1 – 2 – 3 FORDØJ!

Egentlig ville jeg til at skrive et blogindlæg, men så kom jeg til at spise 6 marsis aka en hel kasse og nu sidder jeg bare i sofaen og fordøjer. Som en kvælerslange, der har ædt en ko og nu må hen og ligge et halvt år og fordøje. Har ellers været til diætist og betalt hende en formue for at hun skal få mig fra, at gøre sådan noget der med lidt for meget is. Men S er på aftenarbejde for første gang i tre år og lynhurtigt faldt jeg tilbage i gamle dårlige vaner. Balladen er bare, at dengang trænede jeg 3-4 gange om ugen, så det gjorde ikke noget at jeg spiste to bøtter B&J til aftensmad.

Nå, så mit egentlige blogindlæg må vente, for nu fordøjer jeg, mens jeg ser Gentlemen foretrækker Blondiner og strikker noget lunt til een der snart bli’r født.
Og når jeg ikke er gravid længere, så kræver jeg min gudekrop tilbage og så vil jeg være ligeså stilet og latterlig delikat som Jane Russel og Marilyn Monroe. Mon Dieu, hvor er det dog nogle kvindelige kvinder…sårn vil jeg også være…skal bare lige føde et barn først og smide en milliard kg! Hej!

What the snefen?

I morges skete der noget sært! Jeg stod op med LL og kroppen sagde: DIREKTØRSNEGL! Så jeg smækkede LL op på cyklen for at køre hen til bageren og køwe en stor fed høj kanelglasurslimet snegl! Men istedet blev jeg siddende på cyklen og kørte ud i naturen og så på får og vand og græs og sang højt i cykeltunellerne og kom hjem efter en times kørsel med røde kinder, vindblæst hår og INTET bagværk????

Det er ekstremt afvigende adfærd fra min side! Det var jo nærmest…motion? Shit, nogle gange skræmmer jeg mig selv…

Og apropos snegl – så prøv lige at se dette vidunderlige projekt! Åh, hvor er det dog godt, at der findes mennesker der finder på sådan noget!

 

…Og fuglebæ gør det jo ikke ligefrem bedre!

Jeg. Er. Så. Træt.

Og det være sig i hvert et kg af min krop! Og dem er der efterhånden mange af! Første gang jeg var gravid havde jeg kvalme, men jeg var da ikke sat ud af spillet. Det er jeg nu. I to måneder har jeg hver dag haft følelsen af, at ha’ været på ekstrem studenterdruk. Med masser af hakker i skyggen og knækkede negle, der har åbnet billige dåseøl fra Tyskland. Med kvalme og følelsen af at ha’ røget en milliard cigaretter og måske en bette bønne! Men jeg er jo så bare gravid. Fatter ikke hvorfor det skal føles som efterdønningerne af en nonstop gymnasiefest???

Jeg kan næsten ikke slæbe mig igennem mit arbejde – og for en gangs skyld har jeg faktisk en deadline med noget der SKAL være færdig lige om lidt! Heldigvis er der nogle meget nydelige og rene toiletfaciliteter på mit job og hver dag låser jeg mig inde på et af toiletterne. Ligger mig sammenkrøbet på gulvet og sover. Helst kun en halv time – for så længe varer min frokostpause, men det kan også snildt blive til en time før jeg magter at rejse mit korpus igen. Og så ligger man der, i fosterstilling på et halvoffentligt toilet langt væk hjemmefra, med gigakvalme og træthed og føler sig atter hensat til dengang man var ung og gik i byen. Dengang kunne man bare ikke sove i fred, fordi der altid var en eller anden idiot, der stod og bankede på døren og ville ind og tisse eller skrabe ølbelægningen af tungen.

Men altså, det hjælper så heller ikke just på kvalmen, at mit arbejde går ud på at gennemse en masse gamle huse og jeg lover jer: da jeg sad på skolebænken for 6-7 år siden og læste om fugt i murværk og porøs kalkmørtel…da havde jeg ikke set mig selv nogle år frem, kravle rundt oppe på snævre lofter blandt mårreder, fuglebæ, fede larver og snegle…Det løjerlige er, at hvis jeg ikke var fysisk til rotterne, ville jeg elske det! Jeg ville rulle mig lystent i al den fuglebæ og højlydt råwe: JEG ELSKER MIT JOB!!!

