Jeg er fuld! Og jeg spiser hvedemel!

Jeg er fuld. Det har jeg ikke været siden min venindes bryllup for 5 år siden. Jaaa, men jeg har jo været gravid og ammet og alt det der børnenoget i de sidste mange år. Og det var lige netop noget børnenoget, der drev mig ud i fuldskab på en højhellig onsdag, hvor jeg faldt over en sixpack, der bare stod og glanede. Og jeg har det godt nok godt!

Det har jo simpelthen været den dårligste dag. Den startede med babyskrig og en hasaderet morgen og så en indkaldelse til Rektum Reality TV. Nu tænker jeg pludselig at jeg dør af den undersøgelse og hvad så med mine børn? Finder S en hæderlig mor til dem? Og hold k… hvor er det synd at de ikke skal ha’ mig som mor længere. For jeg er jo en dejlig mor! Og en dejlig kæreste! S kommer da også til at savne mig, når jeg ikke er her mere! Nå, men rektomiusundersøgelse og umuliusbaby der skreg fra morgen til forever! S havde fri kl. 16, men kl 15.30 ringede jeg til ham og sagde at han blev nødt til at komme hjem fra arbejde, fordi jeg var afsindigt tæt på at shippe Vibeke til Kuala Lumpur… eller til et eller andet sted, hvor de putter babyer i lydtætte bokse for en 50’er eller mere. I sådan en situation er det ikke et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om at gøre hvad man skal gøre, for at bevare besindelsen!
For hun har drevet mig til vanvid i dag. Psykotræt baby, der nægtede at sove, men hellere ville være vågen for at gøre mig gak pga gråd og klistrede børnefingre og bonusbleer og snask og savl og snot og bare…for meget af alting på en gang. Og gæster på besøg. Og mig, der startede på en karryret hele 3 gange, men blev ved med at lave ged i den. Og til sidst var der ikke flere løg. Eller karrypasta. Og det endte med, at S hentede pizza istedet.
Jeg har ellers aldrig troet på, at det at drikke hjalp noget, men nu er jeg fuld og afslappet og glad og jeg har lyst til at danse, kissemisse S i smadder og Vibeke…jo…hun ser da egentlig også helt nuttet ud som hun sidder derhenne på stuegulvet og er ved at fortære LL’s magnetbogstaver. Og LCHF? LCHF – min bare! Jeg har lige spist pizza lavet af den fiiiineste hvedemel! Og det gjorde godt. Jeg erfarede alligevel til gravkaffen forleden, at man sagtens kan rydde et helt fad petit fours efter 2,5 måneder med LCHF – Og stadig tabe sig dagen efter. Det kan da godt være at hele min krop rystede af det pludselige og enorme sukkerindtag og at hovedpinen var bemærkelsesværdig fæl. Men jeg vejede et halv kg mindre, da jeg vågnede op næste dag. Hva’så Jane Faber – hvordan vil du forklare det? Altså Jane Faber…som jeg ellers nærmest forguder! Hey, hun var jo kvinden der bragte bønnefritter ind i mit liv! Bønnefritter! Åh bønnefritter- det er jo et helt indlæg i sig selv! Der gik forøvrigt også ild i mine bønnefritter i dag fordi psykobaby forhindrede mig i at tage dem ud af ovnen. Kunne bare lugte i hele huset at de blev mere og mere sorte derinde i ovnen, mens jeg havde travlt med baby-damage-control. Forkullede bønnefritter….oh what a waste…
Nå men, så nu er jeg fuld…og det er vidunderligt! Jeg har sågar lyst til at smutte ned i kiosken og hente nogle Look Menthol Light…oooh denne vidunderlige kemiske tobak, jeg festrøg i mine unge dage…Mon den eksisterer stadig?
Fru Forstad, her var en anelse LCHF-snak…tjek! Hvad var det næste emne? Indretning med elg? Var det dét Husmoder? Den ta’r vi når jeg har sovet…
A
B
PS: Jeg prøvede lige at finde et billede til mit indlæg ved at billedgoogle “LCHF gone wrong”. Ikke ét eneste hit??? Det kan da ikke passe? Der MÅ da være nogen derude i verden, der er faldet i og har taget et billede af dem selv af hvordan de går fuldstændig fråderbananas i øl og pizza…OG så uploader billeder af det? Jeg forstår det ikke? Har jeg stavet det forkert? Nej! Sært altså…
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

17 kommentarer til Jeg er fuld! Og jeg spiser hvedemel!

