Tilbaus efter sygemelding

Øj altså, LL sover ca. 2 minutter hver nat – 3 hvis vi er heldige. Så jeg er meget meget træt! Har lige vasket hår for første gang i 8 dage! 8 dage??? Se, dét får man fedtet hår af! De dér urtehoveder der siger at ens hår bliver selvrensende efter noget tid er jo ikke helt kloge!

Men nok om klammo hår! I mandags startede jeg på arbejde igen efter et stykke tid som sygemeldt. Jeg har ikke foretaget mig en bjælde i den tid. Jeg har ikke engang fået fulgt med i Blogland og føler mig gevaldigt bagud! Jeg har bare siddet og strikket. Og spist. Og kigget ud ad vinduet. Og spist noget mere. Og set dårligt tv…Mens jeg har spist. Og sovet har jeg da også. Og spillet Wordfeud. Og spist. Og snakket med en psykolog, som jeg til sidst sagde til, at jeg ikke syntes jeg kom videre med. Hun sad egentlig bare og sagde at jeg skulle igenem et langt og hårdt forløb, men kunne ikke fortælle mig hvordan jeg kom igennem det. Og til sidst ville jeg egentlig hellere købe mig et par større bukser jeg ku’ være i og en kaffeladde og noget garn end at bruge penge på bare at blive bekræftet i at alt ikke var honky dory. Men det er det heldigvis ved at være nu!

Og nu skal der strikkes – akkompagneret af en 5-liters bøtte is. Så stor en bøtte har jeg ikke været ejermand af før! Den er enoooorm. Har lige puttet en ordentlig zyg gangsta ind som målestok, så man ligesom får fornemmelsen af, hvilket job der hænger på mig med at få den konsumeret! Isen – ikke gangsteren! Jep – for det er et hårdt job…men nogen skal jo gøre det!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Tilbaus efter sygemelding

  1. Leoparddrengen skriver:

    Hey – er på Wordfeud, hvad med at udfordre mig en dag? Du kender handle….

    Og hvis du mangler gode ord, så har jeg (hjulpet af Twitter-folk) lavet denne side om sære wordfeud-ord, som nok kan gavne indimellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>