Dag 3 som arbejdsløs er slet ikke ilde! Jeg er i gang med at rydde op i mig selv. Og i kælderen. Og i skuret ude i haven! Og i bilen! Og i vasketøjet! Og i min krop!

Så i dag har jeg bl.a. kastreret et af Sørens ølglas ved at fylde det med rødbedesmoothie. Jeg har planer om at tabe mig en milliard kg i den her måned, så den står på træning og sære smoothieversioner. Tog lige et billede af rødbededrikken, fordi den var da meget dekorativ som den stod dér i solskinnet. Og så knaldede jeg lige noget grønt-græs-noget på den, for det gør de der foodstylister altid i madblade – men putter de ornlig zyge gangstere i? Nææææ, det tror jeg ikke! Total pimpet smoothie!

Nåmmen, det der så er mit job, nu hvor jeg er arbejdsløs er, at få fixet diverse her i hytten. Alt har stået stille siden vi flyttede ind! Jeg starter i entréen – den med den helt særlige konstruktion, hvor reposen på trappen over det bette vindfang rager ned i…ja vindfanget! I dag ser det sådan her ud, i morgen smadrer jeg så meget jeg kan og bygger op på ny!

Jeg sidder og falder i søvn over tastaturet…jeg må i seng. Måske det var mit indlæg, der kedede mig så meget i smadder? Det er fordi at når man spiser rødbeder på likvid form, så stopper alt det sjove! Bum!

Arj, men se lige – hvor er det grimt og underligt. Tror nok lige at arkitekten havde røget en ordenlig bønne, da han tegnede hytten her…

Så for pokker, nu tror jeg skisme jeg vender tilbage for alvor! Ikke al det Peter&Ulven-pjat jeg har kørt i det sidste halve års tid: Så er jeg tilbaus på bloggen, så er jeg væk og så dukker jeg op igen og sekunder efter er jeg væk og så melder jeg mit store Cher-Las-Vegas-comeback-show og KAPAUUW – så er jeg skredet igen. Men nu er der kommet andre boller på suppen. Autres boules dans la soupe…som man sikkert siger i Quebec…!

Nåmmen, grunden til at jeg har været så smadderfraværende er, at jeg har haft travlt med at gumle på mine antidepressive piller. De har gjort hverdagen en del nemmere, men jeg skal edderdæleme også love for, at de dræber enhver form for initiativ og kreativitet! Spørg mig ikke hvad jeg har fået tiden til at gå med i de sidste 6 måneder – for jeg ved det ikke! Men det var vist noget med, at jeg sad i sofaen med et strikketøj i skødet og en kage i mundvigen…

Men nu er der ild i enden på mig! Pillerne er lagt på hylden og jeg fungerer fortrindeligt uden dem! Mange ting har ændret sig i det sidste halve års tid- jeg har bl.a. taget gevaldigt med kg på! Jeg er blevet utroligt gråhåret! Jeg har fået nye briller! Jeg har knækket en negl! Men den største omvæltning er og bli’r nok, at jeg fra i dag er arbejdsløs!

Jep, arbejdsløs i Vestjylland! Det skal der nok komme nogle fiiiine frustrationer ud af! Men indtil videre er jeg begejstret over at få tid til at passe-pleje mig selv noget mere og være handyman i vores hus, som S og jeg efterhånden har forvandlet til et håndværkertilbud. Sådan går det, når det er sjovere at rive, flå og bryde ned istedet for at bygge op!

Nå, jeg stikker i seng – i morgen skal jeg drille nogle kristne mennesker…billeddokumentation følger…

Det er søndag aften og jeg er grotesk træt – men ikke så træt at jeg ikke lige kan blogge den her og grine lidt mere:

Wuhuuuuu Joey Moe er i byen: Rabat på merskumspiber og galocher!!!

-Det er dæleme ikke særlig street cred’-agtigt dét dér, hva’ Mister Moe?

Søren Pilmark går op og ned ad gågaden her i byen hvor jeg bor (og ja, jeg pjækker fra arbejde i dag!). Bør jeg gå hen til ham og sige, at første gang jeg drømte at jeg rullede i høet med nogen, var med ham og Niels Anders Thorn? -Altså ikke begge på een gang, hver for sig jo! En slags blanding af de to! Er det min borgerpligt at oplyse ham om det? Eller skal jeg bare lade som ingenting?

