan forvente af nymodens fotografer? Hvis jeg havde købt et Andy Warhol-billede, ville jeg jo være ærgerlig hvis der ikke var en signatur på, men helt ærligt - det er ligesom ikke det samme! Jeg er normalt et ganske høfligt menneske og bryder mig ikke om udeståender med folk. Og i og med at han selv var så begejstret for billedet, så ville jeg ikke såre ham ved at brokke mig - fuldstændigt åndssvagt, jeg ved det! Jeg ville ønske jeg kunne være noget mere bisset! Gravidtræthed forhindrer mig i at orke en kamp, men på den anden side, så har jeg brugt rigtig mange penge på noget, jeg ikke gider ha' hængende!
Skal han ha' prygl? Eller er det her noget fotografer bare gør? Jeg har aldrig været til en professionel før, så jeg ved ski' ikke hvad der er normalen?