Bombefund – update!

Nå, men jeg indstiller så gravningen efter mit mulige landminefund og sender en sms til S, der jo arbejder i politiet: “Hej skat, kan du ikke lige få den kollega du har, der er bombe- og mineekspert i afdelingen til at se på det vedhæftede billede og sig så om jeg skal se at komme væk;-)”.

Bemærk at jeg afslutter med en ironisk smiley! En smiley med blink i øjet! En smiley, der skulle tilkendegive, at det altså ikke var en seriøs anmeldelse om “landmine eller ubådsbombe fra 2. verdenskrig fundet i staudebed på privat grund”.

Men fem minutter efter står to fuldt uniformerede politimænd så i min have, hvorefter den ene pirker lidt til staudebedet, skovler derefter løs og graver en mårggerfårgger af en betonklods med et indstøbt jernrør i op – og bombealarmen bliver herved afblæst.

Og så stod jeg og følte mig meget blond. Men fedt nok at politiet lige fixede mit bed, så jeg nu kan plante noget grønt. Hamp måske? Odds’ne for at ordensmagten kommer tilbage er nok ikke synderlig stor…

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

10 kommentarer til Bombefund – update!

  1. på nye eventyr skriver:

    Hahah, sjovt! Eller. Ja, altså så var der da lidt action den dag.

  2. Øglemor skriver:

    Men altså – betonklods med jernrør i. Nu er jeg nysgerrig efter at se dén! For den må da se ret mærkelig ud, hvis den kan ligge nede i beddet og ligne en bombe? :-)

  3. Alice M skriver:

    Jaaa billede….. :)

    • M skriver:

      Der skulle selvfølgelig ha’ været et opfølgende billede. Men nu er der gået ret lang tid og S har i mellemtiden kørt betonklodsen på genbrugspladsen. Men jeg si’r dig jeg finder ting og sager i den have – så der kommer nok flere indlæg…

  4. Fortuna skriver:

    Du har lige reddet min dag, ja nok nærmere aften. Havde lige brug for et godt grin, TAK!

    Jeg ser ordensmagten så sjældent heromkring, at jeg slet ikke ved hvordan jeg skal gebærde mig, når jeg endelig ser dem. Derfor ender jeg altid med at være sådan en der ser mistænkelig og nervøs ud. Så bliver jeg vinket ind til siden eller som i lufthavnen, der er det ALTID min kuffert der bliver åbnet og rodet i.

    Så bliver jeg bedt om at stille mig op på den der skammeskammel og bliver befølt af en vagt med handsker på – jeg har set ALT for mange film til at det er morsomt.

    • M skriver:

      Jeg kender rigtig godt den dér med at føle sig enormt skyldig når politiet er i nærheden – uden at man har gjort en fis! Og at blive befølt af en vagt med handsker på lyder nu egentlig meget godt i mine ører. Men det skal være en Ryan-Gosling-look-a-like-vagt, ellers gider jeg ikke!

  5. Maja skriver:

    Kæft, der er action i det der jysk provins der ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>