Man kan også ha’ det pizzeskæj selvom man ikke drikker!

Altså! Jeg er ikke så meget til vin og avec’er, men jeg elsker drinks og cocktails og iskold øl på en varm sommerdag. Så jeg er altså ikke afholdskvinde, men drikker kun når jeg har lyst. Og det har jeg nogle gange ikke! Og jeg havde bare slet ikke i går!
– I går, hvor jeg havde mandet mig så gevaldigt meget op, for at kunne tage til århus for at være med til min venindes polterabend. Jeg var ved at vende om mange gange undervejs dertil, men tænkte alligevel, at der var en masse kvinder jeg ikke kendte og eftersom de heller ikke kendte mig, kunne jeg jo ligeså godt være en lidt stille og forsagt type, istedet for forholdsvis glad, snakkende og også decideret larmende, som jeg er, når jeg ikke lige er trist!
Nå, men jeg havde ikke lyst til at drikke i går og så begynder hele det hersens cirkus, som jeg bare ikke fatter! For hvorfor SKAL der gives en grund hvis man ikke lige er i drukhumør?
Tror jeg havde følgende samtaler en milliard gange i går:

– Hva’ skal du ik’ ha’ noget at drikke?
Nej, jeg springer lige over!
- Er du gravid?
Nej
– Armen så kan du da også drikke!!!

Eller

-Hva’ ska’ du ikke ha’ noget at drikke?
Nej, jeg kører bilen.
-Jamen, så kan du da godt drikke et enkelt glas
Jeg drikker slet ikke hvis jeg skal køre bil!
-Arj, hold da op, du kan da godt lige ta’ et glas!

Eller
-Hva’ ska’ du ik’ drik’? (der var den fanderme igen!)
Nej, jeg er på penicilin (forsøgte jeg, i håb om at det blev godtaget!)
-Arrrmen, jeg har drukket masser af gange når jeg har været på penicillin, det kan man altså sagtens! Du ska’ da ha’ noget at drik’ da!

Eller
-Hva’ schkaaa do ik drææk?
Nej, jeg drikker ikke lige i dag
-Hvroforr ek det da?
Fordi fordi for larve!
-HVA?
Fordi Mexico ligger i Spanien!
-ARJ, hva’??
Fordi jeg får fuldskæg når jeg drikker
-AAARJ, hårl da kææææææft, jaj hænter nåt a dræk tje darj!

Og det kulminerede i et kikset scenarie ude i et havetelt, hvor der i en halvstille stund, fra den anden ende af teltet blev råbt til mig:
-HVORFOR DRIKKER DU IKKE? DU SKAL DA HA’ NOGET AT DRIKKE!!!
(jeg valgte at overhøre kvindemennesket)
HEY, HEEEEEEEEEÆÆY, WARUM TRINKST DU NICHT?
Jeg drikker da kaffe
-MEN DU SKAL DA DRIKKØØØØØØØØØ NÅÅÅÅET SPRUT! HVORFOR GØR DU IKKE DET?
Jeg kiggede den anden vej
HVORFOR IKKE? DRIK DA NUUUU; DU SKAL MED I BYEN; KOM NUUUUU! DRIKKE DRIKKE!

Og dér, lidt over midnat, knækkede filmen så for mig og kort tid efter kørte jeg “hjem” til mit værelse på et Bed & Breakfast jeg havde booket.
Men altså, jeg har oplevet det SÅ mange gange! Altså ikke at jeg sidder i et partyhavetelt og knækker film – men at jeg bliver afkrævet en forklaring på hvorfor jeg ikke drikker. Og jeg har endnu ikke fundet et svar, der bliver accepteret. Så jeg ta’r gerne imod gode råd!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Man kan også ha’ det pizzeskæj selvom man ikke drikker!

  1. M skriver:

    Overført fra gl. blog:

    Fru Lang 4 months ago
    Hva kan jeg sige…jeg kan være mindst ligeså sjov ædru som fuld….og jeg hader når andre mener om jeg skal drikke eller ej…Og det gør jeg så sjældent for jeg vd at bare en smule kan sende mig på langs hele dagen derpå..og det er jeg sgu blevet for gammel til at bruge en weekend på ;-) MEN..som det er skrevet utallige gange…så bare at du tog med har betydet meget for din veninde…og du behøver jo ikke rage rundt som en total stiv trunte for at at hygge..

