Og det er muligvis derfor jeg heller ikke er beautyblogger!

Arj men hør lige nu her! Det er jo bare usselt med mit barselsforfald! Ét er at jeg får bevæget mig hele vejen ned i byen med et ammeindlæg siddende klæbet fast til min bagdel og først opdager det da jeg kan spejle mig i et butiksvindue. Noget andet er, at her har lige været en overordentlig nydelig fyr, der skulle hente min gyngestol som skal repareres. Og så snakker man lidt med ham og forestiller sig at man står på Jazzhouse over en øl til lyden af musik og røg og mindes de gamle dage før man var syltet ind i babygylp, dengang hvor man mødte mænd og flirtede og man var ung og alt kunne lade sig gøre…

Og så ta’r gyngestolsmanden afsted og jeg ser mig selv i spejlet…med ustyrlig meget mascara i hele krydderen. Det er jo ikke kun lidt dét dér – det er jo overordentlig meget mascara!!! Æij…


Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Og det er muligvis derfor jeg heller ikke er beautyblogger!

  1. Brit skriver:

    Åhh – nej nej nej – har vi alle ikke været der – med mascara i hele hovedet!? Og altid i situationer, hvor det er ekstremt pinligt! Jeg gyser ved tanken om alle de gange jeg har stået og syntes jeg var vældig smart – for så senere finde ud af, at jeg havde mascara tværet ud i hovedet – eller den klassiske med et eller grønt snask imellem tænderne.
    Jeg kan varmt anbefale at få øjenvipperne farvet hos frisøren. Så opstår det problem ikke!! Jeg gør det selv – især om sommeren (varme + solcreme = panda-øjne).

  2. Anne Sofie skriver:

    Vend den lige om, du havde rent faktisk fået mascara på. Det er mere end jeg kan præstere på en hverdag.. Og det til trods for at jeg ikke har to små yndigheder der kan distrahere mig.
    Så jeg syntes det er imponerende, og jeg er sikker på at gyngestols manden tænkte næsten det samme.
    Ellers må vi give ham point for at kunne føre en normal samtale med en lettere plettet barselsramt kvinde ;-)

  3. Karoline med k skriver:

    Synes også det er imponerende symmetrisk udtværet mascara. (Kommer dog i tanke om, at det måske slet ikke er dig, men bare et billede du har Googlet?)
    Anyways, udklattet mascara er bedre end en bussemand i øjenbrynet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>