Hey, og nu kan jeg se ham her fra den café jeg sidder på! Jeg kan råwe det ud af vinduet til ham?

Kender I det med at man skal ha’ transporteret en fyldt-til-bristepunktet-baby-tisseble fra puslebordet og nedenunder i stueetagen og videre ud i skraldespanden?

Og kender I så det, med at man synes man slipper for transporten af bleen ved blot at kyle den ud over trappegelænderet fra 1. sal og ned i entréen?

Jep? Nåmmen, kender I så også det med, at når bleen rammer gulvet, eksploderer den i et inferno af små opsugende gelatineagtige gule kugler, der står i en sand piz-sky ud over hele gangen? Det kender jeg nu! Og det kan kun anbefales, hvis man synes det er fedt at dekorere hele sin entré med børneurea på geleform!

Øj altså, LL sover ca. 2 minutter hver nat – 3 hvis vi er heldige. Så jeg er meget meget træt! Har lige vasket hår for første gang i 8 dage! 8 dage??? Se, dét får man fedtet hår af! De dér urtehoveder der siger at ens hår bliver selvrensende efter noget tid er jo ikke helt kloge!

Men nok om klammo hår! I mandags startede jeg på arbejde igen efter et stykke tid som sygemeldt. Jeg har ikke foretaget mig en bjælde i den tid. Jeg har ikke engang fået fulgt med i Blogland og føler mig gevaldigt bagud! Jeg har bare siddet og strikket. Og spist. Og kigget ud ad vinduet. Og spist noget mere. Og set dårligt tv…Mens jeg har spist. Og sovet har jeg da også. Og spillet Wordfeud. Og spist. Og snakket med en psykolog, som jeg til sidst sagde til, at jeg ikke syntes jeg kom videre med. Hun sad egentlig bare og sagde at jeg skulle igenem et langt og hårdt forløb, men kunne ikke fortælle mig hvordan jeg kom igennem det. Og til sidst ville jeg egentlig hellere købe mig et par større bukser jeg ku’ være i og en kaffeladde og noget garn end at bruge penge på bare at blive bekræftet i at alt ikke var honky dory. Men det er det heldigvis ved at være nu!

Og nu skal der strikkes – akkompagneret af en 5-liters bøtte is. Så stor en bøtte har jeg ikke været ejermand af før! Den er enoooorm. Har lige puttet en ordentlig zyg gangsta ind som målestok, så man ligesom får fornemmelsen af, hvilket job der hænger på mig med at få den konsumeret! Isen – ikke gangsteren! Jep – for det er et hårdt job…men nogen skal jo gøre det!

Nå da da da, i dag er jeg startet på arbejde igen efter små to måneders sygemelding. Hvad filan er det med de der kvinder i 30′erne, der tror at de kan klare at få barn og et gammelt istandsættelsestrængende hus, en have med lååååts of ukrudt og samtidig pendle to timer til og fra arbejde og lave mad når de kommer hjem og være rar kæreste oven i hatten og nå i fitnesscenter og gøre rent og rydde op og sove og være oppe det halve af natten pga barn der jazzer og nå at komme i bad og jeg skal sjaaatme komme efter Jer???

Nå, men een af de kvinder, der troede det, var så mig. Men årh hvad, så blev jeg klogere! Jeg har så siddet i en hel del uger i min sofa og strikket og drukket kaffe og spist uhyrlige mængder is, antidepressiver og ostemadder og groet dreadlocks i nakken og nu er det faktisk som om alt er ved at være helt okay igen…Jep, det skal ski nok gå alt sammen!

Også selvom jeg lagde flot ud på arbejde i dag med at tabe en skalpel, som røg igennem min sko og satte sig i kødet på min fod, som nu er prydet med plaster, der dækker en kløft i kødet på dybde med Ida Davidsens kavalergang!

Ja okay, det ligner jo een stor farlig rodebutik med min blog for tiden, men jeg forsøger lige på at indrette mig her i mit hjørne af cyberspace, så jeg selv synes her er pizzehyggeligt og eddersmart at være:o) Hmmm….og lige nu er den da helt gal med headeren, der skiftevis viser grankogler og alufælge!!?!?!?!

