Bemærk at jeg afslutter med en ironisk smiley! En smiley med blink i øjet! En smiley, der skulle tilkendegive, at det altså ikke var en seriøs anmeldelse om “landmine eller ubådsbombe fra 2. verdenskrig fundet i staudebed på privat grund”.

Men fem minutter efter står to fuldt uniformerede politimænd så i min have, hvorefter den ene pirker lidt til staudebedet, skovler derefter løs og graver en mårggerfårgger af en betonklods med et indstøbt jernrør i op – og bombealarmen bliver herved afblæst.

Og så stod jeg og følte mig meget blond. Men fedt nok at politiet lige fixede mit bed, så jeg nu kan plante noget grønt. Hamp måske? Odds’ne for at ordensmagten kommer tilbage er nok ikke synderlig stor…

Jeg er ved at grave ude i haven! Og så dukker den her fætter op! Og så er det jeg tænker Vestjylland og kystlinie og Hitler og alle hans bunkere og bomber ik’? Og nu tør jeg altså så bare ikke grave videre… Er der mon nogle mine-/bombeeksperter på linien, der vil ytre sig?

Det er så populært at instagramme billeder af morgenmad bestående at noget mejeriprodukt med frisk frugt og hjemmeristet müsli på! Men hvad med morgenurin? Det er der faktisk også nogen, der drikker i sundhedens tegn!

Altså bare ikke mig…det her er te! Jeg havde ikke flere rene tekopper!

Jeg er SÅ træt

Jeg er så træt og jeg er så udbrændt

Og det regner hele tiden

Og huset er utæt og iskoldt

Jeg sover aldrig

Jeg spiser masser af mad og snollerværk for at holde mig vågen

Så jeg er blevet tyk

Og så er jeg blevet trist

Jeg går i hullet tøj

Og altid med gylp og snot på skuldrene

Mit grå hår er blevet farvet tisgult

Mine kæbelinie er forsvundet

Og ryggen er sunket sammen

Hele huset roder

Jeg sidder her og ser på det hele

og på mig selv

Og tænker “HVAD skete der lige dér?”

Er det virkelig resultatet af en flytning til vestjylland og to børn?

En fuldstændig udbrændt, tyk, træt og bleg provinsmor?

Inde i mig sidder der en sjov, smuk, spontan, glad person med en prægtig gudindekrop. Hun har bare meget meget svært ved at komme ud til overfladen. Men i nat råbte hun ret højt. Og jeg tror jeg hørte hende! Og jeg bliver simpelthen nødt til at få hende gravet frem. Ellers er jeg bange for at jeg aldrig bliver glad igen…

Og så ta’r gyngestolsmanden afsted og jeg ser mig selv i spejlet…med ustyrlig meget mascara i hele krydderen. Det er jo ikke kun lidt dét dér – det er jo overordentlig meget mascara!!! Æij…

Og når det hele så ender i noget, der ligner og smager af en rødspættefilet, der har været igennem en af de der maskiner, der laver juletræer om til flis i januar måned, så føler man virkelig at man har spildt al sin tid. Sparsom tid, der kunne være brugt på at gå i bad eller kysse S eller skovle sne. Resultatet blev bare, at hele huset nu stinker af brændt solsikkeolie og spidskommen…og at vi kun fik tzaziki til aftensmad igår…og jeg har stadig ikke været i bad…og der er sne over det hele…og sidst jeg kyssede med S var for 11 måneder siden da vi byggede vores barn nummer 2!

Så jeg er ikke madblogger – og bestemt heller ikke babyblogger, men nu fik I falafel på fad, så får I også lige hende her Vibeke, der giver mig sorte rande under øjnene, ømme bryster, smadret ryg…og en rimelig heftig lykkefølelse!

Og tak til dejlige AB, der har været flittig med strikkepindene:o)

I morges stod jeg op og tænkte “I DAG vil jeg tabe min eftergraviditetskilo og jeg begynder med en smoothie med gulerødder og ingefær og alt muligt andet sundt skrald i!” Så man lægger i kakkelovnen til en god sund start på dagen og vil lige lade smoothien blive akkompagneret af morgenposten. Og kender I så det, at man går ud og tømmer postkassen og deri ligger et halvt kg marcipan, som man har vundet ovre hos Maria? Og så er ALLE gode intentioner om at skulle tabe masser af kg smadret! Morgenmaden blev istedet marcipan og kaffe. Den opmærksomme læser vil dog opdage, at der ikke er tandmærker i marcipanblokken – jeg har nemlig skåret fine skiver af den med en rigtig kniv istedet for at bide direkte i den…for SÅ uciviliseret er jeg dog alligevel ikke!

Jeg har just gennemført første etape af mit “Reclaim-My-Body-Project”! Her 17 dage efter at ha’ født datter nummer to, er tiden kommet, hvor jeg vil erobre dele af min krop tilbage. Jeg er med på at brysterne endnu ikke er mine så længe jeg ammer, men resten gør jeg krav på!

Så jeg har været i verdens længste karbad! Og raspet døde hudceller af fødderne og fjernet al uønsket hårvækst…og venter nu på, at de ringer fra kommunen og si’r, at jeg har stoppet hele deres kloakeringsnetværk til pga enorme mængder hår! Jamen, sådan er det jo! Hvordan skal man overhovedet kunne barbere sine ben når man render rundt med 25 kg gravidmave på? Og få klippet negle? Mon Dieu, jeg si’r Jer – da jeg havde født, så jeg pludselig verdens længste tånegle og forstod også pludselig hvorfor jeg ikke havde kunne være i nogle af mine sko i de sidste par måneder! Så der har hersket Chewbacca-lignende tilstande i det sidste alt for lange stykke tid. Og der er lagt mentalt i kakkelovenen til, at skulle op på en stepmaskine og til at skulle lave nogle mavebøjninger! Mentalt si’r jeg! Jeg er ikke helt der endnu, hvor jeg gør det! Men jeg har 15 kg, der skal smides…og så er det jo skideheldigt at vi befinder os i december, hvor der jo heldigvis ikke er konfekt og and hvor end man kigger hen!

Forbandet være det syge syge SYGE menneske, der opfandt opskriften på “Chokoladekage på 5 minutter”. Jep, du læste rigtigt! Det ta’r to minutter at blande ingredienserne sammen og 3 minutter i mikroovn at “bage” kagen! Og nu hvor jeg er på barsel, så lur mig lige, om jeg ikke har mange gange 5 minutter til at bygge chokokager i… Så det bli’r heldigvis dejligt nemt at tabe de 25 kg jeg tog på under graviditet! Og nej, jeg er ikke så ondsindet, at jeg gi’r opskriften videre…Jeg ville bare lige brokke mig over, at der findes nogle psykopater derude i vores verden, der deler ligeså psykostiske madopskrifter ud…