Vi ses! – og da ihvertfald ikke i Biva!

Først skal jeg lige grine lidt af, at nogen har fundet min blog ved at søge på “hvordan man bygger en trappe”! Dem der har fulgt med her ved, at det finder man ikke svar på her – tværtimod – eftersom vores trappe mangler et trin og reposen rager ned i hoveddøren, som derfor er lavet en del mindre end en normal dør! Frodo – vær velkommen!

Skægt – modsat det jeg gør nu! Jeg sidder nemlig og spilder min tid – og andres.

Og det gør jeg ved, at skulle søge de her to stillingsopslag om ugen, som man nu skal når man er på dagpenge. Jeg starter til april i et fantastisk job-med-løntilskuds-job, hvor jeg kommer til at beskæftige mig med lige netop mit fag og jeg kunne ikke være mere begejstret (eller jo, ku’ jeg godt, hvis jeg fik normalløn for det og jobbet ikke lå 60 km væk!). Nå, men jeg starter på det her job, men skal sideløbende stadig søge to stillinger om ugen.

Så jeg har søgt hos Brian i Biva om at blive hans butikschef. Og jeg har søgt job som graver på en kirkegård. Og som junior-e-handelskonsulent (ved ikke engang hvad det er?). Og som morgenopfylder i Bilka! Og senest et job som pakkeriarbejder på et pakkeri, hvor jeg skrev at de skulle ansætte mig, fordi “jeg er 35 og interesserer mig meget for at pakke ting ned”. Min a-kassedame har kontaktet mig og sagt, at jeg skal melde mig til et kursus hvor man lærer at skrive motiverede og entusiatiske ansøgninger. Det sagde hun efter at ha’ læst min Biva-ansøgning. Nå??? Så den var åbenbart ikke motiveret og entusiatisk nok? DET kan jeg simpelthen ikke forstå! Jeg troede entusiasmen osede ud ud af mig, da jeg skulle søge et job jeg absolut ikke ville ha’, men blev nødt til at søge? Det var dog sært!

Arj, men det er da fjollet – og det er synd for dem i den anden ende, der skal bruge tid på at behandle min “ansøgning”. Og det er synd for min ellers så rare a-kassedame at hun også skal bruge krudt på det. Tænk, al den spildte tid…

Min tid x alle de andre lediges tid = enooormt meget tid, der kunne være brugt til at rydde op i nogle verdenshave, hjælpe gamle damer over vejen, luge ukrudt i haven, lege med sine unger, spise kager, lærer at spille på marimba…og jeg kunne jo blive ved! For slet ikke at tale om strømforbruget fra de computere, der er i gang, når der bliver søgt jobs, der ikke ønsker at blive søgt! Det ku’ da også lige blive til en bunke CO2-kvoter!

Så se! Jeg sidder både og forurener miljøet og spilder mine medmenneskers tid på at søge jobs, jeg ikke vil ha’, fordi jeg har noget andet i forvejen? Jaaaarmen, det er da fjollet!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

17 Kommentarer til Vi ses! – og da ihvertfald ikke i Biva!

  1. Godt indlæg!
    Og ja, det er dybt fjollet. Altså systemet. Ikke, at du ikke har lyst til at arbejde i Biva.

    • M skriver:

      Jeg vil kun arbejde i Biva hvis de har kageordning og giver rabat på deres skønne møbler! Eller arj, ville jeg nok alligevel heller ikke…

  2. brit skriver:

    Åhh – de forfærdelige ansøgninger man – død og pine mig – skal sende. Jeg har også søgt stillinger som graver (hey, hvis jeg kan grave dem op, kan jeg også grave dem ned) og som pædagogmedhjælper, sekretær, receptionist og arkivar samt meget mere. Og ikke en eneste gang kom jeg til samtale….ikke engang de jobs som jeg gerne ville til samtale til. I stedet har jeg fået arbejde ved at sende uopfordret til museerne rundt omkring.
    Så jeg føler med dig i al dette ansøgningsræs. Og jeg har også ondt af alle dem som skal læse/gennemgå de halvhjertede-jeg-søger-fordi-jeg-skal ansøgninger.
    Og tillykke med løntilskudsjobbet….venter der en potentiel stilling bagefter?

    • M skriver:

      Der lurer nok nogle projektansættelser i kølvandet på den stilling – medmindre jeg laver gigameget rav i den;o) Jeg har fået at vide at jeg skal sende uopfordrede ansøgninger PLUS to obligatoriske stillinger – det er de groveste løjer altså! Æææiijjjj altså…

  3. Fru Z skriver:

    Det er et lammedumt system som først og fremmest går ud på kontrol. Men lige inden jeg undslap selvsamme system, fik jeg nu altså at vide at man nu kun skal søge “relevante stillinger” og ikke længere to pr. uge. Så måske du skulle dobbelttjekke med jobsystemdamen?

