Det er søndag aften og jeg er grotesk træt – men ikke så træt at jeg ikke lige kan blogge den her og grine lidt mere:

Wuhuuuuu Joey Moe er i byen: Rabat på merskumspiber og galocher!!!

-Det er dæleme ikke særlig street cred’-agtigt dét dér, hva’ Mister Moe?

Søren Pilmark går op og ned ad gågaden her i byen hvor jeg bor (og ja, jeg pjækker fra arbejde i dag!). Bør jeg gå hen til ham og sige, at første gang jeg drømte at jeg rullede i høet med nogen, var med ham og Niels Anders Thorn? -Altså ikke begge på een gang, hver for sig jo! En slags blanding af de to! Er det min borgerpligt at oplyse ham om det? Eller skal jeg bare lade som ingenting?

Hey, og nu kan jeg se ham her fra den café jeg sidder på! Jeg kan råwe det ud af vinduet til ham?

Kender I det med at man skal ha’ transporteret en fyldt-til-bristepunktet-baby-tisseble fra puslebordet og nedenunder i stueetagen og videre ud i skraldespanden?

Og kender I så det, med at man synes man slipper for transporten af bleen ved blot at kyle den ud over trappegelænderet fra 1. sal og ned i entréen?

Jep? Nåmmen, kender I så også det med, at når bleen rammer gulvet, eksploderer den i et inferno af små opsugende gelatineagtige gule kugler, der står i en sand piz-sky ud over hele gangen? Det kender jeg nu! Og det kan kun anbefales, hvis man synes det er fedt at dekorere hele sin entré med børneurea på geleform!

Øj altså, LL sover ca. 2 minutter hver nat – 3 hvis vi er heldige. Så jeg er meget meget træt! Har lige vasket hår for første gang i 8 dage! 8 dage??? Se, dét får man fedtet hår af! De dér urtehoveder der siger at ens hår bliver selvrensende efter noget tid er jo ikke helt kloge!

Men nok om klammo hår! I mandags startede jeg på arbejde igen efter et stykke tid som sygemeldt. Jeg har ikke foretaget mig en bjælde i den tid. Jeg har ikke engang fået fulgt med i Blogland og føler mig gevaldigt bagud! Jeg har bare siddet og strikket. Og spist. Og kigget ud ad vinduet. Og spist noget mere. Og set dårligt tv…Mens jeg har spist. Og sovet har jeg da også. Og spillet Wordfeud. Og spist. Og snakket med en psykolog, som jeg til sidst sagde til, at jeg ikke syntes jeg kom videre med. Hun sad egentlig bare og sagde at jeg skulle igenem et langt og hårdt forløb, men kunne ikke fortælle mig hvordan jeg kom igennem det. Og til sidst ville jeg egentlig hellere købe mig et par større bukser jeg ku’ være i og en kaffeladde og noget garn end at bruge penge på bare at blive bekræftet i at alt ikke var honky dory. Men det er det heldigvis ved at være nu!

Og nu skal der strikkes – akkompagneret af en 5-liters bøtte is. Så stor en bøtte har jeg ikke været ejermand af før! Den er enoooorm. Har lige puttet en ordentlig zyg gangsta ind som målestok, så man ligesom får fornemmelsen af, hvilket job der hænger på mig med at få den konsumeret! Isen – ikke gangsteren! Jep – for det er et hårdt job…men nogen skal jo gøre det!

Nå da da da, i dag er jeg startet på arbejde igen efter små to måneders sygemelding. Hvad filan er det med de der kvinder i 30′erne, der tror at de kan klare at få barn og et gammelt istandsættelsestrængende hus, en have med lååååts of ukrudt og samtidig pendle to timer til og fra arbejde og lave mad når de kommer hjem og være rar kæreste oven i hatten og nå i fitnesscenter og gøre rent og rydde op og sove og være oppe det halve af natten pga barn der jazzer og nå at komme i bad og jeg skal sjaaatme komme efter Jer???

Nå, men een af de kvinder, der troede det, var så mig. Men årh hvad, så blev jeg klogere! Jeg har så siddet i en hel del uger i min sofa og strikket og drukket kaffe og spist uhyrlige mængder is, antidepressiver og ostemadder og groet dreadlocks i nakken og nu er det faktisk som om alt er ved at være helt okay igen…Jep, det skal ski nok gå alt sammen!

Også selvom jeg lagde flot ud på arbejde i dag med at tabe en skalpel, som røg igennem min sko og satte sig i kødet på min fod, som nu er prydet med plaster, der dækker en kløft i kødet på dybde med Ida Davidsens kavalergang!

Ja okay, det ligner jo een stor farlig rodebutik med min blog for tiden, men jeg forsøger lige på at indrette mig her i mit hjørne af cyberspace, så jeg selv synes her er pizzehyggeligt og eddersmart at være:o) Hmmm….og lige nu er den da helt gal med headeren, der skiftevis viser grankogler og alufælge!!?!?!?!

Og så vil jeg bare lige tusind tak for alle jeres velkommen-tilbager. Hvor er I søde og hvor er det dejligt at I hænger på. Så tak for jer!!!!