Men det gør jeg så bare ikke lige nu. Jeg vil bare sove. Sove sove sove og så vågne op dagen før jeg har termin! Eller måske jeg kan trække den til den første ve? Ja, sove fem minutter indtil den første ve dukker op i november…ÅRH, se DET er en lettende tanke!

Tykke ankler – så mødes vi snart igen!

Og nå ja, fik jeg nævnt hvorfor jeg ikke har været så ihærdig en blogskriver i de sidste par uger? Her troede I nok at jeg havde travlt med at søge arbejde som organister og ehandelskonsulenter, men næææ nej. Jeg har spist torskerogn! Og uanede mængder af fløde og smør! INGEN Ben&Jerrys – hvor sært det end lyder, så gi’r skidtet mig kvalme! Kvalme sagde du? AHA! Jep, jeg er gravid! Og til efteråret kommer resultatet af S’s og mins Barcelonatur;o) Og nej, hvis det bliver en dreng skal han ikke hedde Pedro Gonzalez!   HURRA for sæd og æg!!! Selvom…hov, det lød da egentligt lidt klamt?

PC står for Pis og Canelstang!

Ja, jeg er jo så startet på mit nye job med løntilskud! Og det er et godt job. Bestemt! Dog er det da en lidt fjollet følelse at sidde ansat i en stilling, der var mage til den man havde før – nu får man bare ikke nogle penge for det.

Nå, men det er et godt job, men der er én ting, der næsten kan få mig til at futte fra det hele! Og det er, at jeg arbejder på en pc. Og jeg skal lave noget småkompliciert stads, hvor jeg skal lave noget layout-gøgl. Og ting, som jeg kan gøre på to minutter på min Mac, ta’r jo to timer på den hersens besynderlige undskyldning for en computer! Jeg arbejder hjemme i dag og pc’en er sat i skammekrogen efter jeg har brugt hele formiddagen på at imødekomme den. Dråben var, da jeg ville gemme det arbejde jeg havde lavet indtil videre – og den så kommer med en advarsel der lyder: Ved at udføre denne handling, kan data gå tabt. Ønsker du at fortsætte? NAAAAAAARRRJ SPASSERCOMPUTER! Så jeg gik fra den og pønsede på hvad man så gør for at være sikker på at få gemt ALT det, man gerne vil ha’ gemt! Og for to minutter siden råbte den BIPBIP og så gik strømmen og jeg går udfra, at det arbejde jeg har lavet indtil videre er røget. Men det var jo så nok ikke gået anderledes hvis jeg havde gemt det? Hold nu op, jeg bli’r så trist når livet pludselig bliver så kompliceret pga noget teknologi, der ellers skulle lette det hele.

Jeg er jo en håndværker goddammit – ikke en IT-mogul med phd fra Bill Gates Akademiet!  Og jeg er sur nu! Ja, for her prøver man bare at gøre sit arbejde ordentligt og får oven i købet en hjemmearbejdsdag til at gøre det i og så får jeg intet lavet! Sur! Ja, RIGTIG SUR! Som i Den-Sure-Busk-fra-Familien-Fab-SUR. Og jeg får ikke engang løn som kompensation for at jeg er sur! Løn, som ville kunne have købt mig en stor fed kanelstang, som jeg kunne mildne mit humør med!

Orgelspiller? Moi? Aajjjj….tror jeg ikke…

Nej, Hr. jobkonsulent. Bare fordi jeg engang har restaureret kalkmalerier i en kirke betyder det ikke at jeg er orgelvirtuos!

Christ altså! Er blevet opfordret til at søge job som organist i en lokal kirke – fordi min jobmand mente, det passede godt med mit CV.

?????

Men altså okay – hvis præsten går med til at jeg kun spiller de 9 første toner af Für Elise og kendingsmelodien fra Rocky Horror Picture Show, så skal jeg da nok ku’ klare det job!

At snyde et bette barn!

Æij, så er man i sommerhus og køber noget rigtig chokolade-legetøjs-lååårt! Udelukkende pga ens toårige unge, som fik så smukke julelys i øjnene henne i Brugsen, da hun så en æske med tre kinderæg, som ifølge emballagen skulle indeholde en Barbapappafigur.

