Først skal jeg lige grine lidt af, at nogen har fundet min blog ved at søge på “hvordan man bygger en trappe”! Dem der har fulgt med her ved, at det finder man ikke svar på her – tværtimod – eftersom vores trappe mangler et trin og reposen rager ned i hoveddøren, som derfor er lavet en del mindre end en normal dør! Frodo – vær velkommen!
Skægt – modsat det jeg gør nu! Jeg sidder nemlig og spilder min tid – og andres.
Og det gør jeg ved, at skulle søge de her to stillingsopslag om ugen, som man nu skal når man er på dagpenge. Jeg starter til april i et fantastisk job-med-løntilskuds-job, hvor jeg kommer til at beskæftige mig med lige netop mit fag og jeg kunne ikke være mere begejstret (eller jo, ku’ jeg godt, hvis jeg fik normalløn for det og jobbet ikke lå 60 km væk!). Nå, men jeg starter på det her job, men skal sideløbende stadig søge to stillinger om ugen.
Så jeg har søgt hos Brian i Biva om at blive hans butikschef. Og jeg har søgt job som graver på en kirkegård. Og som junior-e-handelskonsulent (ved ikke engang hvad det er?). Og som morgenopfylder i Bilka! Og senest et job som pakkeriarbejder på et pakkeri, hvor jeg skrev at de skulle ansætte mig, fordi “jeg er 35 og interesserer mig meget for at pakke ting ned”. Min a-kassedame har kontaktet mig og sagt, at jeg skal melde mig til et kursus hvor man lærer at skrive motiverede og entusiatiske ansøgninger. Det sagde hun efter at ha’ læst min Biva-ansøgning. Nå??? Så den var åbenbart ikke motiveret og entusiatisk nok? DET kan jeg simpelthen ikke forstå! Jeg troede entusiasmen osede ud ud af mig, da jeg skulle søge et job jeg absolut ikke ville ha’, men blev nødt til at søge? Det var dog sært!
Arj, men det er da fjollet – og det er synd for dem i den anden ende, der skal bruge tid på at behandle min “ansøgning”. Og det er synd for min ellers så rare a-kassedame at hun også skal bruge krudt på det. Tænk, al den spildte tid…
Min tid x alle de andre lediges tid = enooormt meget tid, der kunne være brugt til at rydde op i nogle verdenshave, hjælpe gamle damer over vejen, luge ukrudt i haven, lege med sine unger, spise kager, lærer at spille på marimba…og jeg kunne jo blive ved! For slet ikke at tale om strømforbruget fra de computere, der er i gang, når der bliver søgt jobs, der ikke ønsker at blive søgt! Det ku’ da også lige blive til en bunke CO2-kvoter!
Så se! Jeg sidder både og forurener miljøet og spilder mine medmenneskers tid på at søge jobs, jeg ikke vil ha’, fordi jeg har noget andet i forvejen? Jaaaarmen, det er da fjollet!