Det kan man kalde en høj vrist!

Nå da da da, i dag er jeg startet på arbejde igen efter små to måneders sygemelding. Hvad filan er det med de der kvinder i 30’erne, der tror at de kan klare at få barn og et gammelt istandsættelsestrængende hus, en have med lååååts of ukrudt og samtidig pendle to timer til og fra arbejde og lave mad når de kommer hjem og være rar kæreste oven i hatten og nå i fitnesscenter og gøre rent og rydde op og sove og være oppe det halve af natten pga barn der jazzer og nå at komme i bad og jeg skal sjaaatme komme efter Jer???

Nå, men een af de kvinder, der troede det, var så mig. Men årh hvad, så blev jeg klogere! Jeg har så siddet i en hel del uger i min sofa og strikket og drukket kaffe og spist uhyrlige mængder is, antidepressiver og ostemadder og groet dreadlocks i nakken og nu er det faktisk som om alt er ved at være helt okay igen…Jep, det skal ski nok gå alt sammen!

Også selvom jeg lagde flot ud på arbejde i dag med at tabe en skalpel, som røg igennem min sko og satte sig i kødet på min fod, som nu er prydet med plaster, der dækker en kløft i kødet på dybde med Ida Davidsens kavalergang!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

10 kommentarer til Det kan man kalde en høj vrist!

  1. amarOrama skriver:

    Du er tilbage! Dejligt.

    • M skriver:

      Tak skal du ha':o) Og jeg glæder mig til på ny at læse med på din blog. Jeg har været noget bagud i den sidste tid…

  2. maren skriver:

    YAY, du er tilbage!

  3. Fru Z skriver:

    Merci, fordi du (stadig) er til ♥

  4. Pigen skriver:

    Ih, du er tilbage! :) Dejligt. Gad godt vide, hvorfor min reader har holdt på den hemmelighed :(

    • M skriver:

      Det skal jeg heller ikke kunne sige? Men jeg har dæleme været en sløv skriver, så måske din reader bare havde droppet tanken om mig;o)?

  5. Astrid skriver:

    Velkommen tilbage, jeg har savnet dine skarpe skriblerier!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>