Min krop blev smidt ud af Mensa for lang lang tid siden!

Menneskekroppen er intelligent! Den ved fx at den skal spise rå lever, hvis den har brug for jern og at den skal æde græs, hvis den trænger til at kaste op! Jeg erindrer faktisk, hvordan jeg i en teenagebrandert har tygget på nogle græsstrå indtil en veninde påstod, at det kun var katte der gjorde “dét dér”. Jooo altså, kroppen er klog! Men hvorfor Fanø er det så, at min krop ikke gjorde noget intelligent for at forhindre mig i at spise 14 marcipanæg til aftensmad (og et par ekstra til kaffen bagefter?). Min krop og hjerne taler ALDRIG sammen! Koordinerer intet! Og jeg er træt af det! Jeg er ret sikker på, at ingen form for nymoderns mindfulness kan gøre noget ved det! Og så længe krop og sind ikke taler sammen, så får jeg jo aldrig tabt de her overflødige eftergraviditets- og efter-at-være-flyttet-til-vestjyllands-kilo! Æv…

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Min krop blev smidt ud af Mensa for lang lang tid siden!

  1. Maja skriver:

    Hvad med det der motion? Jeg overvejer seriøst (og har overvejet det virkelig længe …) at begynde at løbe igen for at komme af med den der graviditets-kvabsede mave.

    Mente engang, at jeg ikke var sådan en, der løb. Men så hørte jeg om en gammel veninde, der altid havde været for tyk og usund – og nu var hun pludselig sådan en, der rask væk løb 10 km.! Så blev jeg jo nødt til at tage mig sammen, tænkte jeg. Og heldigvis var jeg netop flyttet til provinsen, så jeg slap for at ræse rundt på stenbroen og indånde smog. Det tog tid at komme ordentligt i gang, men jeg blev rigtig glad for det. Jeg fik frisk luft, fuglefløjt, lidt marker at se på, tømt hovedet – og så var det bare min alene-tid den halve time, jeg var væk. Jeg fandt løbeprogrammer for begyndere på iform.dk. Og nu må jeg vist i gang igen. Et spirende forår er den perfekte tid at starte.

    Bare lige til inspiration, hvis det kan bruges. Og p.s.: det SKAL føles, som om man er ved at dø af at løbe i 1 minut i starten – men det går over :)

  2. M skriver:

    Åh Maja…jeg ved det…jeg ved det…jeg burde løbe væk fra alt mit fedt- jeg gad godt…og jeg forsøgte i februar, men det gik jo bare helt galt (du kan læse mere her: http://www.whenindoubtmaketea.dk/gammelblog/files/8ef6a2c3f44e7167db3e40faf0fba6c6-282.html ).
    Men klart skal der ske noget – og det ved jeg nu! Og det kommer også til at ske! For jeg fik den mest sindssyge wake up call, da S tog et billede af mig i går, hvor man simpelthen kan se min mave uden på tøjet! Det har jeg ikke prøvet før! Så når jeg er hjemme fra ferie, så skal jeg slanke mig i smadder!!!

    • Maja skriver:

      Arh, men det var jo sidste år … Jeg tror heller ikke på det der professionel træner-noget. Man skal finde gejsten inde i sig selv – selv. Hvad nu, hvis vi begge to siger, at vi skal i gang igen? Så kan vi psyke hinanden lidt med det … ;)

      • M skriver:

        Lad os sige det! Men jeg har tyvstartet og allerede smidt 1 kg:o) Hvordan psyker vi bedst? Jeg har fx brug for noget psyke lige nu – for jeg har VIRKELIG lyst til at trille mig nogle uhyre store havregrynskugler og spise dem så længe jeg er alene hjemme og ingen kan se mig…

        • Maja skriver:

          Hurra for 1 kilo!! Jeg løb faktisk i søndags – men for langt, så jeg måtte gå det sidste stykke, da mine ben var ved at falde af, og der var modvind …
          Men hm, lidt tom for psyke-idéer … I stedet er mit hoved nu fyldt af alle de mange, mange forklaringer jeg har på, hvorfor jeg ikke liiiige får taget den løbetur. Nogle af dem er virkeligt dårlige, andre er faktisk gode nok og helt reelle. For mig handler det nok mest om, at jeg skal gøre noget mere og noget godt for mig selv. For jeg ved, at løbeturene giver mig mere energi, både fysisk og mentalt, jeg får ryddet lidt op i hjernen og får et afbræk fra hverdagen.
          Sidegevinsten er så (forhåbentlig) en bedre kondi, fastere baller og mindre mavedelle. Der er sådan set ikke så mange kilo for meget, men en generel slattenhed i kroppen. Gad vide om løb også kan gøre noget ved rygdellerne og de fede arme? Graviditetsfedt sætter sig nogle meget mærkelige steder, synes jeg …
          Er du til stramme træningsprogrammer og hårde mål? Eller til aftaler, intentioner og løbende status på projektet? Det sidste er nok til at give mig dårlig samvittighed, hvis ikke jeg gør bare en lille indsats, og det nok mest min stil … Der er ikke så meget psyke-BS-pres i mig ;)
          Til gengæld ved jeg, at jeg har brug for de mentale pusterum – især i den kommende tid, hvor manden skal opereres og efterfølgende ikke må lave noget som helst, så jeg står for både barn (10 mdr.), indkøb, rengøring, brænde-slæbning og alt, der vejer mere end 1 kg. …
          Laver vi en liste/kontrakt med hver vores mål og intentioner, som vi løbende holder hinanden op på?

  3. M skriver:

    Hej Maja:o) Jeg er slet ikke til stramme træningsprogrammer – de gør mig bare ond i sulet. Jeg er nok bedst til bare at få gjort lidt, men tit! Og selvom jeg siger jeg er bedst til det, så gør jeg det alligevel aldrig! Jeg ved simpelthen ikke hvad der skal til, for at jeg kommer i gang? Trusler måske? Hvis nu du truer med at brænde mit hus ned, hvis jeg ikke får motionscyklet en halv time hver dag, så ku’ det være at det hjalp?
    Vi ku’ godt lave en kontrakt, som vi holder hinanden op på! Jeg kan godt se, at du bli’r (er allerede?) hårdt spændt for med en mand på operationsbordet, det gør virkelig at man tager et ekstra slæb – OG finder ud af hvor sindssygt seje alenemødre egentlig er! Hvad gør vi? Sender hinanden vores tabe-stram-op-mål-og-intentioner? Tror faktisk, at jeg vil gøre noget helt uhørt nu og gå i kælderen og sætte mig på motionscyklen (OG muligvis dreje på pedalerne!). KH M

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>