Og så vil jeg bare lige tusind tak for alle jeres velkommen-tilbager. Hvor er I søde og hvor er det dejligt at I hænger på. Så tak for jer!!!!

Hej, her ser anderledes ud, men det er bare fordi, at jeg så småt arbejder på at vende tilbage til bloggeriet…måske på en stille og rolig måde ind ad bagdøren eller måske på en Cher-comeback-Las-Vegas-fyrværkeri-laserharpe-kapaaaaauuw-style-agtig måde…det ved jeg ikke helt endnu, men jeg får at se…og det gør I også, hvis her da stadig er nogen efter så lang tids stilhed… KH M

I går var jeg så til psykolog. Hun sagde, at mit liv i de seneste år lød som en lang række af bristede illusioner og drømme. Bristede illusioner…bristede illusioner…det lyder så voldsomt? Hun kunne høre, at S og LL og mit arbejde betyder alt for mig, men også at jeg mangler noget i mit liv. Noget hvad? Jeg aner det ikke.
Og så fik jeg den lektie for at finde ud af hvad der virkelig betyder noget for mig – udover de tre førnævnte. Hvordan finder man ud af det? Ku’ hun da egentlig godt lige ha’ fortalt mig! Jeg starter med at holde ferie fra på næste onsdag…og tre uger frem. Og så skal jeg den Onde lyne mig nok finde ud af hvad det er for noget konkret andet, jeg mangler for at få mine illusioner repareret! For der må være noget mere udover Ben & Jerrys, ost og fodmassage!

Altså! Jeg er ikke så meget til vin og avec’er, men jeg elsker drinks og cocktails og iskold øl på en varm sommerdag. Så jeg er altså ikke afholdskvinde, men drikker kun når jeg har lyst. Og det har jeg nogle gange ikke! Og jeg havde bare slet ikke i går!
- I går, hvor jeg havde mandet mig så gevaldigt meget op, for at kunne tage til århus for at være med til min venindes polterabend. Jeg var ved at vende om mange gange undervejs dertil, men tænkte alligevel, at der var en masse kvinder jeg ikke kendte og eftersom de heller ikke kendte mig, kunne jeg jo ligeså godt være en lidt stille og forsagt type, istedet for forholdsvis glad, snakkende og også decideret larmende, som jeg er, når jeg ikke lige er trist!
Nå, men jeg havde ikke lyst til at drikke i går og så begynder hele det hersens cirkus, som jeg bare ikke fatter! For hvorfor SKAL der gives en grund hvis man ikke lige er i drukhumør?
Tror jeg havde følgende samtaler en milliard gange i går:

- Hva’ skal du ik’ ha’ noget at drikke?
Nej, jeg springer lige over!
- Er du gravid?
Nej
- Armen så kan du da også drikke!!!

Eller

-Hva’ ska’ du ikke ha’ noget at drikke?
Nej, jeg kører bilen.
-Jamen, så kan du da godt drikke et enkelt glas
Jeg drikker slet ikke hvis jeg skal køre bil!
-Arj, hold da op, du kan da godt lige ta’ et glas!

Eller
-Hva’ ska’ du ik’ drik’? (der var den fanderme igen!)
Nej, jeg er på penicilin (forsøgte jeg, i håb om at det blev godtaget!)
-Arrrmen, jeg har drukket masser af gange når jeg har været på penicillin, det kan man altså sagtens! Du ska’ da ha’ noget at drik’ da!

Eller
-Hva’ schkaaa do ik drææk?
Nej, jeg drikker ikke lige i dag
-Hvroforr ek det da?
Fordi fordi for larve!
-HVA?
Fordi Mexico ligger i Spanien!
-ARJ, hva’??
Fordi jeg får fuldskæg når jeg drikker
-AAARJ, hårl da kææææææft, jaj hænter nåt a dræk tje darj!

Og det kulminerede i et kikset scenarie ude i et havetelt, hvor der i en halvstille stund, fra den anden ende af teltet blev råbt til mig:
-HVORFOR DRIKKER DU IKKE? DU SKAL DA HA’ NOGET AT DRIKKE!!!
(jeg valgte at overhøre kvindemennesket)
HEY, HEEEEEEEEEÆÆY, WARUM TRINKST DU NICHT?
Jeg drikker da kaffe
-MEN DU SKAL DA DRIKKØØØØØØØØØ NÅÅÅÅET SPRUT! HVORFOR GØR DU IKKE DET?
Jeg kiggede den anden vej
HVORFOR IKKE? DRIK DA NUUUU; DU SKAL MED I BYEN; KOM NUUUUU! DRIKKE DRIKKE!