    M 4 months ago in reply to Fru Lang
    Præcis! Det er blandt andet derfor jeg ikke elsker helt vildt at drikke – fordi jeg er fuldstændig baldresmadret den næste dag. Og det ta’r jo ikke bare 1 dag at komme sig, som da man var yngre. Der kan jo gå op til tre dage før man fungerer igen! Lidt ligesom at ha’ jetlag;o)

    Anne 4 months ago
    Jeg tror også, at det havde stor betydning for din veninde, at du dukkede op, selv om du ikke er på toppen. Glæd dig over, at det er hendes veninder og ikke dine, der opførte sig tosset. I min omgangskreds kan man sagtens lade være med at drikke – mange ville sikkert tro, at der var en familieforøgelse på vej, men det hører da til privatlivets fred.

    M 4 months ago in reply to Anne
    Hun var glad for at jeg dukkede op – og det var jeg jo egentlig også, så det var altsammen fint nok, blev bare noget gnuffen over hele det drik-nu-gakgak! Håber på at blive vaskeægte gravid snart – for så har jeg da en ægte undskyldning, der godtages:o)

    I mangel af bedre 4 months ago
    Åh! Hvor har jeg dog oplevet det der mange, mange gange. Eller været vidne til det. Og måske gjorde jeg det også selv en enkelt gang – DA JEG VAR 14 ÅR GAMMEL! Fuck, hvor er det altså langt ude. Hvad er det for en nation vi lever i?!?
    (Jeg kan altså godt forstå, at troende muslimer sommetider ikke har det særlig godt heroppe)

    Sikke en dum polterabend :-(

    M 4 months ago in reply to I mangel af bedre
    Jeg har hørt flere folk fra udlandet sige, at det er fuldstændigt sygt så meget alkohol vi danskere kaster i gabet! Og de har vist ret… Husker blandt andet udvekslingsstudenterne på mit gymnasium, der var helt i chok over hvor fulde vi altid blev…den gang havde jeg ikke brug for undskyldninger, for der drak jeg så sindssygt meget…og har muligvis derfor opbrugt min kvote i dag;o)

    husmoder 4 months ago
    Osse bare så nederen, at folk ikke godtager det svar de får. Jeg synes, at den med tilsynsværgen bør være standart fremover…

    M 4 months ago in reply to husmoder
    Men Husmoder, som jeg også si’r til Anne – så er jeg jo ikke ude på at skræmme folk helt væk;o) Men den skal da ihvertfald prøves af!!!

    Anne 4 months ago
    “Min tilsynsværge siger, at hvis jeg drikker, kommer jeg måske til at slå nogen ihjel igen”. Brug den hvis du vil.
    Marie, du er et af de sejeste mennesker jeg nogensinde har mødt. Seriøst.

    M 4 months ago in reply to Anne
    Seriøst tak! Hvor er du sød:o) Og sikke en glæde at jeg skal se dig lige om lidt igen:o) Hvis nu jeg si’r, at jeg kommer til at slå nogen ihjel…skræmmer jeg så ikke bare folk langt væk? Så bliver jeg jo hende der morderen, der ikke drikker og som sidder helt alene henne i hjørnet uden at nogle vil snakke med mig? Den er også lidt trist ik’? ;o)

    Iben 4 months ago
    I virkeligheden er det jo nok en form for omsorg. Måske tænker Stive Karina, at hendes liv ville være rimelig meget ringere, hvis hun ikke drak alkohol. Derfor synes hun på en måde det er vildt synd for dig, at du skal undvære at drikke.
    Desuden er der jo nogle få mennesker, som man kan få opfattelsen af primært undlader at drikke fordi de så dagen efter kan fortælle om alle de pinlige ting som Stive Karina gjorde i sin brandert.

    Iben – der jævnligt har perioder hvor jeg ikke drikker pga. graviditet, amning, ønske om vægttab mv. Migræne plejer at være en fin undskyldning, hvis det er lige i starten af en graviditet, hvor jeg ikke har gidet fortælle den egentlige grund.

