Hvor høj er Anne Linnet egentlig?

Jeg sidder og skal søge job – 2 af slagsen før jeg skal til møde med a-kassen på fredag. Men der er jo intet at søge, medmindre man er bioanalytiker eller har truckcertifikat. Så jeg laver overspringshandlinger. Det er jeg god til! Boliga hjæler mig på vej! Så lige nu står den på at snage i kendte folks huse, der er til salg. Anja Andersen har fx små tyske havenisser i soveværelset(!). Dennis Knudsen lider af græsk storhedsvanvid og har stylet sin terasse som Akropolis. Og Jens Veggerby – med den indretning kan jeg kun forestille mig, at han spritter sine hænder af konstant og er ret ublid i sengen. Alexandra aka Grevinde Jørgensens nabo læser Nudansk ordbog og Barbapappa. Morten Grundwald har en grøn tandbørste. Lars Barfoed bor akkurat ligeså kønsløst som man kunne forestille sig. Og så er der Anne Linnet, der har indgrænset sin potentielle købergruppe til minimum – for hvor tit hører man egentligt om det stærke boligsøgende dværg/pygmæ-segment? Det er ihvertfald en hel særlig lofthøjde hun har kørende der…

…nå, hvad kom jeg fra? Nårh jo, det var det bioanalytikerjob, jeg skal lade som om, at jeg søger med stor interesse for at kunne få mine dagpenge….

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Hvor høj er Anne Linnet egentlig?

  1. på nye eventyr skriver:

    Arh jeg skal også finde nogle jobs til i næste uge, og det er jo en jungle. Og jeg vil sgu ikke sige at jeg søger i LIDL. Altså jeg er jo lidt snobbet.

    -Dejligt du har husprojektet her i dagpengetrummerummet!

    • M skriver:

      Pille, jeg er også lidt snobbet, for jeg vil heller ikke søge Lidl. Jeg er ret sikker på at der er nogen derude der vil være en milliard gange bedre til det job end mig. Jeg vil nok bare sidde der bag kassen og være sur…
      God jobsøgning til os begge!!! May the et eller andet be with us!!!

  2. TOM skriver:

    Jeg vil tro Anne Linnet er 174 cm høj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>