Og dér, lidt over midnat, knækkede filmen så for mig og kort tid efter kørte jeg “hjem” til mit værelse på et Bed & Breakfast jeg havde booket.
Men altså, jeg har oplevet det SÅ mange gange! Altså ikke at jeg sidder i et partyhavetelt og knækker film – men at jeg bliver afkrævet en forklaring på hvorfor jeg ikke drikker. Og jeg har endnu ikke fundet et svar, der bliver accepteret. Så jeg ta’r gerne imod gode råd!

I går morges vågnede jeg så op og var fyldt 35 år! Jeg blev fejret godt af min mor, S og LL. Gode gaver og god mad og godt familiært og overskueligt selskab:o)

Men, seriøst, det er gået helt helt bananas det her. Jeg har overhovedet ikke styr på mig længere. Jeg tuder bare hele tiden!

Det var egentlig ikke lige meningen, at jeg skulle til at fylde min blog med en tur igennem en depression. Men sådan er min verden lige nu. Nu begynder jeg så på en gang antidepressiv medicin og om 3-6 uger, kan I se mig skrive overgejlede maniske og nærmest lykkelige indlæg ! Jep! Skal vi ikke krydse fingre for det! Har før været på medicin. Faktisk hele tre gange, men sidste gang er mange år siden, så jeg troede egentlig, at jeg var færdig med det pjat. Men på den igen, op på hesten og gerade aus og så skal alt nok blive godt igen!

Dav! Lang tid siden, hva’? Jeg har været pakket lidt væk. Det er ikke fordi jeg bare har siddet og kukkeluret og set ind i en væg og sagt rallelyde…jeg har faktisk været uhyre aktiv. Orker ikke rigtig nogle mennesker og orker egentlig heller ikke at bevæge mig udenfor matriklen, orker ikke modgang og orker ikke at orke.

Men jeg orker at gi’ den gaz med at strikke og male og spartle og save og hamre og sy! Så det gør jeg! Og det gi’r gode og tilfredstillende resultater!

Stik mod hvordan jeg altid har været, så mærker jeg pludselig, at jeg skal ha’ orden og vished i mit liv! Jeg har brug for stabilitet, for at vide hvordan mit liv ser ud flere år frem og for at ha’ et hjem med Monica-Geller-orden! Jeg gider ikke længere at bo et sted, hvor vi skal sparke os vej frem igennem rod og aldrig kan modtage uventede gæster uden at flove os i smadder over hvor rodet her er. Det samme gælder for S, så jeg virker heldigvis ikke hysterisk. Jeg vil bare ha’ ro, orden, mad, sex, kram, omsorg, en større familie*, Ben & Jerrys, en fastansættelse, et mørklægningsgardin til LL og søvn. Sidstnævnte satser jeg på at få i nat, da LL har været på øreklinikken i dag og har fået lagt kloakering ind i begge ører.

Nå, har fået en tid hos psykolog om fjorten dage, håber hun kan gøre noget formidabelt for mig. Min læge opfordrer mig til at køre en gang antidepressiv medicin ned. Men det har jeg prøvet før for efterhånden en del år siden – og det hjalp meget! Men der var også bivirkninger. Som jeg heller ikke orker at skulle bøvle med nu. Så jeg forsøger med samtale, klog mad og måske en anelse motion…

Og altså, alle jeres rigtige dejlige og søde og hjælpsomme kommentarer til mit forrige indlæg – dem blev jeg rigtig rigtig glad for! Tusind tak – de varmede meget – og gør det stadig når jeg genlæser dem!

Nå, men jeg tror jeg er ved at være tilbaus her på bloggen og jeg lover, at det ikke bliver ren Mandejammer i kvindeversion hele vejen igennem;o) Vi skal jo også ha’ det lidt spast, ik’?!