    • M skriver:

      Jeg har også fået at vide at jeg skal søge “relevante stillinger” – men 2 pr uge:o/ Og balladen er, at jeg har uddannet mig inden for et latterligt smalt område og der er ikke engang nogle jobs, der bare lugter lidt af relevans;o) Så derfor søger jeg for det meste ufaglærte stillinger, for jeg kan ikke komme og bilde nogen ind, at jeg er bioanalytiker eller astronaut (eller jo, sidste ku’ jeg måske nok lige bluffe mig igennem;o).
      Og jeg har jo ikke engang lyst til noget andet – også selvom det er relevant. For jeg har fået mig den her rigtig gode løntilskudsstilling, som forhåbentlig fører til mere…mere som oser langt væk af drømmejob:o)
      Det er lammedumt og lammefjollet altså!

  4. Deirdre-Ann skriver:

    Først: Fantastisk blog – den minder utrolig meget om min, (minus sexen) hvilket jo altid er skønt! Dejligt at se at der er andre der finder arbejdsløsheden og A-kasse systemet total langt ude latterligt! Det svare til at bede folk stable kapsler og så næste dag stable dem ned igen!!!

    Latterligt danske system!

    Næste: Er det bare mig der ikke kan tilmelde mig din blog? Jeg vil gerne ha den til at ligge, inde på min blog, sådan at når jeg åbner den så kan jeg se om du har lavet nye indlæg, nøjagtig ligesådan som jeg gør med alle de andre skønne blogs jeg følger – hos dig kan jeg “kun” få din blog leveret gennem igoogle eller noget andet jeg ikke fatter en meter af….

    Jeg har prøvet at “tagge” din blog og håber jeg kan finde den igen en dag, indtil da, tillykke med dit nye job – ja der er mange ting der kunne være bedre ved det, men i det mindste ER det et job!! Så STORT TILLYKKE med det!

    Håber det bringer noget fantastisk med sig! :)

    • M skriver:

      Sexen? Hvaffor en sex? Den er der (desværre) ikke megen af her;o) Og hej Deirdre-Ann:o) Mht til al det tekniske, så bli’r jeg dig svar skyldig – jeg er ikke nogen teknikabe og har ikke fået lavet sådan een tilmeld-dig-som-læser-på-min-blog-ting. Men måske jeg skulle se at finde ud af hvordan man gør? Indtil videre håber jeg, at du så finder mig via et godt gammeldags bookmark:o)
      Og tusind tak for tillykke med job:o)

  5. husmoder skriver:

    arh – det er så dumt! Dumhed med dumt krymmel! Men hey – Dejligt med jobtilskuddet!

    • M skriver:

      Jobtilskudsjobbet er ganz in ordnung:o) Selvom det er lidt fjollet, at jeg er ansat i en helt tilsvarende stilling som den jeg havde før – bare kun på dagpenge…men det er sundt at ha’ noget godt at skulle stå op til om morgenen!
      “Dumt Krymmel” fra Dr. Oetker, tror du man kan få det i Netto? Klam kage, man der kunne få lavet;o)

  6. Mofling skriver:

    Hvad med at søge jobbet som departementschef i Skat? Det er vist lige blevet ledigt.

  7. Du skriver HELT skønt, elsker når man kan få smil på læben, samtidig med at man også kan indtage fornuftig debat.
    Åhh hvor jeg kender din situation og sidder selv midt i “suppen”…har blandt andet søgt job som blikkenslager. Nå sagde manden i telefonen, men ” er du så blikkenslager” …… Næ, ….. Hvorfor søger du så jobbet …? Fordi jeg skal søge 2 job om ugen og jeg skal søge bredt! ” skal vi så ikke bare være enige om, at du hermed har søgt – bredt . Og fået afslag !!!! .TAK, One more to this week.

    • Kig måske forbi min blog ….. Måske den var noget for dig, selv om jeg er lidt ældre! :)

      • M skriver:

        Hej Gitte – tak for link til din blog, den vil jeg fluks tjekke ud:o) Og ja, det med at søge bredt kan dæleme føre sære ting med sig. Altså, det er jo skørt og giver ingen mening at søge et job som blikkenslager eller ehandelskonsulent, når man ikke aner noget som helst om branchen. Og desuden slet slet ikke er interesseret i at skulle lægge rør ind eller foretage sig nogle ehandeler! Det er altså et fjollet system…

  8. A skriver:

    Jeg skulle også søge hver uge.
    Til sidst så skrev jeg bare ind i deres kontrolsystem at jeg HAVDE søgt, selvom jeg ikke havde.
    Schyyyy!
    :-)
    Der var aldrig nogen der tjekkede.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>