Nå, men jeg indstiller så gravningen efter mit mulige landminefund og sender en sms til S, der jo arbejder i politiet: “Hej skat, kan du ikke lige få den kollega du har, der er bombe- og mineekspert i afdelingen til at se på det vedhæftede billede og sig så om jeg skal se at komme væk;-)”.

Bemærk at jeg afslutter med en ironisk smiley! En smiley med blink i øjet! En smiley, der skulle tilkendegive, at det altså ikke var en seriøs anmeldelse om “landmine eller ubådsbombe fra 2. verdenskrig fundet i staudebed på privat grund”.

Men fem minutter efter står to fuldt uniformerede politimænd så i min have, hvorefter den ene pirker lidt til staudebedet, skovler derefter løs og graver en mårggerfårgger af en betonklods med et indstøbt jernrør i op – og bombealarmen bliver herved afblæst.

Og så stod jeg og følte mig meget blond. Men fedt nok at politiet lige fixede mit bed, så jeg nu kan plante noget grønt. Hamp måske? Odds’ne for at ordensmagten kommer tilbage er nok ikke synderlig stor…

Jeg er ved at grave ude i haven! Og så dukker den her fætter op! Og så er det jeg tænker Vestjylland og kystlinie og Hitler og alle hans bunkere og bomber ik’? Og nu tør jeg altså så bare ikke grave videre… Er der mon nogle mine-/bombeeksperter på linien, der vil ytre sig?

Jeg er træt

Jeg er SÅ træt

Jeg er så træt og jeg er så udbrændt

Og det regner hele tiden

Og huset er utæt og iskoldt

Jeg sover aldrig

Jeg spiser masser af mad og snollerværk for at holde mig vågen

Så jeg er blevet tyk

Og så er jeg blevet trist

Jeg går i hullet tøj

Og altid med gylp og snot på skuldrene

Mit grå hår er blevet farvet tisgult

Mine kæbelinie er forsvundet

Og ryggen er sunket sammen

Hele huset roder

Jeg sidder her og ser på det hele

og på mig selv

Og tænker “HVAD skete der lige dér?”

Er det virkelig resultatet af en flytning til vestjylland og to børn?

En fuldstændig udbrændt, tyk, træt og bleg provinsmor?

Inde i mig sidder der en sjov, smuk, spontan, glad person med en prægtig gudindekrop. Hun har bare meget meget svært ved at komme ud til overfladen. Men i nat råbte hun ret højt. Og jeg tror jeg hørte hende! Og jeg bliver simpelthen nødt til at få hende gravet frem. Ellers er jeg bange for at jeg aldrig bliver glad igen…

Nuuuuååårh, hvor skal jeg bare nå at spise alt i hele verden inden klokken bli’r 00.00 og det er mandag og is og smør og alt andet der gør livet værd at leve bli’r forbudt!!! Jeg er at finde med et pund Lurpak i mundvigen indtil 23.59! Men først Tom & Jerry og Californication!

Arj men hør lige nu her! Det er jo bare usselt med mit barselsforfald! Ét er at jeg får bevæget mig hele vejen ned i byen med et ammeindlæg siddende klæbet fast til min bagdel og først opdager det da jeg kan spejle mig i et butiksvindue. Noget andet er, at her har lige været en overordentlig nydelig fyr, der skulle hente min gyngestol som skal repareres. Og så snakker man lidt med ham og forestiller sig at man står på Jazzhouse over en øl til lyden af musik og røg og mindes de gamle dage før man var syltet ind i babygylp, dengang hvor man mødte mænd og flirtede og man var ung og alt kunne lade sig gøre…

Og så ta’r gyngestolsmanden afsted og jeg ser mig selv i spejlet…med ustyrlig meget mascara i hele krydderen. Det er jo ikke kun lidt dét dér – det er jo overordentlig meget mascara!!! Æij…

Her vil man bare gøre det godt! Og man følger en opskrift til punkt og prikke! Og med den sindssyge sparsomme tid jeg har imellem ammeseancer og nyfødt-der-jazzer-hele-natten-nætter og 2,5-årig der vil ha’ sin mor konstanze, så er det altså, hvis jeg må være så beskeden, for vildt overskudsagtigt og imponerende af den nybagte mor, at gå i køkkenet for at lave falafel for første gang!