Men hun blev fuppet. Ingen af æggene indeholdte en Barbapapafigur og jeg har nu sendt en smædemail til Ferrero Rocher og sagt at jeg har forklaret mit barn, at hun er blevet taget ved næsen af en af verdens ledende koncerner inden for konfektureindustrien og at hun aldrig skal stole på reklamefolk eller mænd i jakkesæt og at hele scenariet er fuldstændig og aldeles uacceptabelt og at jeg forventer, at vi som undskyldning får samtlige Barbapappafigurer – i menneskestørrelse samt et livsvarigt forbrug af de der Ferrero Rocherguldkugler! Og nå ja, så vedhæftede jeg denne film!

Troede altså, at man skulle være lidt mere avanceret…

I mit virke som ledig, der skal skrive 2 ansøgninger hver uge for at få dagpenge, har jeg fået et overraskende svar på en ansøgning, jeg sendte afsted til en fabrik, der skulle bruge folk til at pakke i pakkeriet.. Jeg skrev:

“Hej! Mit navn er Marie, jeg er 35 og interesserer mig for at pakke ting sammen. Derfor søger jeg jobbet som pakker i pakkeriet! Venlig hilsen ‘mit navn’”

Altså, man skulle næsten tro, at man var så langt fra at score et job på de få ord som overhovedet muligt ik´? Men så har jeg fået brev fra dem om, at de synes mine “kvalifikationer lyder interessante” og de gerne vil kontakte mig efter påske med henblik på en samtale. Man undres….

 

 

 

Selverkendelse

I dag har jeg erkendt min størrelse og købt tre bluser i størrelse XL. Pizzoz altså…

KH M – former known as the lækre dulle, who could fit a størrelse medium without showing dellers to the entire world!

Søvn, min gamle ven – så mødes vi igen!

Ikke nok med at der er krig i mellemøsten og at Anni Fønsby er på udgang fra fængslet hver dag – og jeg havde ellers sådan glædet mig til at se, hvordan hun ville se ud efter to år uden botox og solarium! Nå men som om det ikke var rigeligt, at skulle forholde sig til krig og bordelmutteri, så har S og jeg altså også lavet et ørebarn! LL har haft ørebøvl siden april sidste år og vi har ikke sovet siden da. I mandags fik hun så lagt dræn i ørene for tredje gang og alle på matriklen har sovet lige siden! Hele natten! I streg du! Det er et sandt mirakel og jeg mærker langsomt nu, hvordan livet vender tilbage til mig. Jeg kan dæleme godt forstå, at man bruger mangel på søvn som torturmetoder i Abu Ghraib-fængslet! Det er absolut værre end at få revet neglene af med glødende tænger! Eller blive befamlet af Hansi Hinterseer! Eller spise sellerisorbet! Eller…ja jeg ku’ jo nok blive ved ik’!

Vi ses! – og da ihvertfald ikke i Biva!

Først skal jeg lige grine lidt af, at nogen har fundet min blog ved at søge på “hvordan man bygger en trappe”! Dem der har fulgt med her ved, at det finder man ikke svar på her – tværtimod – eftersom vores trappe mangler et trin og reposen rager ned i hoveddøren, som derfor er lavet en del mindre end en normal dør! Frodo – vær velkommen!

Skægt – modsat det jeg gør nu! Jeg sidder nemlig og spilder min tid – og andres.

Og det gør jeg ved, at skulle søge de her to stillingsopslag om ugen, som man nu skal når man er på dagpenge. Jeg starter til april i et fantastisk job-med-løntilskuds-job, hvor jeg kommer til at beskæftige mig med lige netop mit fag og jeg kunne ikke være mere begejstret (eller jo, ku’ jeg godt, hvis jeg fik normalløn for det og jobbet ikke lå 60 km væk!). Nå, men jeg starter på det her job, men skal sideløbende stadig søge to stillinger om ugen.

Så jeg har søgt hos Brian i Biva om at blive hans butikschef. Og jeg har søgt job som graver på en kirkegård. Og som junior-e-handelskonsulent (ved ikke engang hvad det er?). Og som morgenopfylder i Bilka! Og senest et job som pakkeriarbejder på et pakkeri, hvor jeg skrev at de skulle ansætte mig, fordi “jeg er 35 og interesserer mig meget for at pakke ting ned”. Min a-kassedame har kontaktet mig og sagt, at jeg skal melde mig til et kursus hvor man lærer at skrive motiverede og entusiatiske ansøgninger. Det sagde hun efter at ha’ læst min Biva-ansøgning. Nå??? Så den var åbenbart ikke motiveret og entusiatisk nok? DET kan jeg simpelthen ikke forstå! Jeg troede entusiasmen osede ud ud af mig, da jeg skulle søge et job jeg absolut ikke ville ha’, men blev nødt til at søge? Det var dog sært!