Hej, her ser anderledes ud, men det er bare fordi, at jeg så småt arbejder på at vende tilbage til bloggeriet…måske på en stille og rolig måde ind ad bagdøren eller måske på en Cher-comeback-Las-Vegas-fyrværkeri-laserharpe-kapaaaaauuw-style-agtig måde…det ved jeg ikke helt endnu, men jeg får at se…og det gør I også, hvis her da stadig er nogen efter så lang tids stilhed… KH M

I går var jeg så til psykolog. Hun sagde, at mit liv i de seneste år lød som en lang række af bristede illusioner og drømme. Bristede illusioner…bristede illusioner…det lyder så voldsomt? Hun kunne høre, at S og LL og mit arbejde betyder alt for mig, men også at jeg mangler noget i mit liv. Noget hvad? Jeg aner det ikke.
Og så fik jeg den lektie for at finde ud af hvad der virkelig betyder noget for mig – udover de tre førnævnte. Hvordan finder man ud af det? Ku’ hun da egentlig godt lige ha’ fortalt mig! Jeg starter med at holde ferie fra på næste onsdag…og tre uger frem. Og så skal jeg den Onde lyne mig nok finde ud af hvad det er for noget konkret andet, jeg mangler for at få mine illusioner repareret! For der må være noget mere udover Ben & Jerrys, ost og fodmassage!

Altså! Jeg er ikke så meget til vin og avec’er, men jeg elsker drinks og cocktails og iskold øl på en varm sommerdag. Så jeg er altså ikke afholdskvinde, men drikker kun når jeg har lyst. Og det har jeg nogle gange ikke! Og jeg havde bare slet ikke i går!
- I går, hvor jeg havde mandet mig så gevaldigt meget op, for at kunne tage til århus for at være med til min venindes polterabend. Jeg var ved at vende om mange gange undervejs dertil, men tænkte alligevel, at der var en masse kvinder jeg ikke kendte og eftersom de heller ikke kendte mig, kunne jeg jo ligeså godt være en lidt stille og forsagt type, istedet for forholdsvis glad, snakkende og også decideret larmende, som jeg er, når jeg ikke lige er trist!
Nå, men jeg havde ikke lyst til at drikke i går og så begynder hele det hersens cirkus, som jeg bare ikke fatter! For hvorfor SKAL der gives en grund hvis man ikke lige er i drukhumør?
Tror jeg havde følgende samtaler en milliard gange i går:

- Hva’ skal du ik’ ha’ noget at drikke?
Nej, jeg springer lige over!
- Er du gravid?
Nej
- Armen så kan du da også drikke!!!

Eller

-Hva’ ska’ du ikke ha’ noget at drikke?
Nej, jeg kører bilen.
-Jamen, så kan du da godt drikke et enkelt glas
Jeg drikker slet ikke hvis jeg skal køre bil!
-Arj, hold da op, du kan da godt lige ta’ et glas!

Eller
-Hva’ ska’ du ik’ drik’? (der var den fanderme igen!)
Nej, jeg er på penicilin (forsøgte jeg, i håb om at det blev godtaget!)
-Arrrmen, jeg har drukket masser af gange når jeg har været på penicillin, det kan man altså sagtens! Du ska’ da ha’ noget at drik’ da!

Eller
-Hva’ schkaaa do ik drææk?
Nej, jeg drikker ikke lige i dag
-Hvroforr ek det da?
Fordi fordi for larve!
-HVA?
Fordi Mexico ligger i Spanien!
-ARJ, hva’??
Fordi jeg får fuldskæg når jeg drikker
-AAARJ, hårl da kææææææft, jaj hænter nåt a dræk tje darj!

Og det kulminerede i et kikset scenarie ude i et havetelt, hvor der i en halvstille stund, fra den anden ende af teltet blev råbt til mig:
-HVORFOR DRIKKER DU IKKE? DU SKAL DA HA’ NOGET AT DRIKKE!!!
(jeg valgte at overhøre kvindemennesket)
HEY, HEEEEEEEEEÆÆY, WARUM TRINKST DU NICHT?
Jeg drikker da kaffe
-MEN DU SKAL DA DRIKKØØØØØØØØØ NÅÅÅÅET SPRUT! HVORFOR GØR DU IKKE DET?
Jeg kiggede den anden vej
HVORFOR IKKE? DRIK DA NUUUU; DU SKAL MED I BYEN; KOM NUUUUU! DRIKKE DRIKKE!

Og dér, lidt over midnat, knækkede filmen så for mig og kort tid efter kørte jeg “hjem” til mit værelse på et Bed & Breakfast jeg havde booket.
Men altså, jeg har oplevet det SÅ mange gange! Altså ikke at jeg sidder i et partyhavetelt og knækker film – men at jeg bliver afkrævet en forklaring på hvorfor jeg ikke drikker. Og jeg har endnu ikke fundet et svar, der bliver accepteret. Så jeg ta’r gerne imod gode råd!

I går morges vågnede jeg så op og var fyldt 35 år! Jeg blev fejret godt af min mor, S og LL. Gode gaver og god mad og godt familiært og overskueligt selskab:o)

Men, seriøst, det er gået helt helt bananas det her. Jeg har overhovedet ikke styr på mig længere. Jeg tuder bare hele tiden!

Det var egentlig ikke lige meningen, at jeg skulle til at fylde min blog med en tur igennem en depression. Men sådan er min verden lige nu. Nu begynder jeg så på en gang antidepressiv medicin og om 3-6 uger, kan I se mig skrive overgejlede maniske og nærmest lykkelige indlæg ! Jep! Skal vi ikke krydse fingre for det! Har før været på medicin. Faktisk hele tre gange, men sidste gang er mange år siden, så jeg troede egentlig, at jeg var færdig med det pjat. Men på den igen, op på hesten og gerade aus og så skal alt nok blive godt igen!