Og når det hele så ender i noget, der ligner og smager af en rødspættefilet, der har været igennem en af de der maskiner, der laver juletræer om til flis i januar måned, så føler man virkelig at man har spildt al sin tid. Sparsom tid, der kunne være brugt på at gå i bad eller kysse S eller skovle sne. Resultatet blev bare, at hele huset nu stinker af brændt solsikkeolie og spidskommen…og at vi kun fik tzaziki til aftensmad igår…og jeg har stadig ikke været i bad…og der er sne over det hele…og sidst jeg kyssede med S var for 11 måneder siden da vi byggede vores barn nummer 2!

Så jeg er ikke madblogger – og bestemt heller ikke babyblogger, men nu fik I falafel på fad, så får I også lige hende her Vibeke, der giver mig sorte rande under øjnene, ømme bryster, smadret ryg…og en rimelig heftig lykkefølelse!

Og tak til dejlige AB, der har været flittig med strikkepindene:o)

I morges stod jeg op og tænkte “I DAG vil jeg tabe min eftergraviditetskilo og jeg begynder med en smoothie med gulerødder og ingefær og alt muligt andet sundt skrald i!” Så man lægger i kakkelovnen til en god sund start på dagen og vil lige lade smoothien blive akkompagneret af morgenposten. Og kender I så det, at man går ud og tømmer postkassen og deri ligger et halvt kg marcipan, som man har vundet ovre hos Maria? Og så er ALLE gode intentioner om at skulle tabe masser af kg smadret! Morgenmaden blev istedet marcipan og kaffe. Den opmærksomme læser vil dog opdage, at der ikke er tandmærker i marcipanblokken – jeg har nemlig skåret fine skiver af den med en rigtig kniv istedet for at bide direkte i den…for SÅ uciviliseret er jeg dog alligevel ikke!

Jeg har just gennemført første etape af mit “Reclaim-My-Body-Project”! Her 17 dage efter at ha’ født datter nummer to, er tiden kommet, hvor jeg vil erobre dele af min krop tilbage. Jeg er med på at brysterne endnu ikke er mine så længe jeg ammer, men resten gør jeg krav på!

Så jeg har været i verdens længste karbad! Og raspet døde hudceller af fødderne og fjernet al uønsket hårvækst…og venter nu på, at de ringer fra kommunen og si’r, at jeg har stoppet hele deres kloakeringsnetværk til pga enorme mængder hår! Jamen, sådan er det jo! Hvordan skal man overhovedet kunne barbere sine ben når man render rundt med 25 kg gravidmave på? Og få klippet negle? Mon Dieu, jeg si’r Jer – da jeg havde født, så jeg pludselig verdens længste tånegle og forstod også pludselig hvorfor jeg ikke havde kunne være i nogle af mine sko i de sidste par måneder! Så der har hersket Chewbacca-lignende tilstande i det sidste alt for lange stykke tid. Og der er lagt mentalt i kakkelovenen til, at skulle op på en stepmaskine og til at skulle lave nogle mavebøjninger! Mentalt si’r jeg! Jeg er ikke helt der endnu, hvor jeg gør det! Men jeg har 15 kg, der skal smides…og så er det jo skideheldigt at vi befinder os i december, hvor der jo heldigvis ikke er konfekt og and hvor end man kigger hen!

Forbandet være det syge syge SYGE menneske, der opfandt opskriften på “Chokoladekage på 5 minutter”. Jep, du læste rigtigt! Det ta’r to minutter at blande ingredienserne sammen og 3 minutter i mikroovn at “bage” kagen! Og nu hvor jeg er på barsel, så lur mig lige, om jeg ikke har mange gange 5 minutter til at bygge chokokager i… Så det bli’r heldigvis dejligt nemt at tabe de 25 kg jeg tog på under graviditet! Og nej, jeg er ikke så ondsindet, at jeg gi’r opskriften videre…Jeg ville bare lige brokke mig over, at der findes nogle psykopater derude i vores verden, der deler ligeså psykostiske madopskrifter ud…

Hej blog! Long time, no skrive-skrive!

Nå, vi blev dæleme færdige med overetagen – eller altså, der mangler at blive malet træværk og der mangler en dør og der mangler noget indretning. Men det er slut med murbrokker og støv og ledninger der stikker ud af væggen og griller forbigående mennesker! Nu har vi to nye rum, som man kan bo i!

Og knageme om jeg ikke også er fædig med at være gravid! For jeg har født den dejligste lille fede trold!