* Jojo Leoparddreng, jeg skylder dig en dunk rødvin;o)

Nå, men jeg har så været til læge og efter hun havde konstateret et stk kvindemenneske i halv opløsning, gav hun mig en henvisning til en psykolog. Nu skal der gøres rent i hovedet og males med en eller anden lys farve på hjernecellevæggene…

Fik også sagt til min mor, at jeg måske ikke var så ovenud glad som jeg kunne være. Hun var sød og sagde alle de rigtige ting…på nær, dén der ALTID kommer, hvis næbbet hænger: Får du nu vitaminer nok? Jeg tror ikke du spiser helt varieret nok!”….Varieret??? Ha, hun aner vist ikke hvor mange Ben&Jerrys-variationer der findes!

Og noget helt andet, når nu jeg alligevel er igang med at blamere mig med mit småskrøbelige sind, så skete der noget anatomisk sært forleden…og mest af alt er det bare fordi jeg er lidt glad for mit nye kameras makrofunktion, at det lige kommer med her – Men altså, efter at ha’ grædt en halv dags tid, så fik jeg et blåt mærke ved øjet. Kan man virkelig græde sig til blå mærker? For all rajt så da, så kan jeg sætte flueben ud for det!

Dagene går ok. Synes dog ikke, at jeg er særlig god til at forholde mig til andre mennesker lige for tiden. Det er nemmest at være alene. Der er ikke så megen snak, til gengæld laver jeg en masse. Strikker og syr og hækler sågar og lige nu har jeg en pause i noget panelmaling. Jeg maler i bedste Karl-Mar-terapeut-stil, for jeg er kun iført underhylere, fordi jeg ikke ville svine mit tøj til. Og selvom jeg er alene hjemme, så er der alligevel et eller andet grænseoverskridende i at stå og male kun iført sin hud! Jojo, det er lørdag aften, og jeg er nøgen og panelerne bli’r hvide!!!

Nå, men her er lidt stille. Fordi jeg har det lidt mærkeligt. Fordi jeg befinder mig i et eller andet følelsesmæssigt limbo. Fordi jeg er elendig til at glædes ved – og værdsætte det jeg har…men tilgengæld er enormt dygtig til at bruge al min krudt på det jeg frygter ikke at få.

Klokken er 10 og jeg har været i kirke. Det var ikke meningen. Skulle bare med LL i barnevogn ned og købe noget mad i Fakta – og så lå kirken ved siden af og døren var åben og jeg blev draaaaaget ind i det allerhelligste af salmesang.

Sidst jeg var i kirke var da S tog på arbejde og jeg smuttede ned til døbefonten for at få LL døbt. Jeg har jo et rimeligt akavet forhold til Guds ord (og alligevel – alene det, at jeg skriver ham med stort (og kalder ham “ham”) ville få nogle folk til at påstå, at jeg anerkender ham som en eksistens…men Mickey Mouse staves også med stort…Og Pia og Pind – og de er fanderme heller ikke for real!).

Nå, men jeg satte mig ned på den bagerste bænk, med en meget sød og stille LL på skødet…og så begyndte jeg at tude! Det væltede ud af mig og på et splitsekund var jeg syltet ind i snot og saltvand, mit DNA var ud over det hele! Og jeg tænkte på min fars begravelse og mine veninders bryllupper og mine niecers barnedåbe og endnu flere begravelser og min legen-rundt i Rye Kirke som barn, hvor min farfar var præst. Og jeg syntes bare det var så fint, Gud eller ej, med det her lidt småmagiske rum, der rummer glæde og sorg, den smukke arkitektur, med højt til loftet og med et meget broget indhold af mennesker. Og så bliver jeg egentlig lidt rørt over, at der også er plads til sådan een som mig, til trods for at jeg ikke tror på Gud…for der ER plads, det har jeg nemlig snakket med en ægte præst om!

Nå, men bla bla bla. Der er rod i mit indre og det er begyndt at tage styringen fra mig. Så jeg har nu besluttet mig for, at snakke med en psykolog der kan rydde op i mig. Har fået en god een anbefalet, som hverken er for teoretisk og heller ikke for hullubullu-kosmisk-agtig! Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at få ro i hovedet og styr på mine tanker. For lige nu går det ikke rigtig godt…

Nå, er det egentlig ikke lang tid siden, at jeg har skrevet noget om havelir? Om min undren over alle de her løjerlige vestjyder, der pimper deres forhaver med alt muligt skralderværk – heriblandt keramikpadderne, som synes så gevaldigt populære?

