Økologi - ppfffføj!

4190172543_55473dd37e_m
Man skal aldrig dyrke sport - for det kan man komme til skade af!
Og man skal aldrig følge gamle damer over vejen - for de kunne jo stjæle ens taske og stikke af!
Og noget nyt har jeg så lært i går: man skal ihvertfald ALDRIG spise økologiske wienerpølser af et mærke jeg ikke kan huske hvad hedder nu!!! Stod til midnat i går og bagte pølsehorn for at ha' noget klogt til madpakken. Gramhamsmel og hørfrø - sund dej, æltet med kærlighed! Økopølser uden nitrit og kulør og alt det der - og udvundet af ægte gris, DET lyder da godt og rent! Men næ, dér knækkede filmen! For fy for pyffer! De smagte simpelthen så ilde og jeg tjekkede emballagen hele to gange om de var for gamle, for sådan smagte de. En blanding af død og dårlig gris, sur karklud og nelliker. Så nu har jeg altså erfaret, at ikke alt vi køber behøver at være økologisk! Fremover skal wienerpølserne bestå af nitrit, tvivlsomt kød, farvestoffer, sulfitter, hydrolyserede planteproteiner og hele molletjavsen! Uuuhhhmmm, udefinérbart kød - lækkert...