Og så er det bare lige, at jeg vil gi’ et tip videre til alle kvinder, der har planer om igen at lade sig befrugte og føre projektet til dørs: Hvis man før har født med epiduralblokade, så gør man enormt klogt i, IKKE at føde uden noget smertelindrende den næste gang. Jo, jeg fik nogle varmepuder på lænden, men det havde jo samme effekt som at lade en vandrende pind massere en kaskelothval. Seriøst, da jeg lå dér med benene oppe i vejret VIDSTE jeg bare, at jeg var den kvinde i hele menneskets historie, der havde den mest smertefulde fødsel! Og noget i mig, tror det stadig! Eller jo, jeg fik også akupunktur, men det føltes jo bare som om, at nogen havde fyldt barselssengen op med hulepindsvin, som jeg så skulle prøve at finde mig til rette i???!!!?

Men tilbage sidder jeg så med et dejligt lille væsen, der modsat blonde LL er helt sorthåret…men hun blev jo også undfanget i Barcelona, så den sydlandske stemning må ha’ smittet af på udfaldet? S troede hun var mulat, da hun kom ud og nåede lige at tænke sit. Men jeg har mit på det tørre – for det er videnskabeligt bevist, at et neger-gen kan overleve i en hvid mands krop i 8 generationer. Og jeg har forfædre på De Vestindiske Øer. Og lur mig om der ikke kunne ha’ sneget sig et samleje eller to med en mørklødet ind i familiehistorien dér!

Hende her kom ud, hun hedder Vibeke og de tekniske data efter fødsel var  57 cm og 4300 gram…selvom det føltes som kg. Jep, et spædbarn på 4300 kg!!! Det har jeg født og jeg er ovenud stolt af mig selv! Der er sgi da mirakuløst, hvad man kan få ud af noget sæd og et æg! Og jeg har fået Joan-Holloway-fra-Mad-Men-Bryster! Det føles som en løjerlig blanding af sjovt og smertefuldt!

Weeeeeee – Hurra for hende hers 0-års fødselsdag:

12 dage til fødsel og jeg er uhyre gravid. Ligesom sidst ligger 80% af verdens vandforsyning nu i mine ankler. Der er jo ikke noget at sige til, at der er problemer med tørke i dele af verden, når jeg går rundt og hamstrer på al H2O’en! Husets overetage er stadig eksploderet – værst er det kommende soveværelse, der blot skal omtales som Ground Zero. Murbrokkker, støv, gips, og løbesod har vist aldrig været grundpillerne i den store Feng Shui-oplevelse! Alle andre rum har været gjort tålelige at opholde sig i, da jeg just har haft 12 dejlige blogdamer på besøg. Mage til mentalt krudt-boost de lige gav mig her i weekenden er sjældent set. Og så har de efterladt konfektkugler og chokolade i enooorme mængder, så det bliver min diæt i de næste par dage. Det er næsten som at være død og være kommet i himlen! Jeg mener: Konfekt til morgenmad og frokost OG aftensmad? Så bliver livet jo ikke bedre!!!
Nå, men blot et kort bib herfra. Jeg skal ha’ en lur – og den ska’ være stuhr!

Imens lader jeg Linette Gyldenstjerne ta’ ordet…

Det er en meget smuk oplevelse, når ens bloglæsere er ovenud optimistiske på ens vejne og virkelig tror, at det kan lade sig gøre at konvertere noget, der ligner Nagasaki i 1945 til noget der ligner et smukt og velafbalanceret hjem.
Hva’ Konen, Trine og Superheltemor – hepper I stadig med? Jeg er selv begyndt at tvivle pænt meget, men det er også bare fordi jeg er så sindssygt meget gravid og føler, at jeg kan føde om to minutter. Men lofterne er næsten nede, gammel sodskade fra skorstenen er opdaget, indmaden af kvisten næsten flået ned og opspartling af vægge begyndt. Tilbage på to-do-listen er heldigvis kun firemilliarder punkter!

Hva’? Hva si’r I? Er det urealistisk at S og jeg lige får lavet soveværelset om til to værelser og får revet loftet ned, lavet døråbning, pudset væggene op, malet, lagt el, skåret paneler til, repareret skab, malet junoseng, opsat kæmpe fotostat mm. – INDEN jeg føder lige om lidt?
Årh vissevasse, det er overhovedet ikke urealistisk! For jeg er tidsoptimist! Og med tidsoptimisme kommer man altså langt! Med tidsoptimisme får man et nyt soveværelse og et nyt børneværelse på ingen tid!

