
Hva’? Hva si’r I? Er det urealistisk at S og jeg lige får lavet soveværelset om til to værelser og får revet loftet ned, lavet døråbning, pudset væggene op, malet, lagt el, skåret paneler til, repareret skab, malet junoseng, opsat kæmpe fotostat mm. – INDEN jeg føder lige om lidt?
Årh vissevasse, det er overhovedet ikke urealistisk! For jeg er tidsoptimist! Og med tidsoptimisme kommer man altså langt! Med tidsoptimisme får man et nyt soveværelse og et nyt børneværelse på ingen tid!
Pft! Det kan I da sagtens nå! Og der er jo LÆNGE til du føder, i hvert fald i forhold til hvor længe det lige kan tage at renovere sådan et bette rum. Plus du får jo overmenneskelige højgravid-redebygger-hormon-kræfter! (Det var i hvert fald min plan)
Ak ak, de højgravide redebygger-hormoner er blevet hæmmet af bækkenløsning og to facetled, der er skredet ud fra rygsøjlen…men rent mentalt, så bli’r der bygget SÅ meget rede!!!
Pjat med dig… Det når I sagtens… Som gravid bliver man jo en otte-armet blæksprutte der kan arbejde 36 timer i døgnet – eller nowet…..
God fornøjelse…
Nogen har hugget 7 arme af mig, men den stump der er tilbage arbejder virkelig på sagen;o)
DET når i da sagtens!
Måske er du nødt til at gå nogle uger over termin, men er sikker på det nok skal nåes – og bliver fedt!
Jep, jeg satser på at gå 6-7 måneder over termin!