Arj, men det er da fjollet – og det er synd for dem i den anden ende, der skal bruge tid på at behandle min “ansøgning”. Og det er synd for min ellers så rare a-kassedame at hun også skal bruge krudt på det. Tænk, al den spildte tid…

Min tid x alle de andre lediges tid = enooormt meget tid, der kunne være brugt til at rydde op i nogle verdenshave, hjælpe gamle damer over vejen, luge ukrudt i haven, lege med sine unger, spise kager, lærer at spille på marimba…og jeg kunne jo blive ved! For slet ikke at tale om strømforbruget fra de computere, der er i gang, når der bliver søgt jobs, der ikke ønsker at blive søgt! Det ku’ da også lige blive til en bunke CO2-kvoter!

Så se! Jeg sidder både og forurener miljøet og spilder mine medmenneskers tid på at søge jobs, jeg ikke vil ha’, fordi jeg har noget andet i forvejen? Jaaaarmen, det er da fjollet!

Her går det godt! Send flere penge…

Batman i solskin! Det går godt her! Det går faktisk så godt at jeg intet har at skrive om. Jojo, for det har da altid været sjovest at skrive om noget man syntes var fesent eller umuligt eller irriterende eller trist eller noget i den dur.

Men det går godt! Til trods for dårlig hårdag hver dag! Vi er tilbaus fra Barcelona. Jeg føler mig nyforelsket i S og vores liv sammen. LL er topnuttet! Og det ser ud til at der er ved at ske noget superfedt på arbejdsfronten. Og ude i haven banker påsken på! Jeg har virkelig ikke noget at brokke mig over. Det går bare godt! Og jeg kan fysisk mærke det! Jeg har rullet mig rundt i antidepressiv medicin i et halvt år – og det hjalp mig med at fungere, men de hjalp mig dæleme ikke med at være glad! Pillerne trappede jeg ud af i januar og tilbage står jeg så: Usandsynlig glad og velafbalanceret! Så jeg kan helt af mig selv! Fungere altså! Og jeg har tabt et kg! 1 kg down and 1 million to go! Og Lykke Leth har endelig været i kanen med Anders Assing, og DET er vi faktisk nogen, der har ventet længe på!

NinjaPoodleHaircut til mig

Gad vide hvorfor ingen forhindrede mig, da jeg sagde “Hey, jeg skal da til frisøren og ha’ permanentet mit hår!”? Helt ærligt! Ikke engang Sussis Leo får permanentet håret længere! Det var sjovt det første døgn…men nu er der ikke længere nogen, der morer sig! Jeg havde en eller anden naiv forestilling om at jeg ville komme til at ligne Glenn Close i Fatal Attraction – bare uden kogt kanin og køkkenkniv…og istedet render jeg rundt her og ligner Lecias og Allan Mortensens elskovsbarn. Og nu er jeg her i Spanien. Masser af air condition, ingen børste, ingen balsam – bare one enormous poodle on my head! Og jeg føler mig bare ikke sådan rigtig smart at se på!

Nuvel, så var jeg på et apotek i går og ville lige købe et aggregat til at rede min perm med. Jeg kunne vælge mellem at købe en spansk hårbørste til en milliard euro eller en god gammeldags og gennemplomberet morfar-redekam til 99 cent. Sidstnævnte snuppede jeg! Senere så jeg så at INDE i plomberingen lå et langt, tykt, sort hårstrå??!?!? Jeg ved godt at jeg ikke får ebola af at bruge en kam med fremmed hår på, men det er da alligevel klamt, ikke sandt kære Maude? I det hele taget synes jeg, at der er enorm mange lange løse hår i Barcelona – alle vejne. Bemærkelsesværdigt, så klamme mennesketing er, når de ikke længere sidder fast på et menneske!

Barcelona – nu også for dværge!

Barcelona! Så er vi pludselig her! Det er sådan noget, der kan lade sige gøre når man er arbejdsløs…så jeg begynder altså snart at holde mere og mere af denne arbejdsfrie tilværelse! Nå, men spanske mennesker har mærkelige døre med sære proportioner! Et styks datter agerer hermed målestok til vores dør. Og det er så ikke fordi en eller anden Frodo-dværg har flippet ved at snedkerere sin helt egen dør – sådan ser hele opgangen ud hvor vi bor!