En eller anden! Stik mig en guldmedalje for at vinde overspringshandlingsmesterskaberne! Jeg går på barsel om 8 arbejdsdage og jeg har travlt! Meget arbejdstravlt! Skal nå at lave to store rapporter færdig inden da. Den ene skulle være afleveret i sidste uge (det bli’r svært at nå), den anden skal afleveres i dag og det bli’r også svært at nå! Især fordi jeg laver ALT ANDET I HELE VERDEN end de skide rapporter. Min hjerne ER gået på barsel og at vække den til live svarer til at knalde med Ron Jeremy for at blive jomfru igen!

Og nu er jeg så faldet i Ryan Gosling-fælden på Youtube fordi det her dejlige menneske ikke taler om andet og nu ville jeg lige se hvad alt fusset var about. Og jeg forstår! Og i de her grånuancerede husmutterporn-tider kan man da blive helt begejstret over den famøse elevatorscene i Drive. Men under min søgen på Ryan Gosling-kyssescener var det nu ham her – for mig en helt ukendt amerikansk fyr, som jeg morer mig mest over lige i denne stund.

Hvordan skal man egentlig ha’ det med at ens ungdomsidols nyfødte dreng skal hedde Finn? Der er som om at noget krakelerer i mig…

- Og ja, jeg surfer hvileløst rundt på nettet istedet for at arbejde…jeg er mentalt gået på barsel – det er kun mit hylster, der møder op på job! Jeg magter ikke andet…Det skulle da lige være at surfe på nettet MEDENS jeg kører en onsdagssnegl ned! Hva´ si’r du? Er det ikke onsdag? Pokkers…

Man ved at det er ubeskriveligt lang tid siden at man sidst har skrevet et blogindlæg, når man sidder og skal gætte for vildt på hvad ens password til bloggen er. Men jeg fik sjusset mig frem efter at ha’ rodet rundt med ekskæresters navne, favorithusdyr, vigtige datoer, yndlings Ben & Jerry og noget med en hest.

Nå, men HEJ BLOG, kan du huske mig? Siden sidst har jeg haft travlt med at få bækkenløsning, begrave mig i mårekskrementer og skovsnegle og med at skrive metertykke rapporter for mit arbejde. Og netop fordi jeg bare har siddet med de her rapporter og skrevet og skrevet og skrevet mig selv i smadder har jeg ikke fået skrevet en bjælde på bloggen – blev pludselig enormt træt af ord…

Nå, men ren Thorsen-her-har-i-mig-tilbage-style er jeg så dukket op igen og jeg har fælt meget at skrive om, men for ikke at starte med at være bagud har jeg kogt sommeren ned til et bette potpourri af billeder fra ugerne der gik og så håber jeg at der kommer nyt krudt i bloggen når jeg går på barsel om 14 dage….Hva’? Ku’ I lige følge med der? Er det ikke nærmest som om at det kun er to dage siden at jeg proklamerede at S havde befrugtet mig helt vildt? Jooo, tror jeg nok det er!

Don't underestimate the power of gardening! Der er langt fra min gamle taglejlighed på Trianglen i Kbh til min helt egen gigastore matrikelaltankasse i det vestjyske. Prøv lige at tjek al det grønne stads ud, der gror i min have!!! Og den gør det helt af sig selv - Jeg ser bare på!

Og mere grønt! Nu med æble i forgrunden og barn der træder på en snegl på trappen lige om lidt!

Ude på mit arbejde, hvor økogrise driver rundt til publikums fornøjelse er dette skilt sat op. Og hvad er det lige for et løjerligt forbudsskiltemenneske, der synes det var optimalt at illustrere dette budskab med at vise en gris, der bliver fodret med en spegepølsemad?

Endnu et billede fra mit arbejde, hvor nogen har styret en kærre for vildt ud i sumpen...Det er grønt og det er kønt! Og så smager det slet ikke af spinat!

Her ses en skygge i næsten 7. måned. Læg mærke til hvordan brysterne er i adamsæblehøjde!!! Det er kun i skyggeland at sådan et fænomen opstår når man er 36 år og har barn nr. to på vej!

Og når man er gravid og pænt flov over sit syge syge forbrug af Snickers-is, så må man holde det skjult for sin partner i et forsøg på at bevare bare lidt af sin værdighed. Kan det gøres nemmere end at gemme de gode sager bag bøtter med frossen lever og spæk? ...Et sted som ingen ser...

Og så er der LL, det nuttede barn - med hawaiiblomster oven på sit lille kønne buttede elskelige kloge hovede!

