PC står for Pis og Canelstang!

Ja, jeg er jo så startet på mit nye job med løntilskud! Og det er et godt job. Bestemt! Dog er det da en lidt fjollet følelse at sidde ansat i en stilling, der var mage til den man havde før – nu får man bare ikke nogle penge for det.

Nå, men det er et godt job, men der er én ting, der næsten kan få mig til at futte fra det hele! Og det er, at jeg arbejder på en pc. Og jeg skal lave noget småkompliciert stads, hvor jeg skal lave noget layout-gøgl. Og ting, som jeg kan gøre på to minutter på min Mac, ta’r jo to timer på den hersens besynderlige undskyldning for en computer! Jeg arbejder hjemme i dag og pc’en er sat i skammekrogen efter jeg har brugt hele formiddagen på at imødekomme den. Dråben var, da jeg ville gemme det arbejde jeg havde lavet indtil videre – og den så kommer med en advarsel der lyder: Ved at udføre denne handling, kan data gå tabt. Ønsker du at fortsætte? NAAAAAAARRRJ SPASSERCOMPUTER! Så jeg gik fra den og pønsede på hvad man så gør for at være sikker på at få gemt ALT det, man gerne vil ha’ gemt! Og for to minutter siden råbte den BIPBIP og så gik strømmen og jeg går udfra, at det arbejde jeg har lavet indtil videre er røget. Men det var jo så nok ikke gået anderledes hvis jeg havde gemt det? Hold nu op, jeg bli’r så trist når livet pludselig bliver så kompliceret pga noget teknologi, der ellers skulle lette det hele.

Jeg er jo en håndværker goddammit – ikke en IT-mogul med phd fra Bill Gates Akademiet!  Og jeg er sur nu! Ja, for her prøver man bare at gøre sit arbejde ordentligt og får oven i købet en hjemmearbejdsdag til at gøre det i og så får jeg intet lavet! Sur! Ja, RIGTIG SUR! Som i Den-Sure-Busk-fra-Familien-Fab-SUR. Og jeg får ikke engang løn som kompensation for at jeg er sur! Løn, som ville kunne have købt mig en stor fed kanelstang, som jeg kunne mildne mit humør med!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til PC står for Pis og Canelstang!

  1. Julie skriver:

    Hold nu op..sidder med tårer i øjnene af grin. Christ…det lyder ligesom mig og min arbejds-PC. MAC er og bliver bare bedre.

    Har haft nøjagtigt de samme problemer med min pc, den siger “grimme” ting til mig, og kommer med trusler helt “ud af det blå”….tsk tsk.

    Tak for et godt grin…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>