Min krop blev smidt ud af Mensa for lang lang tid siden!

Menneskekroppen er intelligent! Den ved fx at den skal spise rå lever, hvis den har brug for jern og at den skal æde græs, hvis den trænger til at kaste op! Jeg erindrer faktisk, hvordan jeg i en teenagebrandert har tygget på nogle græsstrå indtil en veninde påstod, at det kun var katte der gjorde “dét dér”. Jooo altså, kroppen er klog! Men hvorfor Fanø er det så, at min krop ikke gjorde noget intelligent for at forhindre mig i at spise 14 marcipanæg til aftensmad (og et par ekstra til kaffen bagefter?). Min krop og hjerne taler ALDRIG sammen! Koordinerer intet! Og jeg er træt af det! Jeg er ret sikker på, at ingen form for nymoderns mindfulness kan gøre noget ved det! Og så længe krop og sind ikke taler sammen, så får jeg jo aldrig tabt de her overflødige eftergraviditets- og efter-at-være-flyttet-til-vestjyllands-kilo! Æv…

Hvor høj er Anne Linnet egentlig?

Jeg sidder og skal søge job – 2 af slagsen før jeg skal til møde med a-kassen på fredag. Men der er jo intet at søge, medmindre man er bioanalytiker eller har truckcertifikat. Så jeg laver overspringshandlinger. Det er jeg god til! Boliga hjæler mig på vej! Så lige nu står den på at snage i kendte folks huse, der er til salg. Anja Andersen har fx små tyske havenisser i soveværelset(!). Dennis Knudsen lider af græsk storhedsvanvid og har stylet sin terasse som Akropolis. Og Jens Veggerby – med den indretning kan jeg kun forestille mig, at han spritter sine hænder af konstant og er ret ublid i sengen. Alexandra aka Grevinde Jørgensens nabo læser Nudansk ordbog og Barbapappa. Morten Grundwald har en grøn tandbørste. Lars Barfoed bor akkurat ligeså kønsløst som man kunne forestille sig. Og så er der Anne Linnet, der har indgrænset sin potentielle købergruppe til minimum – for hvor tit hører man egentligt om det stærke boligsøgende dværg/pygmæ-segment? Det er ihvertfald en hel særlig lofthøjde hun har kørende der…

…nå, hvad kom jeg fra? Nårh jo, det var det bioanalytikerjob, jeg skal lade som om, at jeg søger med stor interesse for at kunne få mine dagpenge….

First, we take Entréen, then we take Berlin!

Det er mandag og jeg er stadig arbejdsløs eller “arbejdsmarkedsparat”, som jeg har lært den korrekte term er i dag! Hader når ting får nye fjollede termer. Nu må det heller ikke hedde en pedel eller en ventilationsneger* længere, nu hedder det en floor manager og en afro-ventilationsamerikaner (hvis denne er fra Amerika) Eller en afroventilationssvensker fra Sverige! Det bli’r ski så besværligt det hele! En afroventilationsfloormanagerdansker, må være den korrekte betegnelse for en person af afrikansk herkomst, der slår søm i mm på en skole?

Nå, sidespring! Jeg har rigeligt at ruske i! Og lige nu er det entréen, der skal ruskes. Og når den er færdig, så skal resten af huset ruskes. And believe you me – her er MEGET at gå i gang med! Jeg spår mange før-og-efter-billeder i den kommende tid! Her er loftet i entréen. Det er grimt! Jeg fjerner maling og gør det flot!

 

* Fik for et års tid siden en belærende mail fra en læser om, at jeg ikke burde skrive neger. Jeg beklager, at jeg nu kom til at gøre det igen…

Inviterer du mig på kålsuppe i kuldegrader, så si’r jeg altså ikke ja!

Hjemmefra har jeg lært, at det er bedst, at man fjærter ude i det fri, så man ikke besudler andre folks næser med oplysningen om hvordan nogen dufter indvendig! Men hvad gør man når det fryser udenfor?

Lige fra jeg var barn har jeg tænkt, at når man fjærter i minusgrader, så afslører man jo også sig selv! For når nu man kan se sin egen ånde i kuldegrader, så kan man vel også se en fjært i det fri? Tak mor og far, for at ha’ givet mig sådan en videnskabelig interessant tvangstanke…