Vestjylland! Hvem skulle ha' troet det, men jeg er begyndt at holde helt af dig! Du med alle dine vindmøller, The Simpsons-skyer og indfødte, der taler en løjerlig dialekt. Det ender jo med at vi går hen og bliver helt enige om hvordan livet skal leves...

Med bækkenløsning til medarbejderfest efter herlig Tønder Festival! Der er ikke noget der skal forhindre mig!

Og som alle mennesker i Blogland fik jeg Fifty Shades-bogen tilsendt. Og jeg fik den læst. Nok mest fordi den var en forrygende overspringshandling når jeg egentlig skulle sidde og skrive en rapport om porøse kalkmørtler. Glimrende underholdning. Men for schattan, hvor blev jeg irriteret på Mr. Grey. Kald mig bare eventyrløs, men jeg er nok en anelse mere til den stille og rolige jordbundne vestjyske type mand end bondage-psyko-der-bestemmer-hvornår-jeg-skal-spise-og-ha'-smæk-mand! Men altså, bevares - jeg læste den på et par dage og var som sagt godt underholdt...Og så var det vist den første bog jeg har læst efter jeg blev mor. Og det var dejligt at opleve, at jeg ikke havde glemt hvordan man gør! Filmen? Den ser jeg den dag Ole Thestrup får lov til at spille Christian Grey!

Selvom man har været ganske inaktiv på sin blog betyder det ikke, at man ikke kan følge med på Annettes www.beautyspace.dk Det gjorde jeg - og jeg vandt en giv-væk! Noget lækkert stads - lige til at smøre i krydderen og blive delikat at se på! Yay! Øjenmasken er der dog en ordentlig bunke parabener i, så den venter jeg med at benytte til jeg har født...skulle nødigt ha' at barnet kommer ud med 12 arme og tre ben! Men den dér creme i tuben ude til højre ik'? Den er jeg flyttet ind i! Og jeg glæder mig hver dag til at komme i bad, så jeg kan sylte mit korpus ind i den. Og så hedder den noget med "butter" - og jeg har ladet mig fortælle at det betyder smør og hvis jeg kan smøre mig ind i smør...så er jeg nærmest lykkelig. Og Apropos smør, så har jeg forresten droppet diætisten - folk der prøver at få mig til at stoppe med at spise smør er ikke rare at ha' for tæt på!

Og hvad har vi her? Vi har en bette teaser for det første E-magasin skrevet af bloggere og kyndigt organiseret af Anne fra www.undreland.dk og Sidsel fra www.spagat.dk. Jeg har været så usandsynlig heldig at møde en prægtig bunke kvinder via al bloggeriet og sammen har vi banket et helt unik og dejligt fællesskab op. Faktisk er vi nået dertil, hvor vi skal bo i Oldekolle sammen når vi bli'r gamle nok til bridge og sherry. Men indtil da drøner vi E-magasiner ud! Om uhyre kort tid kan du læse det! Jeg er helt dårlig over, at jeg ikke har bidraget med skriverier i første omgang - men det var jo alle de der rapporter jeg skulle skrive, der forhindrede mig i at ha' et liv ved siden af arbejde. Men altså, tjek Blogish ud på Facebook og få linket til magasinet i det sekund det bli'r kastet ud i cyberspace...

Og det var dét i denne omgang. Billederne er fra min Instagramkonto og har du lyst til at snuse med i mine mesterfotografier, så er mit brugernavn marie_von_vest

Gad vide om S først opdager, at jeg har fået klippet en ordentlig luns af mit hår i går – når nu jeg skriver et blogindlæg om det?

Min far betroede mig engang, at han altid skrev det ind i sin kalender når min mor skulle til frisør – for så kunne han huske, at rose hendes nye fede fritz når han kom hjem fra arbejde…

SE!

Min overspisning bliver nu helt naturligt reguleret! For i morges faldt håndtaget af køleskabet og jeg har ikke længere mulighed for at kunne spise noget, der ikke er kiks, havregryn eller nullermænd! Endelig! Tænk at løsningen var så simpel? Efter 20 år med alt for meget mad, så har jeg fået denne åbenbaring! Tror jeg aflyser diætisten i morgen…

I dag er det mandag og jeg har ikke spist smør i en uge! EN UGE!!!!!!!!!! Det er vildt i min verden! Det er ligeså vildt og uforståeligt som hvis Kandis udgav et ekstremt fedt dødsmetalalbum eller hvis Anders Fogh viste sig at være et virkeligt menneske af ægte kød og blod.