    P.S. Jeg har ingen særlige fordomme overfor folk der hedder Karina
    P.P.S. Du har selvfølgelig ret i at de er nogle irriterende typer – jeg ved egentlig ikke helt hvorfor jeg prøver at komme med andre forklaringer…

    M 4 months ago in reply to Iben
    Hahaha, StiveKarina er meget omsorgsfuld og betænksom:o)
    PS: Har jeg heller ikke
    PPS: Altid godt at se flere sider af en sag, så jeg takker for din kommentar:o)

    Frau Putz 4 months ago
    Sejt at du tog med – på trods. Det betyder med garanti rigtigt meget for veninden, at du var der.
    De dumme spørgsmål har jeg også fået utallige gange. Jeg drikker sjældent – og det er altså heller ikke fordi jeg er afholdskvinde eller noget. Skyldes derimod det mavesår jeg rumsterer rundt på kanten af det meste af tiden.
    Undskyldningen “Jeg kan ikke tåle alkohol. Jeg har mavesår” bliver sjovt nok altid taget for gode varer – men jeg har til gengæld ikke været i havetelt med en flok “sprutstive tøzer”, så…
    Good luck!
    KH Karina

    M 4 months ago in reply to Frau Putz
    Jeg ved at det betød noget – og det gjorde det egentlig også for mig. Så det var nok godt at jeg endte med at tage med:o) Mavesår er genial! Tak Frau Putz – den vil blive brugt:o)

    Mette 4 months ago
    Verdens absolut mest uduelige undskyldning er at være på kur og vide hvor mange kalorier alkohol indeholder. Jeg havde et halvt år hvor jeg ikke ville drikke pga det. Og for helvede hvor blev den undskyldning slet ikke godtaget. Hver gang jeg sagde nej endte det ud i en længere diskussion om at jeg da slet ikke var for tyk og at jeg da ikke måtte afskære mit sociale liv fuldstændigt fordi jeg ville være tyn. “Og mette, du er da slet ikke tyk!” Meget muligt, men nu har jeg altså valgt ikke at drikke fordi jeg hellere vil spise flødekager i weekenden end at drikke sommersby?!!

    Jeg tror sgu bare du skal sige til alle de fremmede at du er gravid. Lyv dem lige op i fjæset for det er den eneste undskyldning som i længden holder.

    M 4 months ago in reply to Mette
    Men det dutter jo ikke at sige at jeg er gravid til polterabend og så kaster jeg mig over spiritusbuffeten (vist nok også kaldet baren?) til brylluppet? Og jeg kan godt se det fjollede i diskussionen pludselig går over i om man er tyk eller ej, når sagen bare er, at man ikke ønsker at indtage alkohol…iiiih altså, nogle mennesker;o)

    på nye eventyr 4 months ago
    Årh ja den kender vi alle!
    Først: Hold da kaje manner hvor er du sej at du tager afted, og bare tænker at du er den stille type den dag. Eij, men det havde jeg aldrig kunne komme frem til, jeg ville bare tænke, ej hvis jeg ikke kan være hende den sjove, så kan jeg da blive hjemme. Du holder max, du gør, selv når du slet ikke synes du er på toppen.

    En af mine kammerater drikker overhovedet ikke, og hold op han skal høre på meget lort, især fra han mandelige venner. Jeg ved hvordan han bliver når han drikker så jeg synes han er mega sej at bare lade være. Ligesom du er, når du holder ved at lysten ikke er der. Jeg kender det også selv, at ikke have lyst, og der er virkeligt mange svar man skal hoste op med.
    Måske virker det hvis man har en seddel med fra sine forældre, hvor der står at man ikke drikker? Måske skulle vi prøve?
    En jeg kender drak ikke øl en overgang fordi hun ville tabe sig, så fes hun bare rundt til festerne med en ølflaske med vand i, det virkede vildt godt. Men lidt træls at skulle lade som om.

    M 4 months ago in reply to på nye eventyr
    Oh, sådan nogle ord booster jo lige min selvtillid:o) Tak Pille. Og hey, god idé med vandet! Jeg ku’ da godt dingle rundt med et glas vand og sige at jeg drak ren vodka? Tror faktisk, at dén skal prøves af:o)

    Rikke 4 months ago
    “Min mormor er død af druk og min morfar er alkoholiker, derfor drikker jeg ikke.”
    Den virker hver gang. Så kan de sjovt nok, godt holde deres mund og tale om noget andet. :-)
    Rikke

    M 4 months ago in reply to Rikke
    Ku’ jeg godt sige, men jeg drikker jo nogle gange og hvis jeg havde prakket dem sådan en bette hvid løgn på, så skulle jeg jo også holde mig fra alkohol til brylluppet…men jeg kan bruge den i ikke-polterabend-situationer:o)

    Fie 4 months ago
    Av. Voksne kvinder, der bruger ordet “sprut” er jo lige så pinligt som dødsberusede studenter, der flasher fra vognladet. Men altså, man kan vel altid sige, man er allergisk overfor bioethanol eller et eller andet teknisk, der får folk til at give op og gå over og sætte Himmelhunden på i stedet.