Okay, men altså, på vej til og fra arbejde ser jeg hver dag noget rimelig nuts. Seriøst, jeg har ikke lavet filmtrick og klippet noget ind eller noget…jeg har bare filmet en forhave med et bogstaveligt talt, meget eksotisk indslag! Og du skal lige ud at køre lidt med mig inden vi kommer til det løjerlige…køreturen er det man rent filmteknisk kalder “opbygning af super-intense-suspense”!

Nåede du at se den? Er det ikke mærkeligt? Sådan een vil jeg da også ha’!!!

Jeg er her endnu, men er lige ved at orientere mig og skabe et overblik over tilværelsen efter at ha’ været meldt ud af virkeligheden pga. salmonella. Det er sandt hvad de siger: grøntsager på skærebræt med råt kødslim på, kan ende i et herrenasty scenarie!

Øj, jeg har ligget syg et par dage…rigtig syg. Jeg må ihvertfald ha’ været rigtig rigtig syg, for S kom med blomster til mig?!?!?!? Utroligt som en gang kulør natur pakket ind i cellofan kan lune ens indre! Men nu er jeg vågnet en anelse op til dåd. Og da jeg tjekkede mit spejlbillede ud i morges kunne jeg konstatere, at sådan en gang influenza er verdens bedste slankekur! For knageme om jeg ikke både har fået synlige kraveben og talje? Talje…åårh, goddav gamle ven, så mødes vi igen!

Og i går smuttede S i byen og købte et par hvide Nik&Jay-sneaks til LL. Dem fik hun på og fra mit sygeleje var jeg så vidne til at vores træværk stadig er grimgrønt, men også vidne til dette lille pludselige mirakel af en balancekunst:

Så nu kan hun snart blive jagtet på savannen! Og jep, hun er fyldt 1 år! Og livet har givet ret god mening siden hun kom til…

I dag gik jeg forbi Fona. Og jeg skal da love for at de har udvidet deres produktsortiment!

For ifølge diverse avisoverskrifter jeg har fundet – og her sammensat i et lille visuelt potpourri, så er det da blevet en del sjovere at handle i Fona nu! Hvis jeg var ung, så ville jeg gå ind og spørge ekspedienten om han havde mere rugbrød, polka og sex!

I dag surfede jeg hvileløst rundt på det store grumme internet og havnede på min onkels hjemmeside. Og så fik jeg da lige noget galt i halsen! Min onkel er fotograf og har en flok billeder på sin hjemmesideforside(!)….og så dér, lige nede i venstre hjørne kan man se…

…min farfar i en ret død version – liggende i kisten med munden åben og øjnene lukkede. Jeg ved det var tradition før i tiden, at man tog ligbilleder, men jeg kunne mærke, at det her gjorde et eller andet forkert ved mig.

Min onkel fortalte mig for nogle år siden, at han også havde taget billeder af min far da han var død. Jeg har flere gange tænkt på, at de billeder eksisterer og jeg har det egentlig skidt med det. Jeg håber ikke, at jeg nogensinde får dem at se. Jeg så min far nogle timer efter han pludselig døde, men jeg kan ikke huske detaljeret hvordan han helt præcist så ud. Jo, han havde skægstubbe. Det havde han ellers aldrig. Og han var blå og rød hen over næsen fra faldet. Han lignede ikke min far. Jeg husker ham tydeligt levende men vil hade at få et billede på nethinden af ham som død.

Jeg har det ihvertfald mærkeligt med at se min døde farfar fotograferet og så må det være en milliard million gange værre at se min far…

PS: Puha altså, og så kom jeg lige til at billedgoogle “post mortem photography”. Opstillede billeder af døde mennesker? Kan man godt det? Har man virkelig lyst til at hive sådan et billede frem og mindes? Hvad er idéen med det? Er der andre der synes min farfar ligner en gammel Bela Lagosi? Dødebilleder altså…Er jeg bare topsippet? Det gør altså et eller andet ved mig, ved ikke hvad det er, men det er ikke en ovenud elskelig følelse…skulle jeg lige hilse og sige fra mig selv!