Så havde man altså åbenbart Schnurrbart???
07/Oct/09 20:52

Og så skulle jeg da lige ha' mig en ansigtsbehandling. Det sker måske 1 gang hvert andet år, men nu skulle der ske noget forkælelse. Og så ligger man der på en briks og får at vide, at man har overskæg? WHAT??? Overskæg??? Jeg er gennemblond, så vi taler ikke stort Groucho Marx-skæg (så havde jeg nok også opdaget det). Men dun på overlæben, som kosmetologen fik mig overbevist om næsten nåede ned til mine knæhaser. Så jeg har haft min voks-skægget-af-debut og sidder nu tilbage med et hævet stykke kød mellem overlæbe og næse a la Anni Fønsby. Og jeg si'r jer, det er en flaming and burning sensation! Og faktisk virker ovenstående så umådelig ligegyldigt taget i betragtning af hvad der yderligere er foregået i dag, men det beretter jeg om efter fredag...
