Givvæk-vinder!

Nå, så fik hele givvæk-projektet endelig en ende og et friskfanget insekt fandt en vinder! Og så har jeg altså lavet et Australias Next Topmodel-moment, for jeg kom til at udråbe en forkert vinder…for da jeg så filmen igen og lavede et målfoto, kunne jeg se, at det var nummer 11 og ikke 1 som dyret trampede henover da alarmklokken bamlede.

Så vinderen blev Anette, som har vundet mine favoritlakridser, noget økohippiechokolade, nogle blomsterløg til at pryde omgivelserne med og den dejlige “Stegte grønne tomater”, som jeg elsker og endelig Det Brune Punktum’s Helbredelsen, som får mig til at smile. Så det er egentlig en ego-M-pakke, som jeg gerne selv vil vinde, men topsnyd hvis jeg udråbte mig selv som gavemodtageren ik’?. Så tillykke Anette, send mig din adresse, så sender jeg et postbud. Og Maja, som jeg kom til at udnævne som topmodelvinderen på livechatten, er du ikke sød at sende mig din adresse også? For sådan en fejl slipper jeg ikke ustraffet fra, så der er også en lille trøstedims på vej til dig:o)

Og tak til alle jer der fulgte med. Vildt at I rent faktisk gjorde det og satte jobansøgninger, lektier mm på standby for at følge noget ekstremt dårligt produceret tv! Jeg elskede faktisk at I var med på chatten og samlet i et forum hvor I også skrev med hinanden! Det må man da kunne gøre i virkeligheden også? Skal vi holde sommerfest? Jeg tror det!

Men her er så en genudsendelse, hvis man skulle ha’ lyst:

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>