  1. Camilla skriver:

    Det dér! Det er noget af det sjoveste jeg længe har været med til! :D

    Her kommer man som ny læser og ret uskyldig (siger vi), og så kommer dette indlæg – det er skisme i orden! Jeg er hermed hooked ;)

    • M skriver:

      Jamen, så siger jeg hjertelig velkommen til min blog Camilla. Jeg kan dog ikke love, at jeg drikker mig fuld hver gang jeg skal skrive et indlæg;o)
      Jeg kan se du bor i Barcelona? Kan du mon så forklare dette dørfænomen: http://www.whenindoubtmaketea.dk/?p=283

      • Randi skriver:

        Thanks for statirng the ball rolling with this insight.

      • Thanks for all of the hard work on this website. Debby really likes doing investigations and it is easy to understand why. We know all concerning the dynamic tactic you give priceless steps by means of the blog and as well as inspire participation from visitors about this concept while our favorite princess is in fact understanding a whole lot. Take advantage of the rest of the year. Your doing a dazzling job.

      • http://www./ skriver:

        พูดว่า:It looks to me that this website doesnt load up on a Motorola Droid. Are other people getting the same problem? I like this web site and dont want to have to skip it when Im gone from my computer.

      • http://www./ skriver:

        They should get … They should get people who have good speaking skills to do these videos. Just about every GoogleDevelopers video I watch I either can’t understand them, or in this case their voice just makes me want to get far, far away from the source it is coming from.

      • http://www./ skriver:

        I can’t hear anything over the sound of how awesome this article is.

  2. Christina Skarø skriver:

    Kære M – jeg elsker sig og dine ord. For fanden du er skøn – også fuld og på hvedemel.. Håber dog i dag bliver mere Vibeke-Venlig!

    • M skriver:

      Årh, du er sød Christina:o) Vibeke ligger og sover i skrivende stund – og så er hun jo et pragteksemplar af en baby! Børn, der sover er bare verdens bedste børn! Jeg satser på at hun lader mig pleje mine tømmermænd i fred lidt endnu:o) Knus M

  3. FruForstad skriver:

    Tak for indlægget. Jeg forsøger jo med det LCHF, desværre lugter jeg så fælt ud af munden at min mand overvejer, at tvangsfodrer mig med stivelse, når jeg sover. Lige nu har jeg også kvalme af sult og søvn, men jeg orker ikke at slæbe mig ud i køkkenet for at konstatere, at mit køleskab stadig er tomt og at der ikke er nogen, der har bakset noget mad sammen til mig af det ingenting, jeg har.

    Ville sgu hellere være fuld

  4. Husmoder skriver:

    Jaaa, elge i øvrigt. Hvor pokker vil du hænge den? Og hvad ER den lange historie med den elg? Og hvem kender du på Amalienborg?

  5. Herligt fulde-indlæg (og bemærkelsesværdigt skarpt skrevet, promillerne taget i betragtning) :-D Låv-it

  6. Husmoder skriver:

    Kommer der snart noget med Elg? Det er regn og koldt, og storm. Vi har brug for dig!

  7. A + K = ♥ skriver:

    Årh petite fours – jeg vil også have et fadfuld straks! Godt jeg ikke er LCHF’er b-)

    – Anne

  8. Karsten J skriver:

    Respekt for alle jer LCHF’ere! Jeg ville aldrig selv kunne. Også respekt for en aften med alkohol og pizza! Dét kan jeg godt :-)

  9. Maja skriver:

    Hej M
    Hvor er du mon henne? Vi er nogen her bag skærmen, der savner dig – og tænker på dig.
    Så lige forleden “Stegte grønne tomater”, som du sendte mig som ikke-præmie engang. Og kom til at tænke på, hvordan du har det …
    Kh. Maja

Skriv et svar til Dorte (Kaffekværneren) Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>