    M 4 months ago in reply to Fie
    Bioethanol er noteret Fie! Og så må jeg jo bare leve med Himmelhunden;o)

    Lene Balch 4 months ago
    Pyhh…hvor jeg kender det, jeg drikker heller ikke ret meget og ikke altid, og får også spørgsmålet hele tiden bare fordi jeg ikke spiller luftguitar efter forretten. Min ældste datter drikker heller ikke ret tit, men hun siger bare at hun ikke kan lide sprut og øl og det er acceptabelt, så måske er det en idé?

    Lene Balch 4 months ago
    Pyhh…hvor jeg kender det, jeg er heller ikke den store drikker og engang imellem bliver jeg træt af de der spørgsmål bare fordi jeg ikke spiller luftguitar under forretten, men jeg tror ikke der er noget at gøre, vores kultur er ” Skal vi ikke lige ha´en lille én ? “…….Min datter, der heller ikke drikker ret meget. siger altid at hun ikke kan lide sprut og øl, og det er rimeligt accepteret, så måske er det en idé.

    M 4 months ago in reply to Lene Balch
    Åh, jeg har også prøvet det med at sige at jeg ikke bryder mig om fx. vin – men så får man jo den der tilbage med at “jamen, så er det bare fordi du ikke har smagt lige præcis DEN her vin – den er fantastisk!!!”. Men jeg må desværre sjældent gi’ dem ret;o)

    Julie 4 months ago
    Jeg har ingen! Er heller ikke altid den store dranker og synes aldrig fuldskab i sig selv er målet for en fest. Hader de der samtaler. Så luk dog røven og lad mig selv styre mit indtag. Jeg sidder jo omvendt heller ikke og spørger dem, om de ikke skulle drikke lidt mindre. Knus herfra!

    M 4 months ago in reply to Julie
    Årh, hvor ville man også bare være en partykiller hvis man sad dér og bad folk om at drikke mindre;o) På den anden side…tror jeg lige, at jeg prøver at gøre næste gang…

    Majbritt 4 months ago
    Flot at du tog med, synes jeg…
    Charlottes argument holder klart…

    M 4 months ago in reply to Majbritt
    Tak for flot – det krævede også lidt en dyb indånding at gøre det. Men borset fra at jeg da “SKULLE HA’ NOGET AT DRIKKE”, så var det en hel ok dag:o)

    Charlotte Hesselgren 4 months ago
    “Jeg er tørlagt alkoholiker, så jeg har fået min portion” Det skulle efter sigende virke. Men hvad der så kommer af nysgerrige spørgsmål bagefter det tør jeg ikke svare på……

    M 4 months ago in reply to Charlotte Hesselgren
    Ku’ jeg godt sige, men hvad så når nu jeg skal til brylluppet og jeg sikkert får mig en gang alkohol…så vil de bare se sørgeligt på mig og tænke at jeg var faldet i;o)

    Mariane Cordes 4 months ago in reply to Charlotte Hesselgren
    Hvorfor fulgte du ikke din intuition?? og BLEV hjemme. Jeg ved, at det var en venindes polterabend, men alligevel. Det ER nemmere at sige hvorfor man ikke kan komme, istedet for at udsætte sig både for alle de “dumsmarte” bemærkninger, men også at være blandt alkoholic energi som dræner endnu mere end alt andet. Prøv at lytte mere til din intuition. Den er der for at blive brugt ;)

    M 4 months ago in reply to Mariane Cordes
    Tog nok med mest fordi jeg en gang gik glip af en meget nær venindes polterabend – og det føltes helt forkert…og så ville jeg ikke lave samme fejl igen. Jeg er ellers stor fortaler for at lytte til sin intiution og mavefornemmelse, men nogle gange hører jeg dårligt;o)

    Miaroesen 3 months ago in reply to M
    Næste gang siger du til den stive kælling: ” Hvis du lader være med at blande dig i, hvor lidt jeg drikker, så skal jeg nok lade være med at blande mig i, hvor meget du drikker…!” Sagt med et glimt i øjet og med et stort smil. Men så har du da ikke undskyldt dig selv, fordi du tager et personligt valg den dag.

  2. Leise skriver:

    Orv den var go! Grinte meget. Rart at grine.

    Har tit tænkt hvorfor det er man skal komme med en forklaring…..Øver mig på at lade være.

    God blog.
    Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>